Højborgen bag de gule gardiner

Fakta

'Bag de gule gardiner - Fortællinger fra Nørrebros værtshuse'

En fotobog om værtshusliv af Luna Signe Hørdum Nielsen.

Oplevelser, møder, fortællinger og erindringer fra fire af Nørrebros traditionelle værtshuse: Scala, Det Rene Glas, Café Heimdal og Café Viking.

240 sider for 299 kroner. Udgivet på Nordstroms Forlag.

Blandt Nørrebros unge befolkning og hippe caféer kan man stadig finde det gamle arbejderkvarters brune bodegaer. I en sky af tobaksrøg og kolde øl fortæller værtshusejere og stamgæster fra en håndfuld af bydelens traditionelle vandingshuller deres historier og viser gamle billeder i bogen 'Bag de gule gardiner'.

Den nye værtshusbog i sofabordsformat er skrevet af Luna Signe Hørdum Nielsen, som Magasinet KBH møder til en kop kaffe på Café Viking i Ægirsgade på Ydre Nørrebro. Små danske flag flagrer i vinduet bag hende, og stedets mørkerøde vægge inviterer til hygge. En del af dansk kulturhistorie, kalder den unge forfatter sidst i tyverne de gamle værtshuse.

»Café Viking er en smule anderledes fra de andre værtshuse, jeg har med i bogen. Her er lidt mere hyggeligt i indretningen. Det her får nok nogle af de andre værtshusejere til at blive sure, men på Café Viking kan jeg være mere i fred og ro. Netop dét er rart ved værtshusene, at man kan snige sig ind i et hjørne og bare sidde lidt for sig selv. Nogle af de andre steder er der mere gang i den på det her tidspunkt. Der er stemningen meget høj og man har fået meget indenbords,« fortæller Luna Signe og griner, for det er stadig kun torsdag eftermiddag.

Der er nu også folk at finde hos Café Viking. Radioen spiller på højtryk, og Luna Signe smager på sin kaffe, der serveres med fløde på gammeldags vis.

Tryghed og mental restituering

»Vi har en dansk kultur, som bunder tilbage i ølmentaliteten med Tuborg, Carlsberg og de små, gamle bryghuse. I gammel tid boede man i bitte små lejligheder i brokvartererne, så værtshusene blev brugt meget som en anden form for dagligstue. Mange af de ældre kommer også herned for at få en kop kaffe. Der er ikke noget mere dansk end et værtshus. Det er Danmarks højborg, på godt og ondt,« forklarer Luna Signe.

'Bag de gule gardiner' byder på mange anekdoter og stemningsbeskrivelser fra de gamle lokaler, og Luna Signe Hørdum Nielsen har især ønsket at gengive stamgæsternes personlige københavnerfortællinger. For selvom det er et miljø, hvor det kan tage tid at komme ind i varmen, er det ikke svært at få en sludder. Værtshusets styrke er netop, at man blander sig i hinandens liv og taler på kryds og tværs, mener Luna Signe.

»For den ældre generation er værtshuset et sted, man ofte kommer, og hvor folk kender dit navn. Der ligger rigtig meget tryghed i det, i hvert fald for stamgæsterne. De ved, at de altid kan komme herned, lige meget om hele deres liv er ved at ramle sammen. Her kan de søge trøst, få noget samvær eller møde deres venner. Mange af stamgæsterne fortæller, at værtshuset er en form for mental restituering. En stamgæst, Mikkel, fortalte mig, at for ham handler det om, at der ikke er nogen, der stiller krav til ham. Selvfølgelig skal han opføre sig pænt, men det er et sted, han bare kan komme ind og være. Man kan sætte sig i krogen, hvis man har lyst til at være i fred, men hvis man har brug for, at nogen spørger, hvordan du har haft det, sætter man sig op i baren,« siger Luna Signe.

Vant til syrede typer

Hendes nysgerrighed efter at vide mere om Nørrebros værtshusgæster hænger sammen med hendes egen fortælling, forklarer Luna Signe Hørdum Nielsen. Hun voksede op blandt mange forskelligartede mennesker i et tretten etagers højt betonbyggeri i Virum og fik allerede i de første barndomsår kendskab til værtshusmiljøet gennem sin far. Hvilket ikke altid var positive oplevelser, men trangen til at udforske sin fars miljø er blevet hængende.

»Hvorfor synes jeg, det er sjovt, at sidde med folk, der er tre gange så gamle som mig, klokken 11 om formiddagen og drikke øl? Det skyldes dels, hvor jeg er vokset op, men også at jeg har været vant til de her syrede typer i min hverdag, når jeg besøgte min far på et værtshus i Lyngby. Og så selvfølgelig min morfar. Han er gammel sømand og opvokset på Nørrebro. Han er sådan én, der altid fortæller historier, men samtidig er meget privat omkring sit liv. Hele mit liv har jeg forsøgt at få ham til at fortælle om sine tatoveringer eller opvæksten på Møllegade,« uddyber hun.

Lys for de mørke stuer

Med brokvarterernes forandring til mere trendy og dyre bydele er fulgt udfordringer for byens bodegaer, hvor smørrebrødet for længst er forsvundet, og det er begrænset, hvor mange der benytter sig af tilbudet om vådt til ganen midt på dagen. Men selvom værtshusene har haft deres op- og nedture i en årrække, ser fremtiden måske lidt lysere ud for de ellers så mørke stuer, efter at nye generationer er begyndt at holde fast på de gamle steder.

»De unge søger efter det trygge, hyggelige og hjemlige. Hele den æstetik, der er herinde, er der mange andre end mig, der også er fascineret af. Der er ikke for rent og pænt, men nærmere lidt snusket. Der er nus i hjørnerne, men det gør det mere intimt sammenlignet med caféer, som er meget rene og pæne, og hvor rummet gør, at man er lidt mere stiv i det. På værtshuse slapper man mere af,« siger Luna Signe Hørdum Nielsen, der med 'Bag de gule gardiner' giver sit bidrag til at bevare det danske stykke kulturhistorie.

»Selvfølgelig vil flere bodegaer lukke. Stamgæsterne holder ikke for evigt. Jeg tror altid, at der vil være nogle værtshuse tilbage, men det kræver, at de fornyer sig en smule. Mange af de nye stamgæster kommer ikke for at få morgenkaffe og læse avisen, men så kommer de efter skole eller arbejde. Arne og Irene, de tidligere ejere af Scala i Ravnsborggade, solgte deres forretning til en køber, som de vidste, ville føre værtshuset videre i deres ånd. De nye ejere har nogle nye ting, de skal tage stilling til, som for eksempel om man skal give rygetilladelse eller have mad på menuen. De har dog formået at holde stedet i den gamle stil og faktisk endnu mere brunt, end det var i forvejen. De har også formået at trække mange unge til. Til gengæld er de lokale stamgæster lige så stille faldet fra.«