Frank som storbystorebror
Det er aldrig sket før, men nu er en københavnsk overborgmester i form af Frank Jensen (S) blevet valgt som foregangsmand for Europas største storbyer.
Helt konkret er Frank Jensen blevet valgt som formand for storbyernes interesseorganisation, Eurocities, der repræsenterer de 141 største byer i Europa.
Frank Jensen vil blandt andet bruge sit formandskab til at få gang i storbyernes vækst. Og så vil overborgmesteren også bruge krudt på at sætte integration og grønne klimatiltag på den europæiske dagsorden.