Andeby eller gangster-rede?

Andemor der krydser gaden med sin hale af ællinger. Den glade betjent, der holder trafikken tilbage. De tandpastasmilende borgere der venter tålmodigt bag hans udstrakte arme.

Viggo Vagnbys ikoniske turistplakat har siden 1950’erne effektivt brandet Wonderful Copenhagen som den sikre og fredelige lille storby i tryg afstand fra den store vide verdens vilde virkelighed.

Men kunne plakaten forandre sig i sync med pressens portræt af byen, var motivet blevet forvrænget de senere år: trafikken sat i brand, smilene slået ind af betjenten, og ællingerne nakket i et drive-by shooting.

Hos Københavns Politi opfordrer politikommissær Lars-Christian Borg imidlertid periodevis flygtemodne københavnere til at slå koldt vand i blodet.

”København er stadigvæk stille og rolig set i forhold til mange andre europæiske hovedstæder. Dermed ikke sagt at det romantiske billede med ællingerne fortsat passer på byen, men København kan ubestridt bryste sig af at have forholdsvis lidt synlig kriminalitet i sammenligning med andre storbyer,” siger talsmanden. Og han får rygstøtte i statistikkens verden.

Ikke en topscorer

”København er ikke specielt kriminel i forhold til den størrelse og befolkningssammensætning byen har,” siger Conni Gripping fra LG Insight. Analysefirmaet undersøgte i 2008 den kriminalpræventive indsats i København og er i gang med at evaluere projektet ”Tryg Den Af” som er kommunens initiativ til et tryggere natteliv.

Med for eksempel høj befolkningstæthed, mange lejeboliger, mange teenagere, mange enlige mødre og mange på kontanthjælp har talrige af de faktorer, der gøder jorden for ulovligheder, hjemme i den danske hovedstad.

Men sammenlignet med andre storstæder både indenfor og udenfor landets grænser er København alligevel ikke en topscorer i kriminalstatistikkerne.

”I forhold til indbyggertallet ligger København internationalt på niveau med Oslo og Göteborg, men bedre end byer som Malmö og Stockholm,” siger Conni Gripping.

Også set i forhold til andre danske storbyer dukker København op et stykke nede af listen passeret af Århus og Odense, og med provinsbyer og hovedstadens forstæder som de voldeligste steder i landet.

De slemme gamle dage

Et nøjere blik på statistikkerne afslører også at de gode gamle dage ikke nødvendigvis altid var så gode og fredelige som vi husker dem.

Med seks banderelaterede drab blev i alt 14 mennesker slået ihjel i København i 2009. Det er den højeste hitrate gennem et årti – men et antal, der ikke ville have været unormalt for byen i halvfemserne, og ville have ligget i den lave ende i firserne.

Anmeldelserne af vold er dog mangedoblet siden firserne, men ifølge de såkaldte offerundersøgelser, er det ikke fordi, der er flere danskere, der bliver slået ned – igennem to årtier har den årlige andel af voldsramte holdt sig stabilt på to til tre procent af befolkningen.

”Risikoen for at blive udsat for vold i København er uændret, men det er vurderingen at der er flere der anmelder vold nu end tidligere. I tryghedsundersøgelser føler københavnerne sig generelt også meget trygge både i deres eget kvarter, og når de bevæger sig rundt i resten af byen,” siger Conni Gripping.

Vold mellem venner

”Ud over bandekrigen har den rigtig grove voldskriminalitet været faldende længe. Til gengæld er den nogen gange blevet grovere – man stopper ikke længere når manden ligger ned. Men personfarlig kriminalitet er der stadig mest af mellem familie, venner, og andre parter der kender hinanden. Den tilfældige vold på gaden er ikke udbredt, men sker overvejende i nattelivet og ofte med alkohol eller stoffer involveret. Alligevel er beboerne i Indre By, hvor der er mest af dét, nogen af de tryggeste i København,” siger analytikeren.

Unge under 18 er traditionelt overrepræsenterede i kriminalstatistikker, og også i København udgør de en femtedel af befolkningen, men begår to femtedele af ulovlighederne. Ifølge Conni Gripping er ungdomskriminelle nu ikke et voksende problem for hovedstaden– i hvert fald ikke i antal.

”De helt unge i byen er generelt mere lovlydige end tidligere. Til gengæld er der kommet en tydeligere opdeling mellem en stor gruppe der slet ikke er kriminelle og en mindre gruppe der er stærkt kriminelle,” siger hun.

Mediernes magt

Relativt er København altså tilsyneladende et ganske tilforladeligt sted hvor det stadig er langt vigtigere at huske cykelhjelmen end den skudsikre vest. Men når det alligevel ind i mellem virker som om vi bor i den rene gangsterrede, så hænger det ifølge Politiet sammen med det voksende medieudbuds voksende fokus på kriminalitet – ikke mindst den tætte mandopdækning af de seneste års bandekrig.

”Det er klart at det er utrygt at der render nogen banditter rundt og slås og skyder. Men selv om der bliver skudt – og det er fuldstændigt uacceptabelt – så er der lang vej til at tro at København pludselig er blevet en farlig og hårdt belastet kriminel by. Det er slemt, men det er ikke slemmere end halvfemsernes rockerkrig,” siger Lars-Christian Borg.

Dengang var der også uskyldige døde og både panserværnsraketter og bilbomber i gaderne.

”Det er ikke en kritik af pressen, for den gør kun hvad den har ret og pligt til. Men med så mange nye aviser, tv-stationer og netmedier er eksponeringen af de uroligheder, der ind i mellem kommer i en by som København, blevet meget mere massiv og voldsom, og fylder derfor også meget mere i folks hoveder,” siger politikommissæren.

”Men København er ikke blevet mere usikker at bo eller færdes i. Vi siger det gerne højt og rungende, for vi mener det: København er en tryg by. Både for turister og københavnere.”