København — fra hovedstad til tankstation

Hvis vi ikke passer på, er København ved at blive omdannet til en regulær tankstation.

Overalt skyder ladestandere til elbiler op i vores gader — som pumper og standere på en traditionel benzintank.

Hvis vi ikke standser op nu, risikerer vi at oversvømme vores by med ladestandere i en skala, der ændrer bybilledet markant. Det er på tide at spørge, om kommunens ladestander-strategi er kørt i grøften — og om vi bør gentænke den, før vi spilder flere af vores skattekroner og ødelægger vores smukke byrum.

Ladestandere i stedet for træer

Flere steder kan man allerede nu se, hvordan ellers charmerende byrum er ved at blive forvandlet.

Tag Gernersgade som eksempel: Den lille gade i Nyboder kvarteret er nu flankeret af en række ladestandere, der optager en stor del af kantstenspladserne.

Hvor der før var almindelig parkering, står nu den ene ladestander efter den anden.

Resultatet er, at pladserne ofte står tomme og ubenyttede, da fossile bilister ikke må parkere der, og beboere selv ikke kan bruge dem pga. begrænset tidsrum på helt ned til tre timer af gangen.

Et lignende billede tegner sig i Store Strandstræde tæt ved Nyhavn, hvor gaden i stigende grad minder om en opladnings- og parkeringszone for delebiler frem for et sted, hvor livet leves, som det er tiltænkt i et historisk kvarter.

Og det samme sker flere steder på Østerbro, hvor familier har set deres gader blive plastret til med nye ladestandere, der fylder fortove og vejkanter — uden plads til beboernes biler.

Disse eksempler er ikke tilfældige enkeltsager, og de suger langsomt beboernes personlige ”batteri” tør for strøm, og tager pladsen for de mange træer kommunen burde plante i stedet.

De er tidlige tegn på en udvikling, der vil brede sig til hele byen. Beboere i de berørte områder fortæller om gader, hvor det visuelle udtryk nu er præget af teknikskabe, ladestandere og en skilteskov der uoverskueligt prøver at markere elbil-pladser.

Det er vanskeligt at værne om københavnsk hygge og historisk atmosfære, når gaden ligner en tankstation.

Elbils-revolutionen medfører store ændringer i gadebilledet — men hvor og hvordan skal bilerne lades op? Fotograf:  Anna-Laura Hedegaard

19.000 ladestandere på vej

Københavns Kommune har vedtaget en yderst ambitiøs plan for udrulning af ladestandere — med målsætningen om ca. 19.000 ladepunkter inden år 2030*.

Det lyder måske flot i klimaregnskabet, men tallet svarer til, at ethvert gadehjørne kan få sin egen ladestander.

Hvis strategien gennemføres uden korrektioner, vil mange andre bydele snart stå i samme situation som Gernersgade og Store Strandstræde. Når tusindvis af ladestandere presses ind i byrummet, presser vi beboerne ud, og vi risikerer at ofre vigtige by kvaliteter: træer, fortovsareal, almindelige P-pladser og ikke mindst borgerne og de besøgende.

En overset faktor er, at behovet for tusindvis af gadeladere sandsynligvis vil falde i takt med den teknologiske udvikling.

Batteriteknologien er i rivende udvikling. Allerede nu lanceres elbiler med markant længere rækkevidde end for blot få år siden.

Flere producenter taler om modeller inden længe med 800-1.000 kilometers kørsel på en opladning.

Samtidig sker der store fremskridt med lyn- og hurtigladere, der kan oplade en bil på ned mod 10-15 minutter. Med andre ord kan elbiler inden for en overskuelig årrække blive ligeså nemme at ”tanke” hurtigt som benzin- og dieselbiler er i dag.

Hvis dén udvikling fortsætter, vil mange elbilister foretrække at lade op hjemmefra, hvor strømmen er billigere og ved få centrale lynlader-stationer.

Det kan vise sig, at Københavns investering i tusindvis af permanente ladestandere bliver en forældet løsning, som fremtidens elbilister ikke har brug for.

Vi risikerer med andre ord at plastre byen til med en teknologi, der om få år kan fremstå lige så gammeldags som telefonbokse og P-billet automater gør det i dag.

Beboerne glemt undervejs

Mens kommunen har travlt med at opstille ladestandere, er inddragelsen af borgerne og det lokale erhvervsliv tilsidesat.

Der har været sparsomme informationer og begrænset høring, før parkeringspladser pludselig blev omdannet til ”elbil-zoner”, hvilket øger presset på de tilbageværende pladser.

I en by, hvor det i forvejen kan være svært at finde parkering som beboer, er det en kilde til frustration at se tomme, reserverede el-pladser man ikke må bruge.

Konsekvensen af den manglende inddragelse er, at kommunen overser lokale forhold og input, der kunne have skabt løsninger frem for frustrationer.

Måske kunne nogle kvarterer have peget på alternative placeringer til ladestandere, færre standere eller smartere indretninger så gadebilledet ikke blev skæmmet unødvendigt.

København skal være grøn og fremkommelig, men den skal også være et godt sted at bo. Det ene udelukker ikke det andet, hvis vi planlægger med omtanke.

Lad os sikre, at vi ikke ender med en ”grøn” skov af lade standere, som hverken miljøet eller københavnerne er tjent med.

Borgerrepræsentationen bør træde på bremsen nu og iværksætte en grundig evaluering af ladestander-strategien — i dialog med byens borgere.

—

*Der er flertal på Københavns Rådhus for at forbyde brug af 'fossile biler' fra 2030. Det er i denne forbindelse, at der arbejdes hen imod, at kommunen skal have 19.000 ladepunkter i 2030.

—

Deltag i debatten om byen. Indsend argumenterede indlæg på 500-1.000 ord til opinion@magasinetkbh.dk.