Hvad skal der ske med Njals Tårn?

Der var seriøse problemer med betonbundpladen under højhusbyggeriet Njals Tårn på 86 meter på Amager, lød tippet. 

Konstruktionen var af langt ringere kvalitet end den af hovedentreprenøren lovede styrke, som lå til grund for byggetilladelsen — og som om det ikke var nok, var den samme beton også brugt til alle bærende betonkonstruktioner i højhuset.

Efter det københavnske skandalehøjhus blev forsidestof i hele landet, blev den grumme mistanke bekræftet af undersøgelser fra Teknologisk Institut, der fandt både teglsten og plastikrester i det der viste sig at være genbrugsbeton.

Mens entreprenør og ejendomsudvikler Bach Gruppen, som var projektansvarlig for byggeriet, mistænkte sit eget datterselskab BG Beton for at have sjusket med betonen, endte Bach Gruppen med selv at blive efterforsket af politiet for dokumentfalsk i forbindelse med betonleverancer.

Et halvt år senere — i september 2020 — tog Københavns Kommune konsekvensen og standsede byggeriet med et såkaldt 'byggestop'. Risikoen og frygten for de uoverskuelige konsekvenser ved et kollaps var for stor.

Men det er mere end to år siden. Hvad nu?

Kan det vælte?

Her i november 2022 står det ufærdige betonhøjhus stadig og skuer ud over det nordlige Amager — til en vis undren og bekymring for både naboer, forbipasserende og hundeluftere ved Stadsgraven omkring Christianshavn. 

Hvad der skal ske med det høje spøgelsestårn er et spørgsmål, som mange har stillet sig selv.

Én af dem er DF-politikeren Finn Rudaizky fra Københavns Kommunes Borgerrepræsentation.

I en henvendelse til Teknik- og Miljøforvaltningen spørger han nærmere ind til fremtiden for det skandaleombruste hus.

Og et par af forvaltningens svar giver — om ikke et klokkeklart kig i krystalkuglen — så i hvert fald et par hints om hvor i processen, vi nu befinder os.

Først og fremmest spørger Rudaizky om højhuset er helt sikkert eller kan risikere at vælte i fremtiden. 

Til det svarer forvaltningen, at standsningsmeddelelsen fortsat er gældende, indtil kommunen har "fået sikkerhed for, at bygningen har en tilstand, der muliggør, at byggearbejdet kan genoptages".

Imens har Bach Gruppen oplyst, at de er færdige med at forstærke fundamentet — og forvaltningen og dens eksterne rådgivere har besigtiget det udførte arbejde, uden at det dog endnu har haft betydning for genoptagelsen af arbejdet.

Dernæst vil Rudaizky vide hvilket forsikringsselskab, der betaler for de skader, "som et eventuelt kollaps kan forårsage", og om selskabet kan garantere, at bygninger og beboere vil være dækket i tilfælde af et kollaps.

Her oplyser forvaltningen, at man i kommunen ikke har hjemmel i lovgivningen til at stille krav om en ansvarsforsikring — og at man derudover ikke har kendskab til dækningen i ejerens eventuelle ansvarsforsikring.

Men hvornår er det så klart?

Rudaizky går derefter til det nok vigtigste spørgsmål for dem, der ikke forstår, hvorfor der ikke ske noget — nemlig hvor lang tid Københavns Kommune har givet ejeren til at gøre byggeriet færdigt.

Forvaltningen forklarer, at man i marts 2021 politisk godkendte et prøvetagningsprogram for søjlekonstruktionerne i byggeriet, som skulle afklare bygningens tilstand.

De efterfølgende resultater og rapporten fra Bach Gruppen afventer man stadig svar på, før der kan tages videre stilling. Ifølge forvaltningen har Bach Gruppen oplyst, at rapporten er "på vej".

Når dén endelig ankommer, vil embedsmændene sammen med eksterne rådgivere granske indholdet og siden beslutte det videre forløb. 

Tilbage i januar i år kunne fagbladet Ingeniøren dog berette, at den samlede dokumentationsrapport endnu ikke var kommet, selvom den oprindeligt var ventet i november sidste år. Det er nu mere end et år siden — og ifølge Teknik- og Miljøforvaltningens er den altså stadig ikke kommet.

Kan man så ikke gøre noget for at skubbe på processen — eller måske tvinge en anden løsmning igennem?

Svaret er kort sagt 'nej'. Ifølge kommunen er der i Danmarks bygningsreglement — der er fastsat af byggeloven — ikke en tidsgrænse for, hvornår et byggearbejde skal være afsluttet, når et byggeri er meldt påbegyndt.

Og da man altså endnu afventer dokumentation fra Bach Gruppen, er byggestoppet fortsat er gældende — og dét vil det være, indtil man har fået sikkerhed for, at bygningens tilstand er god nok til, at byggearbejdet kan genoptages.

Dén sikkerhed hviler og falder på en rapport fra Bach Gruppen, som kommunen altså stadig venter på — og har ventet længe på.

Dermed ser Njals Tårn med al sandsynlighed ud til at stå ufærdigt noget tid endnu — og uden nogen kommunal mulighed for at sætte skub i processen.

Magasinet KBH følger sagen.