Nu bliver det dyrere at parkere i København ...

Men det er der ingen grund til.

For de prisstigninger på parkeringslicenser, som politikerne vedtog ved budgetforhandlingerne i Københavns Kommune i denne uge, er slet ikke i den størrelsesorden, som bliver nævnt i artiklen. Faktisk langtfra.

Som vi skrev i artiklen, fremgik det af et nyligt notat fra Teknik- og Miljøforvaltningen, at den årlige pris på en P-licens burde være 18.500 kroner, hvis der skal skabes balance mellem udbud og efterspørgsel på parkeringspladser til beboerne i København.

I realiteten betaler de fleste københavnere med bil dog i dag kun lidt over 2.500 kroner om året — eller cirka 13% af hvad der vil skabe balance i "markedet". Og dén pris vil i 2025 være stort set uændret.

Til gengæld må ejerne af elbiler og brændstofbiler med meget lavt forbrug en smule dybere i lommerne end i dag.

Miljøvenlige biler holder for

Mens elbil-ejere hidtil har kunnet slippe med 695 kroner om året, skal de i det nye år af med 1.200 kroner. Og ejere af benzinbiler, der kører mere end 20 kilometer pr. liter, skal slippe 1.800 kroner om året mod hidtil 1.390 kroner.

Prisen pr. måned for at parkere sin (relativt) miljøvenlige fossil-bil i København hedder altså fra næste år 150 kroner i stedet for knap 116 kroner. 

Københavns Kommune vurderer dog selv, at en beboerlicens gennemsnitligt skal koste 1.540 kr. om måneden — eller 18.500 kr. om året — for at skabe balance i udbud og efterspørgsel.  

Den dyreste parkeringslicens vil næste år uændret koste i omegnen af 6.000 kroner om året, og for at komme op i det luftlag skal man eje en af de mest brændstofslugende biler — det vil sige en bil der kører mindre end 15 kilometer pr. liter benzin eller mindre end 17 kilometer pr. liter diesel.

Mens det altså kun er københavnerne med de mest miljøvenlige biler, der skal betale en smule mere i denne omgang, får alle bilister udefra en større tur i vridemaskinen.

Højere timetakster overalt

Prisen for at stille sin bil i en time i dagtimerne får et nøk opad i alle zoner fra 1. januar:

• Gul zone (Valby og de ydre brokvarterer): Fra 12 til 16 kroner
• Blå zone (de indre brokvarterer): Fra 16 til 26 kroner
• Grøn zone (dele af Indre By): Fra 25 til 44 kroner
• Rød zone (Indre By): Fra 43 til 44 kroner

Fra 1. april næste år skal det desuden ikke længere være gratis at parkere i betalingszonerne på søndage og helligdage — bortset fra den første time, der fortsat vil være uden beregning.

Derudover vil partierne have gjort det nemmere at betale sin P-licens med indførelse af månedsbetaling som med et Netflix-abonnement — og så er man enige om på lidt længere sigt at revidere de nuværende parkeringszoner, så taktsterne bedre afspejler det pres, der er på P-pladserne i de enkelte områder.

Alt i alt er der altså tale om relativt beskedne stigninger i priserne for parkering.

Set i helikopterperspektiv kan kommunen ved første øjekast se frem til mere end 40 millioner kroner i årlige ekstraindtægter fra parkering — cirka 13 mio. fra beboerne og 32 mio. fra udefrakommende. Men hele ekstraindtægten skal afleveres til staten, for der er regler for, hvor meget en kommune må tjene på parkering. Alt ud over 320 kr. pr. indbygger sendes videre til Christiansborg og statskassen.

Og nede på gadeplan er prisstigningerne næppe noget, der får hverken københavnere eller bilister udefra til at ændre vaner.

Slet ikke, når man sammenholder stigningerne med, at københavnerne med budgetaftalen også får over 1.500 nye parkeringspladser at boltre sig på.

Frygt for vilde stigninger

Af samme grund kan det umiddelbart undre, at det var på grund af parkeringsspørgsmålet, at de Konservative i slutningen af sidste uge forlod budgetforhandlingerne.

Partiets børne- og ungeborgmester Jakob Næsager sagde til blandt andet Altinget, at man var blevet smidt ud af forhandlingerne.

Ifølge Næsager bundede uenighederne i, at de andre partier ikke ville honorere de konservative krav om to-tre nye parkeringshuse og flere idrætsanlæg til skoler, som var indskrevet i en principaftale indgået i 2023 mellem alle rådhusets partier på nær Enhedslisten og Alternativet.

»Det jeg frygter er, at man for eksempel hæver parkeringsafgifterne helt vildt, fordi man mangler finansiering til alle de andre ting, man godt kunne tænke sig,« sagde Jakob Næsager efterfølgende til Altinget.

Dén frygt blev dog altså mere eller mindre gjort til skamme med den endelige budgetaftale, som kun bød på små justeringer.

Ved præsentationen af aftalen på Københavns Rådhus sagde både de Radikale og Enhedslisten ligefrem, at de gerne havde set højere stigninger på beboerlicenser end dem, man landede på.

De Konservative har blandt andet henvist til det støt stigende antal københavnere, der ejer en bil, når de argumenterer for, at der er brug for mere og billigere parkering.

Men andre argumenterer for, at de billige beboerlicenser netop er med til at skubbe bilejerskabet op.

Det gælder i hvert fald hvis man skal tro en læser af Magasinet KBH, der i forbindelse med vores nylige artikel om, at beboerlicenser skal være meget dyrere for at skabe balance med udbuddet, havde følgende kommentar:

"Det her er en fantastisk idé. Vi har selv bil — vi bruger den næsten ikke, men da det ikke koster en disse, ja … så lader vi den stå. Licensen burde koste det foreslåede, hvis ikke mere …"