pixel

Del din idé: Hvordan skal Rådhuspladsen kobles på Strøget?

IDÉKONKURRENCE: Teknik- og Miljøborgmesteren og Magasinet KBH beder om læsernes forslag til, hvordan Rådhuspladsen bedre kan smelte sammen med Middelalderbyen.

vester voldgade rådhuspladsen

Kort
Vester Voldgade v/ Strøget

Gaden har været lukket for biler i mere end 10 år, men som vi beskrev i en artikel torsdag, er Vester Voldgade ved Rådhuspladsen alligevel stadig en asfalteret vejbane med et lyskryds med signalering til biler.

For at blokere for bilerne er her opsat to beton-klodser — hver med et rød- og hvidstribet metalskilt ovenpå.

Det er ikke kønt— og det giver ikke meget mening, at her overhovedet er en bilgade, når der ikke må køre biler.

Uden en bilgade ville Rådhuspladsen kunne smelte sammen med Middelalderbyen og så at sige blive "hæftet" på den. Lidt på samme måde som Nørreport er blevet det, efter Nørre Voldgades ene halvdel blev nedlagt i 2016.

Teknik- og Miljøborgmester Line Barfod (EL) beder nu sammen med Magasinet KBH læserne om at komme med forslag til, hvordan Rådhuspladsen kan kobles bedre på Strøget og resten af Middelalderbyen.

Den gode og den billige

Vi har delt den lille konkurrence op i to dele:

Magasinet KBH og borgmesteren vil gerne have forslag til en forbedring af forholdene i to kategorier — 'den gode' og 'den billige'.

Sidste dag der kan indsendes forslag til én eller begge kategorier er torsdag 1. december 2022.

Søndag den 4. december peger vi på redaktionens favorit i begge kategorier — og hver vinder modtager ugen efter et Magasinet KBH-krus med posten.

Men den virkelige præmie betår i, at ens idé kan ende med at ændre fremtiden på Rådhuspladsen.

Mandag den 5. december sender vi alle forslag videre til Teknik- og Miljøborgmesteren, som vil gå dem igennem.

I senere artikler følger vi op på, hvad der sker med forslagene i den forvaltning, hun leder og som er ansvarlig for byens anlægsprojekter — Teknik- og Miljøforvaltningen.

Idékonkurrence

Send din idé — eller dine idéer — til visioner@magasinetkbh.dk

Frist: 1. december.

Skriv Vester Voldgade i emnefeltet.

magasinet kbh krus

Vi sender et Magasinet KBH krus til vores favoritforslag i hver kategori — men den store præmie er, at dit forslag kan ende med at blive realiseret.

 

Vi sender alt, vi modtager, videre til borgmesteren — men en designidé kommunikeres næsten altid bedst i billeder.

Kan du lave en visualisering på din computer, vil det være fantastisk, men mindre kan gøre det.

Til at komme i gang finder du nederst i artiklen en plantegning og fotos af Rådhuspladsens møde med Strøget. Du kan tegne ovenpå — eller du kan lave din helt egen illustration. Det vigtigste er, at din idé bliver tydeligt kommunikeret.

 


Forslag A

Den gode løsning

Til Forslag A skal du vise en idé til en permanent omdannelse af stedet. Hvordan bliver Rådhuspladsen bedst hæftet på Middelalderbyen, dér hvor den møder Strøget?

Du kan nøjes med at inddrage det lille område mellem Vestergade og Strøget — et stykke på 60 meter.

Eller du kan inddrage hele strækningen fra Vestergade ned forbi Lurblæserne til Lavendelstræde — et stykke af Vester Voldgade på 160 meter. Bemærk dog at der formentlig fortsat vil skulle være mulighed for varekørsel hen foran Palace Hotel.

Bilgaden skal her helt fjernes, men husk at cykelstien ad Vester Voldgade skal føres gennem området.

 


Forslag B

Den billige løsning

Små løsninger har som regel meget nemmere ved at komme igennem systemet, da de ofte ikke kræver særlige anlægsbevillinger, men kan klares indenfor forvaltningens almindelige driftsbudget.

Så til Forslag B skal du levere en idé til Vester Voldgade, der ikke omfatter en permanent ændring af vejbanen, men en bedre løsning end de beton-klodser der blokerer gaden i dag.

Det kunne bare være blomsterkummer, men det kunne også være noget ganske andet. Forslag B kan ses som en midlertidig løsning, indtil man en dag afsætter penge til en større, permanent løsning.

Til Forslag A skal du kun kigge på strækningen mellem Vestergade og Strøget. Det skyldes, at der fortsat skal være mulighed for bilkørsel hen foran blandt andet Palace Hotel, indil der eventuelt findes en permanent løsning.

 


 

Startmateriale

Brug det som en skabelon — eller indsend dit helt eget materiale.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling