Grøn energi til 300.000 husstande på vej

Midt ude i Øresund er der planer om, at to københavnske havvindmølleparker — 'Aflandshage' mod syd og 'Nordre Flint' mellem København og Malmø — i fremtiden skal forsyne op til 400.000 husstande med grøn energi.

Men arbejdets start afhænger ikke mindst af miljøvurderinger, og nu er der fra statslig side givet grønt lys til den sydligt placerede park.

Aflandshage Havvindmøllepark har nemlig fået godkendt sin miljørapport af Energistyrelsen. Dét betyder, at Hovedstadsområdets Forsyningsselskab — HOFOR — nu blot mangler den endelige etableringstilladelse fra den statslige enhed.

Aflandshage vil blive placeret midt i Køge Bugt, 10 kilometer syd for Amagers sydspids og otte kilometer fra det nordlige Stevns. Her skal parken rumme mellem 26 og 45 havvindmøller — afhængigt af hvor store møller man opsætter. Det vil gøre parken i stand til at producere en samlet effekt på op til 300 MW — svarende til omtrent 300.000 husstandes strømforbrug.

Med en totalhøjde på op til 220 meter til øverste vingespids, vil havvindmøllerne være synlige fra store dele af kysten langs det sydlige Øresund og Køge Bugt — noget som har mødt kritik fra både omegnskommuner og Danmarks Naturfredningsforening.

Udsigt og fugletræk i fare

Inden Energistyrelsen stemplede et "godkendt" på havvindmølleparkens miljørapport, var undersøgelsen bag rapporten i offentlig høring.

Af de i alt 91 høringssvar fra blandt andet danske myndigheder, borgere, NGO'ere og virksomheder, var bekymringen for den nuværende havudsigt over bugten — og fugletræk over Øresund — et gennemgående tema.

Meget ofte når nye vindmøller skal opføres i Danmark, bliver der skabt to lejre: Dém, der mener, at vindmøller bidrager positivt til landskabet. Og dém, der mener, at maskineriet forstyrrer naturoplevelsen.

Flere lokalpolitikere i omegnskommunerne langs Køge Bugt hører til den sidste kategori. De mener, at den kystnære placering af Aflandshage blandt andet vil gå hårdt ud over oplevelsen af Stevns Klint, der blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste i 2014.

Spørger man borgerne i kystkommunerne, er der større opbakning til havvindmøllerne at spore. I en undersøgelse fra 2021 — som analyseinstituttet Megafon stod bag — svarede hele 9 ud af 10 borgere, at de var positive over for at opføre flere havvindmøller i Øresund, mens 8 ud af 10 var positive over for Aflandshage Havvindmøllepark.

Danmarks Naturfredningsforening frygter dog samtidig, at et stort antal trækfugle — herunder gæs og traner — vil miste livet i mødet med de fremtidige vindmøller.

Energistyrelsen har i sin godkendelse af Aflandshages miljørapport indføjet en betingelse om overvågning af fugle- og flagermustræk over Øresund op for den endelige etableringstilladelse.

Start forsinket med to år

Da HOFOR tilbage i 2019 igangsatte den nu godkendte miljøvurdering, var det med drømmen om en anlægsstart til næste år — i 2023.

Dén drøm er dog nu gået på grund, og HOFOR forventer at kunne opføre vindmøllerne i 2025 — og have dem i fuld drift året efter — i 2026.

Den lidt mindre vindpark Nordre Flint — som kan levere grøn strøm til op til 150.000 husstande — er også blevet forsinket og kan måske først indvies efter 2025.

Dermed når ingen af de to havvindmølleparker at bidrage til, at København — måske — bliver "verdens første CO₂-neutrale hovedstad" i 2025. Et mål, der lige nu ser ud til kun at blive opnåeligt ved hjælp af kreativ bogføring.

I alt vil de to havvindmølleparker stå for en årlig CO₂-reduktion på 82.000 tons — svarende til udledningen fra afbrændingen af 450 togvogne fulde af kul, eller ca. 20% af den samlede udledning fra et typisk elkraftværk der fyrer med naturgas.  

Tilsammen er der planer om at opstille mere end 100 vindmøller på de to felter. Med den maksimale højde på op til 220 meter, bliver vindmøllerne næsten dobbelt så høje som Københavns højeste bygning, det nu udsolgte Pasteurs Tårn i Carlsberg Byen.