Old School: Frederiks­stadens historie

Vi er naturligvis på besøg i Frederiksstaden — afgrænset af Store Kongensgade, Esplanaden og havnens vand.

1588

Dét område der skal blive til Frederiksstaden er mest af alt en mark med græssende køer og får.

Hist og pist er der lystejendomme, private haver — og lidt begyndende forstadsbebyggelse langs udfaldsvejene fra Østerport, der på dette tidspunkt ligger, hvor Kongens Nytorv ligger i dag. 

En bred markvej leder fra byen ud mod byens gravsted — den skal senere blive til Bredgade.

1626

I århundreder er Toldboden et knudepunkt for københavnernes møde med den store verden.

Matroser hjemkommet fra fjerne egne stiger i land, og folk rejser ud og kommer til.

I 1626 bliver den placeret ved indsejlingen til København. Mere end 100 år senere begynder Frederiksstaden at vokse op omkring den. 

1667

Dronning Sophie Amalie — gift med Frederik 3. — er en pragtlysten dame der er kendt for at få sin vilje.

Efter sin mands død opkøber hun som 39-årig en stor del af det sumpede område og opfører sit eget lystslot i italiensk barokstil.

Slottet døber hun selvfølgelig Sophie Amalienborg.

1689

Fire år efter dronning Sophie Amalies død brænder Sophie Amalienborg ned til grunden.

Hele byens overklasseungdom er til teaterforestilling i et træanneks til slottet, og pludselig går der ild i dekorationerne. Over 100 børn mister livet ved ulykken.

Efter branden bliver Sophie Amalie-haven anlagt på grunden. 

1748

Den oldenborgske kongeslægts 300-års jubilæum på den danske trone er en god anledning til en ambitøs byudvidelse.

Frederik 5. udnævner grev Adam Gottlob Moltke til hovedansvarlig for anlæggelsen af en ny, pompøs bydel opkaldt efter ham selv: Frederiksstaden.

Allerede i 1750'erne står meget af det nye Amalienborg færdig — rytterstatuen kommer til i 1768.

1749

Den fornemme Frederiksstaden skal naturligvis have en kirke der kan matche omgivelserne.

Allerede inden tegningerne er helt færdige, går man i gang med at lægge fundamentet til Frederikskirken — som vi i dag mest kalder Marmorkirken.

Frederik 5. dør dog kun 42 år gammel i 1766, mens byggeriet stadig står på.

Fire år senere, i 1770, knalder hans søn Christian d. 7 og hans livlæge Struensee statskassen i. Frederikskirken er for dyr at bygge! 

1794

Efter kongeresidensen Christiansborgs brand i 1794 overtager kongehuset det meste af Amalienborg.

Oprindeligt var Amalienborgs palæer bygget til adelen, men nu overtager den husvilde kongefamilie dem ét for ét. 

Frederiksstaden bliver royal, men de kongelige får en lidt trist udsigt til den halvfærdige Frederikskirke der mest af alt ligner en ruin. 

1894

Der gøres flere tilløb til at få Marmorkirken bygget færdig, men starten af 1800-tallet er hård ved Danmark, der bliver bombarderet af englænderne, mister Norge og ikke længere er en europæisk magtfaktor.

Dét påvirker også statsfinanserne, og færdiggørelsen af Marmorkirken glider igen ned ad prioriteringslisten. Midt i 1800-tallet overvejer man helt at rive ruinen fra 1770 ned.   

Men så, den 19. august 1894, bliver en færdig Marmorkirken endelig indviet  — ikke mindre end 145 år efter grundstenen blev lagt.

Det er finansmanden C. F. Tietgen der køber kirkepladsen i 1874 og endelig sætter gang i byggeriet igen. Et nyt boligbyggeri tæt på, og hele vejen omkring, kirken er med til at finansiere dens færdiggørelse. 

Kirken står dog færdig i en mindre version end den oprindeligt var planlagt af hofbygmester Nicolai Eigtved. 

1940

Bredgade er blevet byens fornemmeste forretningsgade, men man diskuterer i årevis, om man mon skulle ensrette den.

Da tyskerne rykker ind i 1940, tager det dem 24 timer at tage beslutningen, og Bredgade har været ensrettet siden. 

1983

Smukke promenader til folket eller kajarealer til­ hand­els­­livet?

Havnefronten på østsiden af Frederiksstaden er genstand for modstridende interesser, lige indtil A.P. Møller Fonden i 1981 betaler for anlæggelsen af Amalie­haven.

Det er efter sigende statsminister Poul Schülter der finder på navnet op til parkens åbning 10. maj 1983.

2007

Et nyt skuespilhus tegnet af Lundgaard & Tranberg står færdigt på Kvæsthusbroen den 1. oktober. 

Det diskuteres på femte år heftigt, om Frederiks­staden skal gøres landfast med Holmen med en ny bro fra netop Kvæsthusbroen.

Et fransk vinderforslag af Københavns Kommunes konkurrence om at tegne en ny bro bliver skrottet i 2004.

I 2005 vil kommunen lave en tunnel i stedet, men i 2006 opgiver man også den idé og satser nu på billigere havnebusser som løsning på transportproblemet.

I 2007 træder Realdania ind og lægger et helt nyt forslag på bordet. Det ender dog også med at blive skrottet.

2020

I sidste ende er det ikke Frederiksstaden der bliver landfast med Operaen, men derimod Gammelholm-siden af Nyhavn der kobles på Christianshavn ved Nordatlantens Brygge. Inderhavnsbroen står færdig i 2016 efter årelange forsinkelser.

Marmorkirken kommer i 2019 på metrokortet, da metrocityringen åbner — og stationen klods op ad kirken er en af de mest komplicerede at bygge.

Metrostationen er ligeså dyb, som marmorkirkens 40 meters højde (uden spir). Og det smalleste sted er der én meter mellem udgravningen til stationen og kirkens fundament.

Fordi pladsen er så knap, har stationen to perroner mod normalt kun én i den københavnske metro. Ved at stable togsporene ovenpå hinanden, kan stationen laves smallere. 

Frederiksstaden er i dag et af byens mest besøgte turistmål med Amalienborg og Marmorkirken som sit dominerende centrum.

Med renovationen af Sankt Annægade og de nye byrum og bademuligheder omkring Skuespilhuset, er den sydlige del ud mod havnen også blevet et populært udflugtsmål for københavnerne selv.