Mærsks byggeri afvist — men det ender nok med et 'ja'
Stemmerne fordelte sig 5-5, da Mærsks store udvidelse ved havnen skulle godkendes eller forkastes — og ny afstemning venter.
I nogle få sekunder var Mærsks store byggeplaner mellem Amaliegade og vandet i Inderhavnen på vej over til makulatoren.
For da de (normalt) 11 politikere i Københavns Kommunes Teknik- og Miljøudvalg skulle stemme om godkendelse eller afvisning, landede fem fingre på den grønne knap og fem fingre på den røde.
De fem fra Enhedslisten, SF og Alternativet stenmte imod, mens de fem tilstedeværende fra Venstre, Socialdemokratiet, Radikale og Konservative stemte for planerne.
Et enkelt medlem fra Socialdemokratiet var dog ikke dukket op til mødet, og derfor endte man med stemmelighed: 5-5.
Uafgjort i et politisk udvalg betyder automatisk afvisning af det, der stemmes om, for der skal pr. definition være et flertal, før noget kan besluttes. Og derfor var Mærsks planer formelt afvist.
Men så benyttede tre medlemmer fra Radikale, Venstre og Socialdemokratiet sig af den såkaldte 'standsningsret', som enhver politiker i et udvalg har.
Dét indebærer, at afstemningen annulleres, og i stedet sendes sagen videre til de 55 medlemmer i den samlede Borgerrepræsentation, der så skal foretage en ny afstemning.
Og da de fire partier der stemte for planerne i udvalget samlet har flertal i BR, vil Mærsks planer med al sandsynlighed blive godkendt her.
For "bastant"?
Mærsks planer har under høringsrunden ellers modtaget markant kritik fra flere centrale aktører.
Blandt andet sagde ICOMOS Danmark:
»Vi vil [...] anbefale, at man genbesøger projektets facadeudformning og i højere grad arbejder efter de grundprincipper, som Frederiksstaden repræsenterer [...].«
ICOMOS har et helt afgørende ord, når UNESCO udvælger, hvilke områder og bygninger der skal optræde på FNs liste over 'Verdensarv', hvortil Frederiksstaden har bejlet i flere år. Danmark har i dag 11 steder med på listen — inklusive tre naturområder i Grønland.
Den store ejendomsudvikler Jeudan var helt enig og beklagede sig over den lange, ubrudte facade på Dorte Mandrup Arkitekters byggeri.
Og også blandt andre Akademirådet og Slots- og Kulturstyrelsen kritiserede byggeriets "bastante" facader og tagudformning.
Ser bort fra anbefaling
Men kritikken kommer ikke til at få nogen indvirkning på byggeriet. For det endelige projekt, udarbejdet efter høringen, indeholder ingen af de ønskede ændringer — og det er dette projekt, som nu efter alt at dømme vil blive vedtaget i Borgerrepræsentationen.
I deres oplæg til politikerne, skrev embedsfolkene i Teknik- og Miljøforvaltningen blandt andet:
"Forvaltningen hæfter sig ved, at ICOMOS oplyser, at kandidaturet ikke på forhånd kan vurderes, da der indtil videre ikke er foretaget nødvendige analyser og indstillinger til verdensarvskandidaturet."
Med andre ord: Fordi kandidaturet til UNESCOs liste ikke på forhånd er blevet nærmere analyseret, foreslår man fra forvaltningens side se bort fra ICOMOS' anbefaling af at genbesøge udformningen.
Og dét vælger politikerne altså med al sandsynlighed at gøre, når afstemningen skal foretages i Borgerrepræsentationen.
Til branchemediet Byrummonitor siger Venstres medlem af Teknik- og Miljøudvalget, den 24-årige Cille Hald Egholm:
»[...] Jeg mener, at det er et super godt projekt, og at Mærsk skal have lov til at udvide. Jeg synes, de har fundet frem til en løsning, der respekterer Frederiksstadens sjæl, og som jeg faktisk mener er ret pænt.«
For små ændringer
Hvis forslaget mod al forventning ender med at blive afvist i den samlede Borgerrepræsentation, skal man ikke forvente store ændringer af byggeriet.
De partier der stemte imod i udvalget ønskede nemlig ikke, at man starter fra scratch, men at man justerer højden af byggeriet lidt nedad og laver nogle små, 20 cm dybe tilbagetrækninger i facaden, så den kommer til at fremstå mindre massiv og monoton — og bedre passer sig ind i området, der er præget af mere varierede facadeforløb ud til Amaliegade,
Og de "småtterier" mener Egholm ikke er nok til at stemme nej til det fremlagte projekt:
»Ændringsforslagene handlede om at skubbe en glasfacade tilbage eller om at ændre på højden. Min anke med de forslag er, at det ville betyde, at vi skulle igennem en hel runde mere med forvaltningen og udsætte projektet endnu mere. Men Mærsk har allerede brugt rigtig lang tid på at være i dialog med forvaltningen og os politikere, og i mine øjne er de nået frem til et tilfredsstillende resultat.«
Egholm slutter til Byrummonitor:
»Det mener Enhedslisten og SF ikke, og det er fair nok, at de så stiller ændringsforslag. Men jeg stemte imod, fordi jeg ikke mener, man bør trække processen endnu længere ud.«
Og det bliver den altså nu formentlig ikke — bortset fra de få uger, som Mærsk må vente på, at sagen kommer op i den samlede Borgerrepræsentation. Afstemningen vil formentlig ske den 2. november.
Med imødekommenhed fra Mærsk kan det dog alligevel være, at der bliver foretaget en lille ændring af byggeriet. De Konservative foreslog nemlig i udvalget, at man "går i dialog" med Mærsk om at trække vinduerne i facaden 20 cm tilbage, så facaden brydes lidt mere.
Modsat at stille et egentligt krav om det, var der i udvalget fuld opbakning til dette, så Mærsk vil nu formentlig blive opfordret til at justere facaden — men altså ikke tvunget til det.
Uanset hvad der sker i Borgerrepræsentationen, er der dog no going back. Det 70'er-byggeri, som det nye byggeri skal træde i stedet for, er nemlig allerede revet ned. Det fik Mærsk tilladelse til i november sidste år.
Få adgang som medlem eller abonnent
Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.
Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.
Allerede medlem? Log ind her!
Det undrede også mig. Det kommer til at fremstå, som om hendes synspunkt ikke bør tillægges nogen særlig vægt,, da hun "kun" er 24 år.