Tietgens Ærgrelse får endelig sin have

I de sidste mange år har arealet bag bygningen på hjørnet af St. Kongensgade og Frederiksgade været præget af skraldespande og metrobyggeri.

11 år er der gået, siden den nye bygning stod færdig her på det hjørne, der i århundreder er blevet kaldt 'Tietgens Ærgrelse'. 

Nu er det endelig tid til at anlægge en lille have på pladsen og dermed færdiggøre kransen omkring Marmorkirken.

Bindingsværk i vejen

Historien om Tietgens Ærgrelse er historien om et byggeri, der har stået på i mere end 270 år.

Den første sten til Marmorkirken blev lagt i 1749. Men finansmanden C.F. Tietgen — som har lagt navn og ærgrelse til hjørnet — kom først ind i billedet, da han i 1874 købte kirkeplads og den endnu ufærdige kirke.

Hans storstilede plan var at fuldende ikke blot kirken men også en randbebyggelse omkring den.

Det lykkedes ham næsten.

Han fik dog aldrig lov til at overtage en lille klynge 1700-tals bindingsværksejendomme ved Store Kongensgade, og dermed fik hans ellers statelige, symmetriske nybyggeri rundt om kirken noget af en æstetisk afstikker i det ene hjørne.

Man kan tænke sig til, hvordan Tietgen stod med sin stok og tophat og kiggede på sin ufuldendte kreation — inklusive manglende haveanlæg på pladsen foran det hjørne, han aldrig fik bygget på.  

Lige siden dengang har hjørnet været kendt som Tietgens Ærgrelse.

Grunden på hjørnet endte med at ligge hen i over 100 år. I mellemtiden husede den blandt andet en stenhugger, en tankstation, et bilværksted og en pølsevogn. 

Men så i 2005 købte Realdania By & Byg det meste af grunden, og fem år senere stod en ny bolig- og erhvervsejendom færdig.

Der står stadig en lille klynge ældre huse tilbage, men Realdanias bygning afsluttede randen omkring Marmorkirken med en bygning der i sit formsprog trækker tråde tilbage til Tietgens mere grandiøse 1800-tals byggeri. 

Et nye haveanlæg måtte dog vente, indtil Marmorkirkens metrostation var færdigbygget.

Det er den nu, og til sommer er det 21. århundredes løsning på Tietgens Ærgrelse også endeligt fuldendt med sin have — og byggeriet omkring Marmorkirken vil være afsluttet.

For- og baghave op ad kirken

Pladsen, der skal bære haven, ligger ud mod Marmorkirken som en forhave til Tietgens byggeri. 

Men samtidig er den forbundet med baggården til nogle af de 1700-tals bindingsværksnaboer, som stod i vejen for Tietgens drøm.

Haveanlægget skal altså både agere for- og baghave, og med placeringen klos op ad kirken — og mellem en rulletrappe og et elevatortårn ned til metro — bliver det også en meget offentlig plads, det kommer til at ligge på.

Schønherr Landskabsarkitekter har valgt at hegne den lille have inde med et lavt stakit, så den er afgrænset, uden at være lukket helt af for lys, sol og blikke.

Rosa, hvid og sort

Pladsens betonfliser vil blive brudt af chaussésten og bede med planter som magnolia, oktoberkirsebær, syren og klatreroser. Alt i hvide og rosa toner.

Og helt ned i de mindste detaljer forsøger man at løse den svære opgave, det er at passe et haveanlæg ind ved et byggeri, der aldrig blev afsluttet, og på et hjørne der nu står i tre forskellige formsprog.  

De funktionelle, sorte skraldespande, der står på hjørnet i dag, bliver pakket væk i et nyt skur beklædt af smalle, lodrette stållameller, som matcher hegnet om haven.

Og for også at matche ærgrelsens ældste bygning — et lavt, hvidt hus med sort bindingsværk — males skraldeskuret sort. Stenurt på taget og espalier på væggene med klatreplanter vil dog med tiden gøre skuret grønt, så det lægger sig ind til haveanlægget.