Mere albuerum til cyklister på Børsbroen og i Havnegade

Vil du derimod tælle cyklister, skal du virkelig være oppe på dupperne.

Hver dag passerer over 17.000 cykler gennem det korte gadeforløb mellem Børsgade og Holmens Kanal. I myldretiden når antallet op over 1.400 i timen — eller cirka én hver 2,5 sekunder.

Som det ser ud i dag, er strækningen imidlertid slet ikke indrettet til så meget cykeltrafik. Cykelstierne er med deres bredde på cirka 2,4 meter en del smallere end de mindst tre meter, der anbefales til en belastning i den størrelsesorden — med trængsel og utryghed til følge.

Nu bliver der gjort noget ved sagen.

Indlysende smutvej

Ved de nyligt overståede budgetforhandlinger besluttede politikerne i Københavns Kommune at afsætte penge til at udvide strækningens cykelstier og fortove — og dermed også skabe tryggere forhold for cyklister i krydset ved Børsgade. Og i tilgift etablere to håndfulde nye parkeringspladser.

Politikerne valgte at bruge lige knap fem millioner kommunale kroner til projektet. Og med en medfinansiering fra staten på 2,1 millioner, løber den samlede pris op i lige godt syv millioner kroner.

Når man ser på et satellitfoto som dét øverst i artiklen, er det indlysende, hvorfor så mange kører denne vej.

Strækningen, der består af Børsbroen og en del af Havnegade, fungerer som en behændig smutvej bagom Holmens Kirke for både cyklister og bilister, der skal fra Amager til Indre By eller Østerbro og vice versa.

Og mens smutvejen har god plads til bilerne, er der altså trange forhold for de cyklende.

Det bliver ikke bedre af, at strækningen er en del af den planlagte supercykelsti ‘Tårnbyruten’, og at man vil kunne forvente endnu flere cyklister, når den kommende ombygning af Torvegade er gennemført.

Der er med andre ord ikke kun brug for mere plads, men meget mere plads.

Heldigvis er der plads at give af.

Nedlagt busbane inddrages

I gadens sydgående retning er en hel vejbane i dag optaget af en busbane, der ikke længere benyttes.

Ved at inddrage dén kan man ikke bare udvide cykelstierne i begge retninger med mere end en meter — til 3,5 meters bredde.

Man kan sågar udvide fortovet langs bagsiden af Holmes Kirke med en halv meter — og samtidig få plads til ti nye parkeringspladser på samme del af strækningen, som politikerne har valgt skal være en del af pakken.

På grund af den igangværende restaurering af Nationalbanken — og busomlægninger efter branden i Børsen — kommer anlægsarbejdet til at foregå i flere etaper henover de kommende år i stedet for i ét hug.

Først i 2030 vil cyklister på Børsbroen og i Havnegade endelig kunne brede sig på nye, 3,5 meter brede cykelstier.

Omskiftelig historie

Strækningen af Havnegade langs Holmens Kirke og Nationalbanken ligger lige dér, hvor Holmens Kanal i sin tid havde sit udløb.

Kanalen, der blev udgravet i 1606 og løb næsten helt ind til Kongens Nytorv, fungerede op gennem 1600-tallet som havn for den danske flåde.

Men efter flådens udflytning til Nyholm blev området berygtet som lidt af en rotterede, fordi mange af byens rendesten løb ud i kanalen, der endte med at have karakter af åben kloak.

I forbindelse med koleraepidemien i 1850’erne besluttede man at fylde Holmens Kanal med jord, og i 1864 blev gaden af samme navn indviet.

I de følgende år blev en lang række statelige bygninger opført i området, heriblandt Hotel Kongen af Danmark, der blev bygget i perioden 1865-66, men som blev revet ned for at gøre plads for rigets nye nationalbank i 1964.

Siden har det, trods nærheden til københavnerikoner som Holmens Kirke og Børsen, været en lidt gold og mennesketom strækning, hvor det først og fremmest er bilerne, der regerer.

Men nu blæser der altså igen nye vinde gennem det omskiftelige område med mere plads til den bløde trafik.

Om det vil ændre noget på strækningens nuværende karakter af gennemkørselsvej vil tiden vise. Men for cyklisterne bliver gennemkørslen i hvert fald noget mere behagelig.

I forbindelse genopførelsen af Børsen har der fra politisk side været udtrykt interesse for, at man også laver nye byrum ved bygningen — noget som potentielt kan være med til at ædnre dagens biltunge udtryk.