pixel

Ny busterminal går i gang — og viser sig frem

Med 29 millioner kroner ekstra og entreprenør på plads er busterminal ved Dybbølsbro nu endelig på vej.

busterminal, ikea, dybbolsbro, fjernbus

Først var byggeriet sat til at starte op i maj måned. Men så blev der hevet i håndbremsen, da Københavns nye busterminal ved Dybbølsbro pludselig var blevet for dyr til at blive bygget. De indkomne projekttilbud fra de to konkurrerende entreprenører viste sig at ligge væsentligt højere end det beløb, der var sat af på de kommunale budgetter til arbejdet.

Siden gravede Københavns Kommune dybt i lommerne og fandt de ekstra 29 millioner kroner, der skulle til for at finansiere byggeriet — på bekostning af en forbedring af busdriften andre steder i byen. 

Og nu kan tusindvis af buspassagerer med stor sandsynlighed se frem til muligheden for at stige ombord på en fjernbus til Fyn eller Jylland uden at blive påkørt af cyklister på Ingerslevsgade, når den nye busterminal åbner på stykket mellem jernbanesporet og Carsten Niebuhrs Gade til sommer næste år.

Vejdirektoratet — der er bygherre for Københavns Kommune på projektet — har nemlig lavet aftale med firmaet CG Jensen, som har vundet udbuddet.  Entreprenøren vandt foran konkurrenten fra Hoffmann A/S og har nu et samlet budget på 146 millioner kroner, der er øremærket opførelsen af den nye busterminal ved Dybbølsbro. 

Af dem kommer i alt 20 millioner kroner fra staten, mens Københavns Kommune betaler de resterende 126 millioner kroner. Dog kommer et beløb svarende til 86 millioner kroner retur til kommunekassen gennem brugerbetaling fra busselskaberne over de næste 15 år.

Halvtag og glas

Indtil videre har det været meget sparsomt med informationer om, hvordan den nye busterminal egentlig kommer til at se ud. I forbindelse med snarlig byggestart får vi dog et lille kig på det kommende bus-knudepunkt.

Den meget langstrakte grund, hvor terminalen bliver placeret, dikterer i høj grad designet, som består af en meget lang platform med busbåse på hver side — som en stilk med blade af busser på.

Fra Dybbølsbro vil man kunne komme ned til terminalen via enten en ny trappe eller en ligeledes ny elevator. Her vil en let, transparent bygning huse billetsalget og — formentlig — en lille kiosk. Fra bygningen træder man ud under et halvtag der vil være udført med en 'zig-zag profil' og som sikrer tørvejr, når man bevæger sig ned ad 'stilken' for at finde sin bus til Aarhus eller Hamborg.

Terminalen vil ikke kunne konkurrere i omfang eller faciliteter med byer som Stockholm eller netop Hamborg. Men der er alligevel tale om et stort fremskridt fra dagens forhold.

Mindre kontaktsport  

I dag minder omstigningen til fjernbus bag DGI-Byen på Vesterbro mere om en omgang stikbold, hvor buspassagerne skal undgå at blive ramt af cyklister og knallerter. Med de nye planer på plads kan cyklister, passagerer, busser og taxaer se frem til en tid uden trafikkaos og daglig kamp om pladsen på den smalle del af Ingerslevsgade.

Inden for kort tid vil der blive givet grønt lys til at læsse byggematerialer og køre anlægsmaskiner ind på området mellem jernbanesporene og Carsten Niebuhrs Gade, hvor Ikea netop nu er i gang med at opføre sin nye Ikea City.

Her har man sørget for at skabe let adgang fra busterminalen direkte til Ikeas bistroområde, så man kan sige farvel til København med en omgang norsk laks eller svenske kødboller.

Tidsrammen for Københavns nye busterminal forventes kun at blive påvirket en lille smule af problemerne med finansiering og indgåelse af en endelig aftale med en entreprenør til at stå for arbejdet. Den nye busterminal forventes nu at åbne i juni eller juli 2023 — med omkring to måneders forsinkelse.

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

kommentarer

bo schmidt
københavn h, har store kapacitets problemer. der mangler i princippet 2 spor. derfor undersøger man muligheden for at lade s-banen fortsætte til helsingør og erstatte kystbanen.
bo schmidt
DSB, vil gerne ha Malmø trafik helt væk fra kbh h. så mon ikke planen erat flytte malmø og andre internationale tog herud.
bo schmidt

der kommer næppe flere stop ved kbh H. Nu hvor kbhH ny ellebjerg er vedtaget.

tog trafiken ind og ud af København, vil nok ændre sig meget når ny ellebjerg er klar.
emcool bo schmidt
Kan man så rejse Lufthavnen-Ny Ellebjerg uden at skulle over Hovedbanegården først?
Lars Fischer emcool
Hvad DSB's planer er ved jeg ikke, men sporene er der, så tog fra Malmø til Ny Ellebjerg og videre mod Glostrup / Roskilde kan fint lade sig gøre.
emcool
Jeg kan kun synes det er dumt hvis ikke man opretter et stop for fjerntog her også, der må være plads til en perron hvor Øresundstoget kan stoppe, så passagerer fra fjernbusser kan komme direkte til lufthavnen eller sågar Malmø. Forhåbentlig kommer der også nem skiltning til S-tog og til Metro!
bo schmidt
godt,at fornuften, vandt til sidst, om det kan konkurrere med den ene eller anden, by, er passagerne ligegyldigt. blot at bygningsværket, er brugbart ,til formålet. der ser, i det midste ikke lige så fejl placeret ud, som den berømte HT terminal.

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling