Elbilerne kommer hurtigere end ventet — men Folketinget vil gøre mere

Da 2020 blev til 2021, var der 31.900 elektriske biler indregistreret til danske ejere, men da vi nåede 2022 var dét tal vokset til 66.600.

Hybrider med mulighed for elkørsel har set en endnu større stigning: Fra 29.700 til 77.900 i samme periode.

Stigningen er sket på trods af, at der samlet set blev solgt færre biler i Danmark i 2021 — nok ikke mindst på grund af Covid-situationen. I alt kørte der 186.600 nye personbiler på gaderne i 2021, hvilket er 6,2% færre end året før.

Af de 186.600 var 65.500 enten el- eller hybridbiler, så samlet set udgjorde de grønnere alternativer godt 35% af salget af nye biler.

Derudover blev der importeret 11.700 brugte elbiler og 10.100 hybrider.

I december tog udviklingen for alvor fart, så der er nok ikke megen grund til at tro, at den vil flade ud i år. Af de cirka 10.000 husstande, der købte en ny personbil i december 2021, valgte rundt regnet en tredjedel en el-bil.

Da hybriderne samtidig stod for næsten 30%, udgjorde elbiler og hybrider tilsammen i alt 62% af privatsalget — op fra 32,2 i december 2020. Det er unægtelig en voldsom vækst. Fossilbilerne udgjorde i december altså kun 38% af bilsalget til private i Danmark.  

Hovedstaden vil have el — jyderne hybrid

Hybridbilerne kører særligt rundt i Jylland, mens elbiler er betydeligt mere populære i hovedstadsområdet.

Udbredelsen af elbiler i både hovedstaden og resten af Danmark kunne dog gå endnu hurtigere.

Såkaldt range-anxiety — frygten for at løbe tør for elektricitet ude på vejene — har i flere studier vist sig at være den største hindring for et bredt skifte fra fossil til el.

Angsten florerer latent i mange, selvom f.eks. en Volkswagen ID.4 har en rækkevidde på 400 km — og mindre end 5% af Storkøbenhavns beboere har mere end 100 km til arbejde. Det er psykologien, der er med til at holde udviklingen tilbage, for hvad nu hvis man en dag skal køre rigtig langt?

Dét er en del af forklaringen på, at der i Folketinget den 10. februar var bred opbakning til den såkaldte AFI-lov — lov om infrastruktur for alternative drivmidler til transport, der er baseret på EU-direktivet Alternative Fuels Infrastructure, som skal sikre mere infrastruktur til elbiler over hele kontinentet.

De folkevalgte giver nu kommuner og regioner mulighed for at medfinansiere offentlig tilgængelig ladestruktur på egne arealer — noget som kan skabe nye opladningsmuligheder både i byer og ude på landevejene.

Samtidig skal loven specifikt være med til at sikre, at der kommer flere ladestandere for bilejere, som ikke har mulighed for at have en oplader i hjemmet. Det vil ikke mindst være relevant for bilejere i etageejendomme, som der er mange af i København. 

Og ligeledes bliver der indført nye regler for at gøre processen med at oplade sin elbil mere gennemskuelig — blandt andet skal det gøres nemt at forstå, hvad en opladning uden for hjemmet vil koste.

Et kig i statstikkerne afslører, at bilejerskab er blevet mere populært i København — trods ny metro. Fra 2007 til 2021 voksede antallet af familier i Københavns Kommune uden bil med 20%. Men der er nu 30% flere familier med bil sammenlignet med 2007.

En yderligere stigning i elbilernes andel af markedet kan være med til at reducere den øgede, lokale forurerning, som kommer fra den større bilpark.

Der vil dog gå nogle år endnu, før den markante tendens på bilmarkedet for alvor slår igennem. Danmarks Statistik vurderer, at 61% af dagens biler stadig vil køre på vejene i 2030.

Hele den foreløbige lovtekst til AFI-loven kan findes her (afventer endelig afstemning).