Forslag til 4 nye P-kældre (og byrum) i København lagt frem
Nye byrum skal overtage pladsen, når parkering flyttes ned under jorden. Det kan blive både grønt og flot — men også voldsomt dyrt.
Det må indimellem være svært at finde den rigtige grimasse, hvis man tilhører den gruppe af københavnere, der helst så, at biltrafikken stoppede ude ved bygrænsen.
På den ene side besluttede et flertal af partierne på Københavns Rådhus i forbindelse med den såkaldte principaftale om de kommunale budgetter for 2024/25, at man vil nedlægge en stribe parkeringspladser på gadeniveau i brokvarterne for at gøre plads til nye byrum.
Men på den anden side var de også enige om, at hver en nedlagt parkeringsplads skal erstattes af en ny i et konstrueret parkeringsanlæg.
Bilerne forsvinder med andre ord ikke. De bliver bare gemt væk.
Og dertil kommer et prisskilt på mellem 1,5 og 1,8 millioner kroner for hver eneste underjordiske parkeringsplads, som der lægges op til at anlægge.
Det kan måske tjene som et lille plaster på såret, at bilernes kommende gemmesteder trods alt kan blive noget skønnere at se på, end de er i dag.
Det er der i hvert fald lagt op til på visualiseringerne i den foranalyse af fire (måske) kommende P-anlæg i brokvarterne, som netop er blevet offentliggjort.
Men spørgsmålet er selvfølgelig, om de blive så meget skønnere, at det kan retfærdiggøre et prisskilt på flere hundrede millioner skattekroner. Eller om man måske burde anlægge de nye byrum uden at bygge nye P-anlæg til de sløjfede parkeringspladser.
Det vil vi lade læserne om selv at bedømme.
Plads til mindst 250 biler
Sidste efterår udpegede embedsfolkene i Teknik- og Miljøforvaltningen fire steder på henholdvis Nørrebro, Østerbro, Vesterbro og Amagerbro, som ville være egnede til at bygge parkeringsanlæg med plads til mindst 250 biler i hver.
Stederne er desuden udvalgt efter, hvor høj belægningsprocenten er på de eksisterende parkeringspladser i området.
Mere præcist drejdede det sig om Gunnar Nu Hansens Plads på Østerbro, Otto Krabbes Plads på Vesterbro, Borups Plads på Nørrebro og Skotlands Plads på Amager.
Alle ligger i områder, hvor alle, eller næsten alle, parkeringspladser i gadeniveau er optaget døgnet rundt.
Og nu er embedsværket så klar med førnævnte foranalyse, der går mere i detaljer med, hvordan de enkelte P-anlæg og de tilhørende byrum ovenover kan udformes — og hvad de vil koste. Analysen er udarbejdet af Rambøll med hjælp fra arkitektfirmaet Gottlieb Paludan.
Et spørgsmål om jorddække
I analysen af alle fire lokaliteter er der lagt op til, at politikerne kan vælge mellem to løsningsmodeller: A og B.
A er ‘discountudgaven’, hvor der kun bliver plads til en halv meters jorddække over P-anlægget, mens der ved løsningen B bliver mulighed for 1,5 meters jorddække over hele konstruktionen.
Med det ‘skrabede’ jorddække vil der være begrænsninger i forhold til, hvad man kan plante i byrummet — mens den tykkere udgave vil gøre det muligt at plante træer med større rodnet. Til gengæld koster løsning B 9-17 millioner kroner mere pr. anlæg.
Gunnar Nu Hansens Plads, Østerbro
En stor del af Gunnar Nu Hansens Plads på det centrale Østerbro bliver i dag brugt som P-plads, og pladsen er objektivt set en noget tam oplevelse i sammenligning med nærliggende Fælledparken.
Her lægges der op til, at man ved at flytte de fleste af parkeringspladser ned under jorden, kan få anlagt et nyt, grønt byrum, der løber langs Idrætshuset og Østerbro Stadion og nærmest forlænger Fælledparken helt ud til Østerbrogade.
Der arbejdes med to løsningsmodeller: The full monty, hvor nærmest hele pladsen bliver omdannet, og en mere skrabet, hvor man anlægger en ny grøn indgang til Fælledparken, men bevarer en del parkering på gadeniveau.
Under jorden vil der blive plads til 270 p-pladser fordelt på to etager, og hele herligheden vil løbe op et sted mellem 453 og 470 millioner kroner.
Borups Plads, Nørrebro
Det er i høj grad bilerne, der regerer i området omkring Borups Plads, som ligger i skyggen af Teletårnet — og lige ud til Ågade og Bispeengbuens brølende trafik på det sydvestlige Nørrebro.
Den eksisterende plads er noget forkølet og skæmmes af trafikstøj, så her foreslår forvaltningen at sikre bedre støjafskærmning i form af et bakket terræn og masser af beplantning ud mod Ågade, så selve pladsen lukkes mere af og bliver rarere at opholde sig på.
Det underjordiske P-anlæg er det mindste af de fire foreslåede med 249 pladser fordelt på to etager. Den estimerede pris bliver mellem 397 og 405 millioner kroner.
Otto Krabbes Plads, Vesterbro
Mellem Vesterbrogade og Istedgade, lige op og ned ad Skydebaneparken, ligger Otto Krabbes Plads og gemmer sig. Det er allerede i dag et populært byrum med både vandkunst og rumskabende elementer af brune mursten, som man kan sidde på — eller i skyggen af.
Her lægger forvaltningen i høj grad op til, at man tager udgangspunkt i det eksisterende, når byrummet skal genopbygges efter den eventuelle anlæggelse af parkeringsanlægget.
Man foreslår, at murstenene genbruges til opbygning af trappetårne og plantekasser, men at byrumsinventaret gøres mere let og transpararent, så pladsen bliver mere overskuelig, end den er i dag.
Under jorden vil parkeringsanlægget kunne rumme 282 biler fordelt på to etager og hele projektet vil koste mellem 432 millioner og 441 millioner kroner.
Skotlands Plads, Amager
Her er der tale om et klassisk 50’er-byrum mellem to boligblokke: Et fladt, langstrakt parkanlæg med græsplæne, legeplads, træer og buske, flankeret af parkeringspladser.
Ligesom på Østerbro arbejdes der her med to modeller. En løsning med et tyndt jorddække, hvor der skal anlægges et bakket terræn for at gøre det muligt at plante træer visse steder, og en løsning med et tykt jorddække, hvor den nuværende, flade struktur bevares.
I begge tilfælde lægges der op til at etablere et nyt parkanlæg med blandt andet legeområder, boldbane og nyttehaver. Desuden er det tanken, at den ene af de to smalle gader, der i dag flankerer pladsen på de to langsider, bliver lavet til en sivegade, så de lokale kan få tryggere og lettere adgang til parken.
Parkeringsanlægget under jorden kan blive det største af de fire foreslåede med 344 pladser fordelt på hele tre etager. Prisen vil da også blive tilsvarende eksorbitant: Mellem cirka 538 millioner og 550 millioner skattekroner.
Næste skridt: Forhandlinger
Som det ret tydeligt fremgår af ovenstående, er det ikke nogen gratis omgang at flytte 1.145 af Københavns Kommunes i alt cirka 126.000 parkeringspladser på gaden — altså mindre end én procent — ned under jorden.
Og i sidste ende vil det også være pengene, der afgør, om ét, flere, eller alle de fire foreslåede anlæg nogensinde bliver til noget.
Næste skridt er nemlig forhandlingerne om Københavns Kommunes budget for 2025, hvor projektet blot er ét af mange, som politikerne skal forsøge at finde penge til.
Forhandlingerne finder efter planen sted her i august og september, og hvis der ender med at falde en halv milliard eller to af til parkeringskældre, vil man selvfølgelig kunne læse alt om det her på Magasinet KBH.
Få adgang som medlem eller abonnent
Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.
Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.
Allerede medlem? Log ind her!
At bruge penge på at lave parkeringskældre er fuldstændig vanvittigt. Hvad er det for en fremtid vi bygger til? Hvis folk vil parkere deres biler så må de gøre det hvor der allerede er plads. Ellers må de tage et tog, en bus eller en cykel.
Hvad vi burde bruge penge på var at sørge for at alle cykel stier har et tilstrækkeligt trækronedække, så man kan cykle i tørvejr, selv når det regner.
Men lige nu fylder bilerne for meget.En beboerlicens skal koste 91.000* kr årligt medmindre de 3/4 af københavns skatteydere som ikke ejer en bil skal betale for at deres (typisk mere velhavende) medkøbenhavnere kan parkere i tørvejr.
*Hvis kommunen finansierer det med et lån til 3% rente over 30 år.
Ja, det sætter det lidt i perspektiv, skatteborgerne 50% betaler mere for de parkeringspladser, end bilejerne gør for deres biler....
*Hvis bilen gennemsnitligt er en Tesla Y og nedslidt efter 8 årPrøv og tænk hvad 2 mia. kunne gøre for cyklismen i København. Vi er sandelig en klima og miljø orienteret kommune.
Hvor mange af de store flotte træer i visualiseringerne, kan egentlig gro på et betondæk med p-kælder under?
Relativt til den meget lille forbedring/forgrønning, som mange af pladserne kan se frem til, og den latterligt høje pris, virker det fuldkommen fejlprioriteret at bruge hundredevis af millioner på de her parkeringskældre. Den anden dag var der en politiker fra K der til magasinet udtalte, at man blev nød til at sælge Kødbyen, fordi Københavns Kommune ikke kunne finde pengene til at renovere et ikonisk område som utroligt mange københavnere og turister nyder godt af. Men kan man så godt finde et beløb på flere hundrede millioner kroner, for at forbedre forholdene, for de meget få københavnere der har en bil de mener at have krav på at kunne parkere i nabolaget?
Det virker som en eklatant økonomisk fejlprioritering, og komplet mangel på demokratisk retfærdighed, overfor den majoritet af københavnerne der hverken ønsker biler eller parkeringspladser.