Cirkelbroen er et praktisk kunstværk

Efter 80 millioner, to konkurser, og tre et halvt år fra det første spadestik, står stjernekunstneren Olafur Eliassons sejlbådslignende Cirkelbroen langt om længe færdig langs med havnefronten.

Indrammet af fem høje master, der holdes på plads af over 100 wires, er Cirkelbroen med dens runde og let forskudte platforme både et nyt byrum i havnen og et særdeles praktisk alternativ til de rygmarvsrystende brosten langs Christianshavns Kanal. Broen er ikke blot en lige vej fra Islands Brygge til Christianshavn, og er heller ikke tænkt som en sådan:

»Den er et kunstværk. Den er et nyt mødested. Den er en udkigspost i havnen,« siger broens mæcen, Nordea-fondens formand Mogens Hugo.

Og dens formgiver opfordrer folk til at sætte farten ned og tage sig en pause på broen:

»At tøve på sin vej er en kropslig tanke - og sådanne tanker er der plads til i det københavnske byrum,« siger Olafur Eliasson, i arkitektursammenhænge kendt for blandt andet regnbuen på ARoS og Reykjaviks nye koncertsal.

Stemningsfuldt masteskib

Om de halvluftige visioner holder stik vil vise sig, men i første omgang fungerer de 40 meter bro upåklageligt. En kort brostensbelagt rampe fører op til en kunstgruslignende overflade på broens fem cirkler, der slår et knæk, så den lige linje brydes let.

Gør man ophold som tiltænkt, virker broen som ét stort, sammenhængende rum afgrænset af skibsmaster med udsigt til både Christianshavns Kanal og Københavns Havn. Farverne, især rækværkets mørke træ og røde maling, er lune, og særligt i mørke må den oplyste bro, med direkte udsigt til den aftenoplyste Sorte Diamant, blive et stemningsfyldt sted.

Men nu er det jo en bro, og bundlinjen viser, at turen fra Islands Brygge til starten af Torvegade ved Knippelsbro afkortes med små 400 meter.

Ubrudt havnepromenade

Modsat for eksempel ruten rundt om Fisketorvet før Cykelslangen, er den gamle rute langs kanalen anderledes billedskøn. Men for broens anslået 5.000 daglige cyklister er det noget af en bonus, at slippe for brostenene langs med Overgaden Oven Vandet.

De mange nye forbipasserende vil uundgåeligt skabe liv langs en havnestrækning, der ellers er noget mennesketom, og måske bringe flere mennesker til andre nye byrum langs havnen.

Dermed er Cirkelbroen også en del af Københavns Kommunes masterplan for en ubrudt promenade langs hele inderhavnen; en vision hvor også Trangravsbroen, Proviantbroen og den evigt forsinkede Inderhavnsbroen indgår.

Åbner uden varsel

Cirkelbroen skal altså ses som en del af et samlet forløb, og her lever de halvjævne brosten før og efter ikke op til broens nye standard; især på stykket under Knippelsbro, som er Cirkelbro-rutens naturlige fortsættelse.

Samtidig viser det sig først ved selve broen, om den er ved at blive åbnet for sejlende, hvilket vil ske op mod 20 gange i weekenden. Et lille signal ved cykelstien under Langebro og Knippelsbro kunne ellers let vise, om omvejen langs kanalen bedre kan svare sig.

Tre ud af broens fem platforme udgør dens 25 meter lange åbningsmekanisme, der roterer om den centrale platform. For selvom det meste kan passere under de 2,25 meters frihøjde, og den sydlige del af Christianshavns Kanal for alt andet end de fladeste fartøjer er en dead end, så rummer kanalen alligevel både med master.

Organiseret i Brolauget Cirkelbroen kan de passere ved hjælp af et kort, som aktiverer styringen fra land; herefter lyder en alarm, broen skal tømmes for mennesker, og bommene går ned.

Funktionelt showpiece

De små irritationer for byens cykelpendlere er dog ikke broens skyld, som på alle måder er et showpiece – især udtrykt ved, at sejlskibsdesignet faktisk føles som et sejlskib. Eliassons vision har krævet atypiske løsninger fra leverandørerne, men alt virker gennemført og indbyder, ligesom Cykelslangen, til at blive kørt på. Lige så smuk broen er, lige så godt fungerer den funktionelt.

Det eneste skår i glæden er, at man har lavet en så avanceret bro, uden at finde på en løsning der gør det muligt at sidde ned på den, når alt andet nu ellers indbyder til det.