Farvel til Frank Jensen

Der gik mindre end to timer, fra vi havde udgivet magasinets kommentar om Frank Jensens fremtid, før han trådte tilbage som både overborgmester og Socialdemokratiets næstformand. 

Ved et pressemøde tæt ved bopælen på Islands Brygge forklarede den nu tidligere overborgmester, at han havde indset, at det ville blive for meget op ad bakke at genskabe tillid — ikke mindst blandt hans samarbejdspartnere. 

Her henviste Jensen ikke mindst til de støttepartier i Københavns Borgerrepræsentation, som hans overborgmesterpost er afhængig af, men som de seneste dage har udtalt sig kritisk om hans ageren.

Frank Jensen er derfor trådt tilbage med øjeblikkelig virkning, og Borgerrepræsentationens næstformand Lars Weiss — også Socialdemokratiet — er nu fungerende overborgmester.    

Den 29. oktober er der møde i Borgerrepræsentationen, og her kan man forvente, at partierne vil samle sig om, hvem der skal være overborgmester frem mod kommunalvalget i november 2021.

Plukkede fakta 

Det er med blandede følelser, at Magasinet KBH siger farvel til den nu tidligere overborgmester.

Da Frank Jensen trådte til som overborgmester den 1. januar 2010, havde Magasinet KBH et økonomisk samarbejde med Københavns Kommune.

Dengang som nu var vi en 100% uafhængig udgivelse, men blandt andet fordi vi med den daværende medielovgning ikke kunne modtage statslig mediestøtte, valgte et flertal i Københavns Kommune i 2006 at støtte udgivelsens fokus på byens udvikling. Omkring 30% af vores udgifter blev dækket via denne aftale.

Ved kommunens budgetforhandlinger i 2010 blev kommunens støtte dog trukket, og dét ledte til magasinets ophør som printmagasin i november samme år.

Sagen faldt sammen med, at Frank Jensen på sin Facebook-profil bad alle byens borgere stille ham ét spørgsmål om byen. Overborgmesteren ville så efterfølgende — med kameraet rullende — besvare det mest stillede spørgsmål.

Det 'vindende' spørgsmål endte med at blive, hvorfor kommunen ikke kunne finde penge til at støtte Magasinet KBHs fortsatte udgivelse.

I sit svar var Frank Jensen uoprigtig og plukkede meget selektivt i fakta, så det kom til at fremstå som om, at magasinet var blevet nedprioriteret til fordel for de ældre, folkeskolebørn og psykisk syge.

Dét var ikke sandt, men Frank Jensen svarede aldrig efterfølgende på et åbent brev, som jeg på vegne af magasinet sendte til ham.    

Festtaler

Magasinet KBHs første direkte bekendtskab med Frank Jensen var således ikke positivt. Det var tydeligt, at en dreven politiker var ankommet til overborgmesterstolen — en politiker der var vant til at gøre sig selv glat, så eventuel regn kunne rulle af ham. 

Det var ikke mindst problematisk i dette tilfælde, fordi Frank Jensen besvarede et spørgsmål direkte fra byens beboere, men altså valgte at gøre det med noget der reelt var en usandhed.  

Der er løbet meget vand i åen siden 2010, men magasinets oplevelse af en overborgmester der var arbejdsom, men også god til politisk spin og selektive virkeligheder har ikke ændret sig. Og dén kultur er Frank Jensens farvel en kærkommen lejlighed til at få lavet om på.

På magasinet har vi haft en stående politik om, at pressecitater fra Frank Jensen som hovedregel ikke skulle bringes i magasinets artikler.

Årsagen var, at de i usædvanlig grad havde form af festtaler. Når der var kommunikation fra personalet på overborgmesterens kontor, vidste vi, at der var trommehvirvler for Frank Jensens herligheder på vej.  

Dét gjaldt i høj grad også i tilfælde, hvor en lang række mennesker og organisationer havde stået bag et stort arbejde med at skabe forbedringer i byen. Frank Jensen stillede sig gerne frem og solede sig i et arbejde der primært var gjort af andre — f.eks. omkring en fornyelse af området omkring Nørrebro Station.  

Frank Jensen har offentligt også gerne malet et billede af Socialdemokratiets politik, der ikke stemte godt overens med stemmeprotokollerne fra Borgerrepræsentationen — f.eks. omkring hvor grønt et parti, han egentlig har været leder for.  

Kommunikationen til byens beboere har kort sagt haft meget mere karakter af markedsføring end af en politisk leder i spidsen for et fælles projekt med byens borgere.     

Et paradigmeskifte

Da en tydeligt lettet Frank Jensen tidligere i dag tog afsked med sit embede, brugte han en hel del af tiden med pressen på at fortælle, hvor mange fantastiske ting der var sket med byen i de knap 11 år, han havde været overborgmester — underforstået at han havde skabt dem.

Med de seneste dages begivenheder in mente var det både malplaceret og taktløst, at Jensen også ved denne lejlighed forsøgte at dreje et positivt lys over på egen person. 

Politisk spin og en mangel på oprigtighed. Det er sådan, magasinet har oplevet kommunikationen fra byens ellers meget engagerede overborgmester i de sidste mange år. 

#MeToo-bevægelsen er i fuld gang med et opgør med magtmisbrug med seksuelle undertoner. Det er del af et kulturskifte — et opgør med en 'machokultur' — som Frank Jensen ved sit pressemøde søndag hilste velkommen.

Det er trist, at et farvel til en overborgmester skal ske på den baggrund, som det er sket i dag. Men på Magasinet KBH ser vi det også som anledning til et andet skifte — nemlig et paradigmeskifte i kommunikationen, som den kommer fra overborgmesterens kontor.

Byen har behov for oprigtighed i kommunikationen fra byens øverste, politiske leder. For det er med oprigtighed, at byens beboere kan samles om det fælles projekt, som byen er.