Ny lov vil kunne spænde ben for fremtidens Strøget

Men et nyt lovforslag fra Transportministeriet kan i sidste ende føre til, at Københavns Kommune må opgive en række større trafikprojekter med ensretninger og vejlukninger.

Derudover kan kommunen bliv nødt til at hæve fartgrænsen til 50 km/t på en række strækninger, hvor den ellers var blevet sænket.

Som vi tidligere har beskrevet, lægger den nye lov ellers op til at fratage politiet en opgave, som mange har ment, at det slet ikke skulle have.

I dag er det nemlig sådan, at politiet har det endelige ord, hvis de lokale politikere i landets kommuner for eksempel vil sænke hastigheden, ensrette eller lukke veje for biler. Politiet kan ganske enkelt vælge at afvise lokalpolitikerne — f.eks. hvis politiet mener, at ændringen vil påvirke afviklingen af biltrafik negativt.

Men nu hvor lovforslagets endelige ordlyd er lagt frem, kan man se, hvordan politiets tidligere rolle i stedet skal varetages.

Den nye lov indfører nemlig nye, ret rigide grænser for, hvad man som kommune får tilladelse til at gøre på en vejstrækning med en vis mængde trafik.

På Københavns Rådhus tager man sig til hovedet over lovforslaget, som teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL) i Berlingske har kaldt »en total undergravning af det kommunale selvstyre«.

Også flere andre kommuner har kritiseret lovforslaget, og på det sociale medie X har Kommunernes Landsforening skrevet, at man finder det “stærkt problematisk, at kommunernes muligheder for at skabe mere trafiksikkerhed, fredeligere byrum, mindre trafikstøj og renere luft svækkes med nyt forslag”.

Minister bløder op?

I Berlingske afviste transportminister Thomas Danielsen (V) imidlertid kritikken og sagde, at kommunerne reelt vil få større frirum med den kommende lovgivning — men at den hidtidige praksis overordnet ville blive videreført.

»Der har måske været et lille kommunikationsmæssigt tomrum, hvor kommunerne har fået den opfattelse, at nu bliver der fri leg til at lave spærringer, hvor man har lyst. Det har aldrig været tanken. Nu formaliserer vi det, politiet hele tiden har administreret efter,« sagde han til avisen.

Og så sendte ministeren en stikpille specifikt til Københavns Kommune, da han understregede, at idéer som den om at lukke Vesterbro Passage og anlægge en bypark ved Tivoli, »selvfølgelig« heller ikke ville have nogen gang på jorden med den nye lovgivning.

Da Magasinet KBH nogle dage senere henvender sig til ministeren, har han dog blødt tonen en smule op. I et skriftligt svar siger han:

»Det har altid været statens opgave at fastlægge fartgrænserne. Med det her forslag fjerner vi en masse bureaukrati, og kommunerne får selv lov at bestemme på en meget stor del vejnettet.«

Og ministeren kommer med en potentielt vigtig tilføjelse:

»Forslaget omfatter ikke anlægsprojekter, hvor kommunerne ved anlæg for eksempel fjerner en vej, fritlægger en å eller lignende«.

Dermed åbner Danielsen tilsyneladende op for, at netop et projekt som føromtalte bypark på Vesterbro Passage alligevel vil kunne klemmes igennem lovgivningens nåleøje.

Magasinet KBH har bedt ministeren uddybe, hvilken del af lovforslaget, der åbner op for undtagelser af denne type — og hvad det konkret indebærer.

I skrivende stund er han dog ikke vendt tilbage med et svar.

Til sidst indikerer ministeren over for Magasinet KBH, at man på Christiansborg måske vil være mere imødekommende overfor justeringer af loven, end svaret til Berlingske et par dage tidligere ellers kunne indikere:

»Forslaget er i offentlig høring for at få input fra kommunerne, og jeg ser frem til at læse høringssvarene.«

Skal fjerne bureaukrati

Lovforslaget bunder som nævnt i en ønske hos regeringen om at skære ned på bureaukratiet overalt i det offentlige system.

Én af de ministre, der er gået til den opgave med størst iver, er venstremanden Thomas Danielsen. Siden han tiltrådte som transportminister for godt to år siden, har hans ministerium fjernet 40 procent af alle love på transportområdet — og derudoder skåret kraftigt ned på antallet af cirkulærer, bekendtgørelser og vejledninger.

Og med det aktuelle lovforslag vil ministeren så gøre det mindre kompliceret for landets kommuner at ændre på de lokale fartgrænser.

Hidtil har kommunerne nemlig som sagt skullet rådføre sig med politiet for hver eneste vejstrækning, hvor man for eksempel ønskede at ændre fartgrænsen eller indføre ensretning. Og politiet har altså hidtil haft mulighed for helt at afvise kommunens planer, hvis man mente, at det ville påvirke "den generelle trafikafvikling".

Men derigennem er politiet også blevet anklaget for at udøve politik — f.eks. ved at prioritere trafikafvikling for biler.

Med ministeriets seneste lovforslag kan politiet altså skrives ud af ligningen — men i stedet opstilles der en række ensartede regler for hele landet, som kommunerne skal indrette deres trafikplanlægning efter.

Og det er særligt to af disse regler, der nu har fået blandt andre Line Barfod og KL til at protestere.

Mængden af trafik er afgørende

Dels lægger ministeriet nemlig op til, at der ikke vil kunne indføres lokale hastighedsbegrænsninger på en vejstrækning, hvor der kører over 4.000 biler i døgnet i gennemsnit. Og dermed vil en kommune f.eks. være tvunget til at tillade biltrafik med 50 km/t i tæt bebygget området.

Dels vil en nye regel være, at strækninger med over 1.000 biler i døgnet ikke må lukkes af eller ensrettes.

Ifølge Københavns Kommune selv, vil det betyde, at man må ophæve den nyligt indførte fartgrænse på 40 km/t på hele 38 vejstrækninger runt omkring i byen.

Derudover kan disse begrænsninger betyde, at loven — hvis den vedtages — sætter en stopper for en række planlagte projekter, som indebærer begrænsninger af biltrafikken på nogle af byens befærdede vejstrækninger.

Det gælder blandt andet den planlagte ensretning af Toldbodgade, den kommende grønne ansigtsløftning til Sigurdsgade — og altså umiddelbart også den meget omtalte vision om at omskabe Vesterbro Passage til en bypark.

Færre eksperimenter

Hvis lovforslaget, som det ser ud nu, havde været gældende lov tilbage i starten af 1960’erne, ville det formentlig have betydet, at en af Indre Bys mest markante vejstrækninger i dag ville se noget anderledes ud.

Før Strøget i 1962 blev omlagt til verdens på det tidspunkt længste gågade, var det godt en kilometer lange gadeforløb fra Rådhuspladsen til Kongens Nytorv nemlig en travl og befærdet hovedtrafikåre på tværs af Indre By. Der var da også omfattende modstand mod omlægningen, som dog hurtigt viste sig at blive en stor succes blandt byens borgere — og siden blev f.eks. også Købmagergade lukket.

Lovgivningen ville formentlig også have sat en stopper for nyere trafikprojekter som lukningen af den inderste del af Nørrebrogade for gennemkørende trafik og afspærringen af Vester Voldgade ved Rådhuspladsen.

Mens denne type eksperimenter altså hidtil har været mulige, fordi politiet og kommunen ifølge loven skal "forhandle" om dem, så ser det altså ud til, at der med den foreslåede lovgivning blive langt mindre spillerum for at prøve nye løsninger af — for eksempel i form af forsøg på at reducere biltrafikken til fordel for andre trafiktyper.

Kommunernes protester over lovforslaget fik tirsdag i denne uge Enhedslisten, SF, De Radikale og Alternativet til at kalde trafikministeren i samråd om sagen.

Lovforslaget er i offentlig høring indtil månedens slutning.