København frem mod 2030: Dansk Folkeparti

I en serie på otte artikler spørger vi de otte partier med mindst ét medlem i det afgørende teknik- og miljøudvalg om deres vision for byens udvikling i resten af dette årti.  

Danmarks hovedstad står ved en skillevej, hvor både udformningen af nye bydele og balancen mellem bilisme og bløde trafikformer er under heftig debat. Byen transformerer sig i et tempo ikke set tidligere, og ny teknologi som elbiler kan potentielt komme til at spille en stor rolle i dette årti.

Hvad er København den 1. januar 2030? Og kan politikerne overhovedet styre udviklingen? 

Vi stiller de samme tre spørgsmål til alle otte politikere — denne gang til Dansk Folkeparti der i dag sidder på 3 af de 55 taburetter på rådhuset.

—

Finn Rudaizky, Dansk Folkeparti

Hvad er din og dit partis overordnede vision for Københavns byrum og trafik den 1. januar 2030? Kan livet i byens rum gøres bedre? Hvordan? Hvad er ændret i forhold til i dag? Og hvorfor? 

Københavnerne skal have flere grønne byrum, så DF har i perioden foreslået, at vi skruer op for plantning af træer i byrummet, ligesom vi har talt for at skabe en park, der går fra pladsen foran Tivoli videre hen over pladsen foran Cirkusbygningen for at ende ved H.C. Andersens Boulevard ved at inddrage Hammerichsgade.

Det vil være en kæmpe bypark til københavnerne og samtidig en reduktion i trafikken i området.

Ligeledes har vi støttet en havnetunnel, så vi får trafikken væk fra bykernen. Vi skal skabe muligheden for udeliv i byen og, hvor der opstår mulighed for det, lave små lommeparker. Det vil samtidig medføre, at luftforureningen reduceres og færre bliver syge eller dør af den farlige luft i København.

Samtidig skal vi sørge for langt flere el-standere til el-biler. Vi må have visioner for fremtidens hovedstad. Og så skal vi stoppe med at bygge 4-spors veje på strækninger i København, hvor officielle og autoriserede undersøgelser dokumenterer, at der de pågældende steder slet ikke er trafikmæssigt behov for det. Hellere udfylde med mere grønt til ophold samt træer.

—

Nævn mindst tre vigtige prioriteter for den københavnske udvikling i resten af 20'erne.

Hvilke helt konkrete tiltag vil være vigtige for at opnå den overordnede vision og vil samtidig efter din vurdering være realistiske at gennemføre, hvis der er politisk flertal for det? 

At få delvist bilfrie bydele og byggerier hvor der er grønne opholdsarealer ud for bebyggelsen samt underjordisk parkering i “udkanten” af bebyggelsen. F.eks. hvis vi bygger stationsnært ved Vesterport kan vi bygge uden krav om parkeringspladser. Det samme kan vi eksperimentere med ved DSB Byen bag Fisketorvet (Jernbanebyen, red.), som også er tæt på både S-tog og metro.

At få skabt et grønnere image i København ved at skrue op for træerne i byen. Både på gader og stræder, men også gennem små lommeparker.

At få bygget billigere boliger så vi kan få mættet noget mere af efterspørgslen til de grupper af borgere, som økonomisk har det svært i et stigende prismæssigt boligmarked. Det er simpelthen for dyrt at bo i København, og det bliver ikke bedre, før der kommer flere billigere boliger, end der efterspørges.

Så har vi et efterslæb af boliger til både studerende, pensionister og hjemløse. Her skal vi have bygget mange flere. 

Jeg kunne også tænke mig langt mere fokus på sociale boliger. Der er for mange hjemløse på gader og stræder. DF vil stille forslag om sociale boliger til hjemløse, således, at det kan sikres, at de pågældende kan få deres hund med.

Og så skal der tages alvorlig fat på den nuværende spildevandsforurening. Der holdes for mange fine taler, men der er for lidt og dårlig handling i de berørte kommuner, bl.a. Gentofte, Gladsaxe og især København. Ja, det koster noget at undgå lortevand i Øresund. Vi prioriterer rent vand uhyre højt.

—

Har I som politikere i Borgerrepræsentationen de nødvendige værktøjer til at opnå målsætningen? Hvis ikke, hvad mangler så? Hvad kunne eventuelt ændres, så I bedre kan styre udviklingen i den retning, I ønsker? 

Ja — som udgangspunkt.

Vores problem er, at det kan være fantastisk svært som fritidspolitiker at komme til bunds i komplicerede sager om byudvikling. Og der er brug for en professionalisering af politikerbetjeningen, så kvaliteten i beslutningerne bliver bedre.

Jeg skal ikke være ekspert på betonfundamenter, tilskudsdeklarationer, byggefredningslinjer eller altandybde. Men jeg skal kunne blive kunne klædt bedre på. Det kan jeg ikke i dag. Det problem vil vi også rejse med konkrete forslag fra DF’s side.