pixel

Ti af Bellahøjs højhuse skal rives ned

Godt en tredjedel af de i dag ikoniske højhuse på Bellahøj er i fare for at styrte sammen. Nu skal de rives ned — og bygges op igen i moderne form.

Bellahøjhusene

Engang var de 28 højhuse på Bellahøj Danmarks højeste bygninger.

I dag er ti af dem på grund af konstruktionsfejl i en så dårlig forfatning, at de risikerer at styrte sammen, hvis det blæser for meget.

Og nu tager det almene boligselskab SAB, som ejer bygningerne, konsekvensen: De ti bygninger skal rives ned og genopbygges.

Beslutningen kommer efter en periode på flere år, hvor beboerne i de 487 lejligheder flere gange er blevet evakueret ved stærk blæst og i stormvejr. Situationen er blevet så kritisk, at kommunen sidste år gav påbud om, at beboerne i de seks mest udsatte huse skal være fraflyttet og genhuset senest 30. september i år.

For dyr renovering

En renovering vil ifølge boligselskabet koste 2,6 milliarder kroner. Det svarer til cirka 5,5 millioner kroner pr. lejlighed, og til den pris kan de ikke finansieres som almene boliger.

Med det kommunale påbud hængende over hovedet har SAB sammen med sin administrator, boligselskabet KAB, besluttet at løse problemet med en såkaldt 'sokkelrenovering'.

I praksis er der tale om, at bygningerne bliver revet ned helt til soklen, hvorefter de bliver genopbygget med det 'overordnet' samme udtryk som de oprindelige huse.

De nye højhuse vil dog naturligvis blive opført efter moderne standarder og vil derfor blandt andet få tykkere mure — og deraf følgende mindre lejligheder. Nybyggeriet kan potentielt også udnyttes til at indrette byggerierne med flere boligtyper end tidligere, for eksempel ungdomsboliger og seniorbofællesskaber.

Det er også en del af overvejelserne at gentænke bygningernes stue- og tagetager — for eksempel med lokaler til daginstitutioner nede på gadeniveau og fælles, grønne tagterrasser oppe i højderne.

Byggestart i 2027?

»Udfordringen i den klassiske renovering er, at de konstruktive problemer i de her huse er vanvittigt dyre at reparere på. Det er grunden til, at vi kan sammensætte et noget billigere projekt med nye konstruktioner,« siger Rasmus Jessing, der byggedirektør i KAB, i forbindelse med udmeldingen om nedrivningen.

Han siger videre, at man med denne løsning kan bevare det unikke, samlede arkitektoniske udtryk på Bellahøj.

SAB og KAB estimerer indtil videre, at man kan have et færdigtegnet projekt klar i 2026, og at man kan gå i gang med at bygge de ti nye højhuse året efter.

De to boligselskaber har foreløbig ikke meldt noget konkret ud om, hvad de forventer, at nedrivningen og genopbygningen vil koste.

Fire forskellige tegnestuer

De 28 nuværende Bellahøjhuse var Danmarks første 'højhuse'.

De blev opført i perioden 1950-57 af fire forskellige boligselskaber, der valgte hver sit arkitektfirma, og det er netop denne opdeling, der er årsag til, at kun nogle af husene er omfattet af konstruktionsfejl, som nu gør dem farlige at bo i.

Den overordnede plan for bebyggelsen blev udarbejdet tilbage i 1944 af arkitekterne Mogens Irming og Tage Nielsen. Planen var stærkt inspireret af Le Corbusiers tanker om et bedre og sundere liv i huse omgivet af lys, luft og fri natur.

Nedenfor husene blev der anlagt et stort, grønt område, der blandt andet omfatter et udendørs amfiteater med plads til 2.000 mennesker. Hele området står foran en længe efterspurgt forvandling i de kommende år.

'Grødslotte' og 'Havregrynshuse'

Hver af de 28 Bellahøjhuse består af to forskudte fløje på 9-13 etager, som er forbundet af en trappebygning i glas.

Idéen var oprindeligt, at hvem som helst skulle have råd til at bo i en af de 1.300 lejligheder.

Men byggeriet blev langt dyrere end ventet, og ifølge Trap Danmark blev huslejerne derfor så høje i de første år, at husene i folkemunde blev kaldte “Havregrynshusene” eller “Grødslottene”, fordi det var det eneste, beboerne havde råd til at spise.

Husene er i dag blevet et dansk symbol på den modernistiske tilgang til arkitektur og byudvikling, som særligt kendetegnede de tre årtier efter 2. verdenskrig.

Rene linjer og ingen ornamentik i arkitekturen skulle udjævne den oplevede statusforskel på vores boliger, og vi skulle bo i boligtårne med masser af grønne områder at boltre sig på imellem dem.

Intentionerne var gode, men de uniforme betontårne og monotone landskaber imellem dem blev genstand for tiltagende kritik — og områderne endte ofte med sociale problemer.

Alligevel har Bellahøjhusene i dag sine fortalere — ikke mindst i arkitekturkredse, hvor mange ønsker dem bevaret som en del af den danske kulturarv. Bygningerne er dog ikke fredede.

  

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

kommentarer

Hafnia1

Bellahøj.

Bare navnet emmer af frisk luft, cirkusgøgl og Far til fire.

Ville det være helt forkert at udvide, dvs. forhøje, de nye bygninger med 30-100 %.

Byen er blevet enormt meget større siden anlæggelsen, og området kan sagtens håndtere flere og beboere.

Det er på tide, at frigøre området for sit ghetto image og bringe bydelen ind i et nyt århundrede. Lidt som vi oplever det i Tingbjerg for tiden.

Kirsten Skov_I Hafnia1
Højhusene ligger på en højderyg. De skal derfor ikke forhøjes. Det vil ødelægge hele området og de nærliggende kvarterer, som består af lave huse. Man frigør i øvrigt ikke et område fra et ghetto-image ved at lave megahøje huse, som ikke gør noget konstruktivt for nogen omgivelser med vindtunneler, som sikrer øde/mangel på liv nedenfor og rundt om.
Hafnia1 Kirsten Skov_I

Smut en tur i CarlsbergByen (der også er pænt højt beliggende), der er bygningerne næsten dobbelt så høje som Bellahøj, og der er ingen turbulens.

Det mener jeg i øvrigt heller ikke der er på Bellahøj.

Når jeg skriver man kan forandre det lidt negative ry, er det bl.a. ved at korrigere/blande boligdesigns og befolkningssammensætningerne ved eksempelvis, at blande boligformerne med nye friske ejerboliger og andelsboliger. Få forbedret fællesarealer og evt. tilføje indkøbsmuligheder.

Bellahøj har potentiale til meget mere.
Kirsten Skov_I Hafnia1

Er helt enig i det du uddyber mht. at blande boligformerne mm.

Jeg arbejder i Carlsbergbyen, og flere steder er der turbulens stort set uanset vejret. Desuden har de nærliggende villakvarterer oplevet, at der allerede fra starten af byggerierne på Carlsberggrunden er en tydelig forøgning af blæst. Har det fra beboere der (kolleger).

Uanset så ved man, at meget høje huse skaber turbulens - kun få arkitekter i verden formår at løse den problematik. Desuden at de kaster lange skygger både direkte og indirekte. Jeg er ikke notorisk imod høj-højhuse; de skaber bare ikke liv for mennesker nedenfor og omkring. Og det jo godt liv du også har opmærksomheden på. Og på Bellahøj mener jeg høj-højhuse vil ændre områdets karakter i en ikke gunstig retning.

Så - min reaktion på dit indlæg går på forslaget/tanken om at forhøje med 30-100 %.

silastjensen
Er jeg den eneste der synes, at de er helt forfædeligt grimme?
Stefan silastjensen
Ja
Degnemose_4421 silastjensen
Jeg bor med udsigt til dem. Tæt på. Synes ikke, de er grimme.

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling