Tegnestue foreslår cykelring over Inderhavnen

Sådan kan tegnestuen Tredje Naturs forslag om en flyvende cykelringrute midt i havnen kort opsummeres.

Og sammenbindingen bliver lang, for der er meget at binde sammen på disse kanter. Normalt går en bro fra A til B, men i Tredje Naturs forslag skal vi betydeligt længere ud af alfabetet.

Cykeltur i 40 meters højde

Kronløbsringen — som den foreslåede cykelforbindelse hedder — skal forbinde Lynetteholm, Langelinie, Marmormolen, Århusgadekvarteret, Redmolen og Levantkajen i en serie af mindre broer, der tilsammen danner en cykelringvej over og rundt i havnen.

Vi starter på Refshaleøen og cykler til Langliniekaj over en ny cykel- og gangbro, der hæver sig så højt over havnen, at rockbandet Led Zeppelin måske havde kaldt det en cykelsti til himlen.

Selv skoleskibet Danmark med en mastehøjde på 39 meter får plads til at sejle uforstyrret under det cyklende og gående folk.

Dét betyder naturligvis, at cyklister helst ikke skal lide af højdeskræk — men også at de belønnes på toppen med hvad der snildt kunne blive byens smukkeste udsigt.

Vel ankommet til Langeliniekaj fortsætter turen over Frihavnen til Marmormolen med en drejebro, der sikrer gennemfart for Oslo-færgen.

Herfra vil mindre broer forbinde videre over Nordhavns bassiner til Redmolen, Sundkaj og Levantkaj, hvor broen også forvandler sig til et cirkulært havnebad med 360° udsigt over havnen og Øresund.

Fra Nordhavn fører en vippebro de cirka 200 meter videre over til Lynetteholm — en cykeltur der, når Lynetteholmen engang står klar, ellers ville tage hele 40 minutter at cykle uden bro.

På Lynetteholm fortsætter turen langs et nyt, vestvendt og naturbaseret kystlandskab, som Tredje Natur håber kan blive til virkelighed, når en kommende strukturplan for Lynetteholm er klar.

Her er der god plads til at skabe et helt nyt rekreativt havneområde "med Københavns ubetinget smukkeste solnedgang," som tegnestuen skriver.

I forvejen deltager Tredje Natur i arbejdet med at udforme Lynetteholmens planlagt østvendte kystlandskab, som både skal beskytte byen mod oversvømmelser og give lidt natur tilbage til byen.

Til sidst rammer cirklen igen udgangpunktet: hjørnet af Refshaleøen hvor broen fører over til Langelinie.

Alle områderne — på nær Lynetteholm, som endnu ikke er anlagt — er i dag steder langs havnen, man kan cykle ud til, men ikke rigtig komme videre fra.

Og Lynetteholm er — som den står planlagt lige nu — ikke tænkt sammen med resten af byens cykelinfrastruktur. En større analyse af netop dén udfordring er dog for ganske nylig blevet sat i gang.

Den foreslåede rute har altså havnen som centrum, men godt 70 procent af turen vil forløbe på land.

Høj nok til skoleskib

Udover at give havneområdet en hurtigere og nemmere rute, der også kan reducere byens trængselsproblemer, skal den fem kilometer lange tur med sin arkitektur, sit havnebad, kystlandskab og udsigtspunkt blive en attraktion i sig selv og vise resten af verden, hvor alvorligt vi mener det med cyklen her i København.

Sådan lyder visionen.

Samtidig skal projektet sætte gang i debatten om, hvordan Lynetteholm og resten af Østhavnen i fremtiden kan kobles sammen med resten af byen.

Én af forbindelserne i oplægget er der allerede taget tilløb hen imod.

Mellem Nordre Toldbod og Refshaleøen har en forbindelse nemlig været i støbeskéen siden starten af 2020, og på Københavns Kommunes budget for næste år blev det besluttet at afsætte 2,7 mio. kroner til en ny foranalyse af enten pendulfærgefart eller en ny bro netop her.

I begge tilfælde vil cykelfrekvensen henover vandet formentlig blive belastet af enten en åben bro, når skibe passerer, eller ventetiden på den næste færge.

En tunnel, der potentielt kunne løse dette problem, er for nuværende droppet, da prisen viste sig at lande på den grimme side af 1,2 mia. kr. — og fordi en tunnel rummer sine egne udfordringer. Den næste undersøgelse skal blandt andet se på, om man kan lave en høj bro der kræver færre åbninger, samtidig med at stigningsprocenten for de cyklende ikke bliver for høj.

Det analyserende trin springer Tredje Natur over i denne omgang ved altså at indtegne en bro høj nok til skoleskibet Danmark.

Faktaresistent byudvikling

Hvor meget Tredje Naturs vilde forslag koster — og hvor stejl højbroen bliver at cykle på — må her og nu stå hen i det uvisse.

Med forslaget ønsker tegnestuen først og fremmest at åbne debatten om, hvad der skal til for at binde byen bedre sammen og fortsat sikre Københavns rolle som forgangsby for cykler.

For med langt flere investeringer i bilismen end i forbedring af cyklernes vilkår, halter det fortsat med de kommunale og statslige målsætninger, mener tegnestuen, der til forslaget blandt andet skriver:

"Der er en betragtelig samfundsmæssig gevinst ved at få folk ud af bilen og over på cyklen, og tallene stiger [løbende]. Ifølge det Nationale Videncenter vinder samfundet i dag hele 8,39 kr. for hver kilometer, der køres på cykel i stedet for i bil."

Og Tredje Natur fortsætter:

"I dag er det desværre hverken fakta eller de lavthængende frugter, der kendetegner byens planlægning. Det er fortsat den omkostningstunge og fossile infrastruktur, der præger investeringerne, på trods af, at det kun er en minoritet af Københavnerne, der dagligt bruger bilen."

Ved med egne ord at sætte "fakta, fællesskab, klima og samfundsøkonomi i front," er det håbet, at Kronløbsringen bliver et seriøst bud på en fremtid, hvor den grønne omstilling tages alvorligt og byen samtidig bliver sjovere og nemmere at bo i.