Hvad skal der ske med resten af Dokøen?

Vi taler om 'Dokøen', der engang var en del af Flådens territorium, men som i dag lægger jord til arier af Puccini og global flora på henholdsvis den midterste og den sydlige af de tre, små øer.

På den nordlige ø er der dog ikke sket ret meget i de nu mere end 20 år, der er gået, siden Dokøen ved gravningen af to nye kanaler blev opdelt i Sydøen, Operaen og, ja, Nordøen.

Arealet er domineret af asfalt, ældre kranstrukturer, der ikke længere bruges, og en græsplæne med nogle træer.

Ved siden af de mere aktive naboer kan området nu virke underudnyttet, og vi satte os derfor for at finde ud af, hvad der skal ske her — om noget.

Parkering er væk 

I mange år har Nordøen ageret P-plads for Operaens gæster, men i efteråret 2023 åbnede den nye 'Operaparken', og nedenunder den finder man en P-kælder med plads til 300 biler.

Dermed fik A.P. Møller Fonden — der ejer alle tre øer — løst et problem, som de længe gerne ville have haft løst.

Fonden siger til Magasinet KBH:

»I forbindelse med opførelsen af Operaparken gav Fonden afkald på en byggeret på Sydøen for at opføre parken. Dermed er parkeringsudfordringen løst, ligesom at man nu kan komme i Operaen i tørvejr, og byen har fået en ny grøn oase. Forudsætningen for Operaparken var, at parkeringen på Nordøen blev nedlagt.«

Bilerne er altså kommet væk fra overfladen, og den noget kedelige græsplæne på Sydøen er i dag blevet afløst af en park. 

Fonden valgte selv at opgive den ret til at opføre et nyt boligbyggeri på Sydøen, som den eller havde haft siden 2001, hvor lokalplanen for området blev lavet. Og dermed blev der plads til park og til den underjordiske parkering.

På Nordøen er sagen dog en anden.

Dok, kraner og pumper

Her har A.P. Møller Fonden bevaret den ret til at bygge nye boliger, som den har haft i nu 24 år.  

Byggeriet skal dog holde sig til den del, der ligger tættest på Operaen. Den øvrige del af Nordøen er nemlig fredet, da man her finder både den gamle tørdok, der har lagt navn til øen, to knap 100 år gamle 'højbanekraner', der har betjent den, og en lille værftsbygning, der husede pumpen til at pumpe vand ud af dokken.

Et boligbyggeri skal ifølge lokalplanen holde sig inden for den græsplæne, der findes på stedet i dag.

Men A.P. Møller Fonden har ikke nogen tanker om at benytte sig af deres ret til at bygge. Ikke for nuværende, i hvert fald:

»De mange fredede konstruktioner gør, at der også er en historisk fortælling, som skal fastholdes. Så selv om lokalplanen giver mulighed for et byggeri, har Fonden p.t. ingen planer herom,« siger A.P. Møller Fonden.

For tiden har man i stedet fokus på at løfte kvaliteten af området, efter at bilerne er kommet væk — og man har sat gang i en plan, der vil løbe over flere år:

»Broerne er blevet renoveret og de fredede kraner istandsat. I forbindelse med kranrenoveringen blev kranhusene i øvrigt drejet og flyttet ud mod havnesiden i en historisk gestus til byen, da denne 'honnør' blev brugt ved stabelafløbninger.«

Også uderarelaet på jorden er der blevet arbejdet med:  

»Trafikarealer er omlagt til fordel for busser, taxaer og især fodgængere, og arealet mellem kranerne er udlagt til åben plads. Arbejdet fortsætter med både ind- og udvendig restaurering af pumpehuset, dokken og dokporten, der alle er fredede,« slutter fonden.

Således er der altså ikke aktuelle planer om nye boliger eller på anden måde at aktivere området, der med sin nu fyldte dok, de karakteristiske kraner og udsigten over vandet ellers byder på nogle ganske spektakulære kvadratmeter.    

Men lidt mere aktivitet kan der alligevel ende med at komme fra et helt andet — og noget overraskende — sted.

Byggeri på 30 m² ø?   

Københavns Kommune oplyser nemlig, at man for tiden har en lidt speciel forespørgsel liggende — en forespørgsel som Magasinet KBH har set på.

Lige nord for Nordøen ligger en anden lille ø — omend vi her udfordrer definitionen af, hvornår noget kan tildeles dén betegnelse.

Størrelsen er omkring 30 m², og den faste grund under fødderne er lavet af beton.  

Kommunen refererer selv til arealet som en 'platform', men det har ikke afholdt en kreativ københavner fra at ansøge om at bygge på den.

Ansøgeren har gjort sit forarbejde og prøvet at finde ud af, hvem der egentlig ejer den lille konstruktion. Men forespørgsler hos alt fra By & Havn over A.P. Møller Fonden til Forsvarsministeriet er endt uden resultat.

Den lille 'ø' har tilsyneladende ingen ejer og er et levn fra fortiden, der er blevet 'glemt' ude i vandet.

Og den foretagsomme københavner vil derfor gerne bygge et 'fritidsværksted' eller atelier på den — i 1½ etagers højde.

Facaden skal bestå af 70% cortenstål, der er er slags for-rustet stål med en orange lød. De resterende 30% vil være vinduer.

Hvordan skal den kreative sjæl komme ud til sit lille værksted, spørger man måske nu?

Svaret i ansøgningen er simpelt: Med en mindre jolle eller lignende — og den lille bygning vil i øvrigt skulle varmes op med flaskegas, have et toilet som "i en autocamper" og forsynes med el fra solpaneler.

Om Københavns Kommune ender med at give 'principiel tilladelse' til projektet — der formentlig vil resultere i Danmarks mindste, bebyggede ø — vides endnu ikke. Sagen er ganske ny, og behandlingstiden på rådhuset er typisk omkring tre måneder for den slags sager.

Men sker det, vil der altså komme lidt mere aktivitet til Nordøen, der ellers ser ud til at ville ligge roligt hen i de kommende år.