Det nye Bauhaus: EU vil have menneskelige byer

Den 4. og 5. november løb konferencen “Building Green" om bæredygtigt byggeri af stablen i København.

Og på sidstedagen tog EU-Kommissionens formand, Ursula Von Der Leyen, virtuelt scenen for at dele EU’s vision for grøn omstilling indenfor arkitektur: New European Bauhaus — en nyfortolkning af Bauhaus' principper i anledning af 100-års-dagen for skolens åbning.

»På verdensplan står bygninger for mere end 40 procent af vores udledning. Over halvdelen af vores affald kommer fra byggeri og nedrivning. Så det er klart, at vi — for at nå vores mål om klimaneutralitet i 2050 — må ændre den måde, vi bygger og renoverer på,« sagde Ursula Von Der Leyen i talen.

For at skubbe gang i dén forandring har EU lånt fra Bauhaus-skolen, der for et århundrede siden kombinerede kunst og teknik i design og arkitektur.

Idéen er, at 'New European Bauhaus' på samme måde skal trække på viden på tværs af fag — og fra hele EU — for at finde svar på bæredygtigheds-udfordringerne indenfor brancherne.

Og bæredygtighed hænger også sammen med æstetik og menneskevenlige byer, forklarede Von der Leyen.

Byer skal være for mennesker, ikke maskiner

Som en del af svaret på udfordringerne fremhævede Von der Leyen den nyere tendens med at vende tilbage til mere bæredygtige byggematerialer som tømmer og bambus.

Men EU-kommissionens formand havde ikke kun fokus på let målbare størrelser som byggematerialer og udledning fra byggesektoren.

Da hun opridsede New European Bauhaus' fire hovedfokusser, handlede de første to om at skabe 'beboelige byer' med fokus på æstetik og natur.

»Først, genskab kontakten til naturen. Den er en del af, hvem vi er som mennesker. Og den er afgørende for vores sundhed — både fysisk og mentalt. Dernæst, gendan følelsen af at høre til. I bedste europæiske tradition er byer bygget i menneskelig skala. De er lavet til mennesker, ikke maskiner. Folk skal føle, at de er en del af et fællesskab,« sagde von der Leyen i talen.

Forsøg på mere grønt

Netop beboelige byer er et emne, der oftere og oftere dukker op i debatten om, hvilken retning København skal udvikle sig i.

Sidste år udkom bogen "København på lattergas" med undertitlen "Når byen bliver banal", hvori tre professorer argumenterer for, at København er ved at blive ødelagt af fejlslagen byudvikling, hvor kapitalismen råder, og hvor jagten på nye boliger ender med at skabe monotont byggeri og golde byrum. Kort sagt: udvikling til en by, som ikke er rar for menneskene i den.

Men trafikpolitisk er der en blødere, grønnere byudvikling at spore:

Over sommeren blev fem gader i Indre By delvist lukket for trafik og parkering i en forsøgsperiode, hvis resultater skal danne grobund for at gøre Middelalderbyen delvist bilfri.

På kommunens budget for 2022 var der afsat 11 millioner til 10 grønne bylivsgader. De bliver dog kun til noget, hvis borgerne selv tager initiativ til dem: Over de næste to år vil puljen blive fordelt til lokale kræfter, der ønsker at bytte biler ud med træer og inventar til byliv.

Og så er der den meget omtalte nedgravning af Åboulevard og H.C. Andersens Boulevard for at skabe plads til en grøn boulevard i gadeplan. Dette projekt snegler sig dog afsted, og sidste måned meddelte kommunen, at foranalysen af mulighederne slet ikke er gået i gang endnu.

EU vil fjerne forhindringer

Det er sådanne initiativer, New European Bauhaus vil støtte ved at samle dem til inspiration for andre og ved at kigge på lovgivning — både europæisk og national — for at feje forhindringer for grøn omstilling af banen.

Og det "grønne" hænger vel og mærket også sammen med, hvordan vores byer ser ud:

Vi skal også fokusere på æstetik, sagde Ursula von der Leyen, for "vores sjæl har behov for skønhed såvel som for funktionalitet."

Se hele von der Leyens tale ved “Building Green"-konferencen herunder: