Anbefaling: 'Toldbodbroen' skal ligge nord for Kastellet

Men hvor skal den egentlig ligge? Og hvordan skal den se ud? 

Det har vi frem til i dag kun kunnet spekulere i, men med et dugfriskt resultat af en ny analyse, bliver sløret nu løftet for de mulige fremtider for havneløbets seneste bro.

Det er en bro, som vi her på siderne indtil videre har døbt Toldbodbroen — men det er et navn, som ikke vil være passende, hvis den nu anbefalede placering af broen bliver vedtaget.

Broen vil blive havneløbets nordligste, og dens officielle mission er at knytte Refshaleøen og den kommende Lynetteholmen bedre sammen med resten af byen for de bløde trafikanter — begge er nemlig udset til at spille hovedroller i Københavns fremtidige byudvikling.

Men allerede inden de nye områder står færdigopført om mange år, vil broen kunne komme til at spille en væsentlig rolle i byen.  

Refshaleøen er allerede i dag centrum for en lang række aktiviteter — et industrielt slaraffenland i kort afstand fra byens centrum, som med en ny bro vil komme endnu tættere på særligt Frederiksstaden, Østerbro og Nordhavn.

Broen vil også gå i land tæt på det gamle flådeområde Nyholm, som over de kommende år skal transformeres til — blandt andet — et nyt, kulturelt område.

Men altså: Hvor og hvordan?

Rundt om Kastellet

Københavns Kommune bad sidste år COWI og Dissing+Weitling om at kigge på nærmere på sagen, og de endte i deres arbejde med at kigge på i alt fem mulige placeringer:

På Sjællandssiden kunne broen længst mod nord gå fra land ved Langelinjekaj, eller ved fire alternativer mod syd — sluttende med afgang fra Nordre Toldbod, tæt ved det velkendte supermarked Løgismose.  

Da man nåede frem til analysens bundlinje, blev der sat to streger under mulighed B — altså den næst-nordligste af de i alt fem, fremlagte muligheder.

Dét vil betyde, at broen kan slås som en direkte forlængelse af den relativt brede gade Indiakaj, der løber nord om Kastellet og som i dag slutter i en rundkørsel lige ved Langelinies lille lystbådehavn.

Det er en placering med gode adgangsforhold på Sjællandssiden, vurderer man, men det er også en placering der er længere fra Indre By end f.eks. løsning D.

I stedet for at kunne krydse vandet omkring Esplanaden — for enden af Amaliegade der leder fra Amalienborg — skal man med mulighed B cykle rundt om Kastellet.

Det kan man gøre med en tur ud på blandt andet den stærkt trafikerede Kalkbrænderihavnsgade — eller ved at cykle ad den i dag relativt smalle cykelsti (2,5 meter), der løber på Langelinie, på vandsiden af Kastellet.

Om sidstnævnte rute ad Langelinie kan skabe trafikale udfordringer, hvis broen som projekteret vil blive krydset af op mod 35.000 cyklister og 3.500 fodgængere dagligt, går foranalysen ikke ned i. Den konstaterer alene, at man sikrer "en direkte forbindelse mellem broen og Indiakaj, hvorved der er et godt flow for cyklister til/fra Kalkbrænderihavnsgade."

På Refshaleøen vil broen gå i land lige ved hvad der i dag er madmarkedet 'Reffen'.

Krydstogt påvirker placering

Den endelige placering af den nye bro er endnu ikke vedtaget — den vil i første omgang skulle debatteres af de københavnske politikere i Teknik- og Miljøudvalget på et møde på mandag den 13. juni.

Men både analyse og embedsmændene i kommunens forvaltning peger på løsning B som den bedste — og hvorfor gør de dét?

Løsning A og E blev fravalgt tidligt i forløbet, fordi man mente, at der er dårlig tilslutning til eksisterende stier på land — men også fordi det kunne skabe problemer for fremtidig anvendelse af kajerne. Andetsteds i forvaltningens indstilling til politikerne hedder det, at anbefalingen også er lavet under hensyntagen til "de nuværende anlægspladser for krydstogtskibe" ved Ndr. Toldbod og Langelinie.

Løsning C og D blev fravalgt senere i processen, da de går i land tæt på Den Lille Havfrue, som særligt om sommeren er omringet af turister og turistbusser — noget som kan skabe problemer, hvis mange cyklister og gående samtidig skal over en bro samme sted. 

Med hensyn til løsning D er analysen ganske klar omkring krydstogskibene: "Linjeføring D forudsætter, at der bliver en begrænsning i størrelsen af de skibe, der kan lægge an ved Nordre Toldbod. Reelt vil en broløsning her betyde, at der ikke kan lægge krydstogtsskibe til ved Nordre Toldbod."

Desuden ville man ved både løsning C og D skulle have dispensation for reglerne om fortidsminde-zonen omkring Kastellet, og det vurderer man "næppe vil være muligt".

Til sidst resterede kun mulighed B, som derfor er den eneste man har arbejdet i detaljer med — og som embedsmændene nu anbefaler sine politikere at sige 'ja' til på mandag.

Fordi broen skal kunne vige pladsen for krydstogtskibene, ender den med at blive dyrere, end hvis den ikke skulle. Og budgettet er allerede højere, end da staten i marts afsatte midler til at hjælpe med finansieringen. 

Vi kigger nærmere på broens udformning og finansiering i en opfølgende artikel i morgen tidlig.

Tidligste, realistiske åbning af den nye bro vil ifølge analysen være til juleglöggen i 2027.

Man kan se hele foranalysen her.