Fisken tilbage på Gl. Strand
For tre år siden lukkede den sidste fiskebiks på Gammel Strand. Traditionen gik ellers helt tilbage til 1700-tallet, hvor fiskekoner fra Skovshoved og Taarbæk kom til storbyen for at sælge deres mænds friske fangster til kjøbenhavnerne.
Men nu er der godt nyt til fiske-lovers: Den nye køkkenchef og medejer af Kroghs Fiskerestaurant Boris Buono puster liv i den gamle tradition og åbner op for et nyt marked, som hver lørdag i maj vil byde på friske fisk, østers, muslinger og gadekøkken med ”maritime håndmadder”.
Bliver markedet en succes, vil fiskesalget måske blive en permanent del af pladsen - igen.