Farvel til letbane fra Gladsaxe til Nørreport?

I stedet har planer om at anlægge en letbane fra Gladsaxe Trafikplads til Nørrebro Station længe ligget og rumsteret i skuffen. Letbanen skulle køre igennem Brønshøj og senere forlænges ad Nørrebrogade ind til Nørreport Station, så man fik en ny forbindelse helt ind til byens centrum.

Dén løsning ville være hurtigere, billigere og passe bedre til antallet af passagerer på ruten, har man vurderet ved tidligere undersøgelser. Med sine let-tilgængelige stationer på overfladen ville den faktisk være en bedre transportløsning for Brønshøj-Husum end metro, har det tidligere lydt.

Men nu har piben — måske — fået en anden lyd. Politikerne i Københavns Kommune har nemlig taget en principbeslutning om, at den kollektive trafik skal udbygges med metrolinjer til alle kommunens bydele, så man kan komme hvor som helst i København på under en halv time med offentlig transport.

Letbane overflødig med metro

Hvis dén vision for den kollektive trafik skal realiseres, vil der skulle etableres nye metrostrækninger til at betjene Brønshøj-Husum, Bispebjerg og de dele af Amager, der i dag er for langt fra en metrostation til, at man kan nå ethvert sted i byen på 30 minutter.

Derfor er letbanen mellem Gladsaxe og Nørrebro/Nørreport nu i praksis formentlig skrinlagt, da man tidligere har vurderet, at der ikke vil være passagerer nok til både en metro og letbane i denne del af byen.

Letbanen blev ellers så sent som sidste år indskrevet i den store 'Kommuneplan 2019' der udstikker strategien for København i de kommende år.

Det længe planlagte projekt må dog altså nu med al sandsynlighed vige pladsen til fordel for mere metro. Men samtidig har en ny metrolinje til Brønshøj lange udsigter — langt længere, end de 8-10 år, man vurderer, det ville tage at anlægge en letbane.

Metro med lange udsigter

Selvom politikerne nu principielt har stemt ja til en Brønshøj-Husum-metro, vil der gå mange år fra tanke til handling. For der er meget, der skal gå forud.

Københavns metro har i øjeblikket andre prioriteter. Sydhavnsmetroen er ved at blive anlagt, og Nordhavnsmetroen skal de kommende år bygges videre med yderligere tre stationer. Det er også en prioritet at få skabt større kapacitet i den eksisterende forbindelse mellem Amager og Kongens Nytorv.

Med Folketingets vedtagelse af anlægsloven for Lynetteholmen er metro til Refshaleøen og videre til Lynetteholmen rykket frem på listen. Og dén udvidelse er slet ikke finansieret endnu, hverken hvad angår kommunens eller statens andel.

Frederiksberg vil gerne have en Fasanvejslinje, og flere omegnskommuner har også ønsker om at blive koblet på metrosystemet.

Der er med andre ord bud efter metroforbindelser, og en udbygning af metroen til Brønshøj vil være afhængig af yderligere finansiering og kommunal og statslig prioritering.

Københavns Kommune vurderer, at der vil skulle indgås en økonomisk særaftale med Christiansborg for, at det skal være realistisk at anlægge en metro til Brønshøj før 2050. Staten vil skulle indvillige i — og medfinansiere — at der etableres flere forbindelser i København på samme tid, som metroen til Lynetteholm bliver anlagt.

Der er altså en hel del ubekendte i fremtidens metroregnskab endnu.

Den korte bane

Uden letbanen er det dog uklart, hvordan man vil løse problemerne med trængslen i den kollektive trafik til Brønshøj-Husum frem til metroens eventuelle udvidelse om mange år.

Allerede nu dækkes behovet kun nødtørftigt af bus 5C, og alle analyser viser, at bus-ruten ikke vil have kapacitet til den øgede passagermængde på Frederikssundsvej i fremtiden.

I dag tager seks millioner passagerer om året turen mellem Nørrebro Station og Husum Torv, og antallet forventes at stige til 10 millioner i 2030.

Der er således stadig hårdt brug for forstærkning på strækningen — men foreløbig ingen løsning på kapacitetsproblematikken på den korte bane.

Politikerne i det centrale 'Økonomiudvalg' i Københavns Kommune stemte for principbeslutningen om metro til alle bydele med 9 stemmer for og 3 stemmer imod. 1 undlod at stemme.

For stemte A, B, F, V, C og O.

Imod stemte Enhedslisten, mens Alternativet undlod at stemme.

Enhedslisten uddybede sin stemme imod:

"[Vi] er enige i, at alle bydele i København skal dækkes af højklasset kollektivtrafik. Men Enhedslisten ønsker letbaner og BRT-forbindelser de steder, hvor det er muligt frem for metro.«

Rådhusets næststørste parti fortsatte:

"Det skyldes, at de to løsninger er både billigere og sætter et langt mindre CO2-aftryk. Desuden skal staten medfinansiere fremtidig infrastruktur i København på linje med, at andre infrastrukturprojekter andre steder i Danmark bliver finansieret over finansloven."

Magasinet KBH følger sagen.