Snarligt farvel til alle diesel-busser i København

Den dybe indånding man tager, netop som den gule bus på ens flanke hoster kulsort røg fra det allerdybeste af sin dieselmotor ud i lungehøjde.

Det er både dræbende ubehageligt — og helt bogstaveligt dræbende. Men snart er det slut.     

Tilbage i 2018 satte Københavns Kommune sig dét mål, at samtlige busser inden for kommunegrænsen skulle have udskiftet dieselmotoren med en såkaldt nulemissionsmotor senest i 2025.

Og modsat byens målsætning om CO2-neutralitet i 2025 — og det socialdemokratiske valgløfte om at nedlægge 1/3 af byens P-pladser på gaden senest i 2025 — er der denne gang bund i planerne for året 2025.

Også i 2018 besluttede Frederiksberg Kommune nemlig, at alle nye aftaler om busdrift i deres del af hovedstaden skulle være med emissionsfri busser. 

Og de to hovedstadskommuner har netop givet håndslag på at lave et samarbejde, så man nu kan komme helt i mål, og det samlede København kan køre den sidste dieselpruster i garage, inden kalenderen skifter til 2026.

5 krydser grænsen

I den største af hovedstadskommunerne har man i dag omlagt 13 linjer til eldrift — svarende til cirka 34% af alle buslinjer.

Det lyder måske ikke af så meget med mindre end tre år til egen deadline, men herfra og hjem bliver der sat ekstra fart i omstillingen.

Sidst i indeværende år vil i alt 22 linjer være emissionfri, og dermed vil man have omlagt mere end halvdelen af kommunens busser, i alt 57%.

Yderligere 12 linjer er allerede klargjort til omstilling inden udgangen af 2025, og dermed vil man nå op på knap 90%.

De sidste 10 procent har dog været lidt mere usikre, men med samarbejdet mellem Frederiksberg og København når også de målet om ingen emission.

Linjerne 12, 21, 33, 37 og 78 krydser alle kommunegrænsen, så derfor krævede det noget koordination mellem Rådhuspladsen 1 og Smallegade 1 også at få dem til at skifte fra dieseludgaven. 

Missionen lykkedes altså, men den kommer til at koste alle københavnske skatteydere nogle penge.

Københavns Kommune udliciterer sin busdrift gennem Movia, og med dem eksisterer også ældre aftaler, der løber længere end til 2025, og som ikke kræver fremdrift uden emission i busserne.

Skulle Movia tvinge sine operatører til at skifte alle forbrændingsversionerne ud inden udgangen af 2025, ville der derfor skulle følge økonomisk kompensation med.

Og det gør der nu.

Inden for den københavnske kommungrænse må byens beboere aflevere mellem 33 og 44 mio. kroner for de nye busser — inklusive kompensation til busselskaberne. På Frederiksberg slipper man med mellem 3,4 og 5 mio. kroner — primært fordi der kører færre busser på Frederiksberg.

For de mange millioner behøver byens beboere nu ikke at vente helt til 2030 på en helt dieselfri busfremtid. Her ville de sidste, eksisterende aftaler med busoperatørerne løbe ud.

Nu skulle det være sikkert og vist, at den sidste gang man kan opleve en sort dieselsky fra en offentlig bus i København, allerede bliver i december 2025. Herefter vil samtlige byens busser køre på el, biogas eller brint — langt de fleste på el. 

Dermed fjernes lokal forurening, larm og vibrationer fra de københavnske gader.

Helt grøn og bæredygtig bliver busdriften dog naturligvis først, når al dens elektricitet produceres med vedvarende energikilder. Det kommer man til at vente lidt længere på end til 2025.