Grøn energi til 400.000 husstande lidt nærmere

'Aflandshage' og 'Nordre Flint' skal nemlig tilsammen producere op til hele 410 MW — svarende til strøm til i omegnen af 400.000 københavnske husstande.

I Københavns og Frederiksberg Kommune er der pr. 1. januar 2021 tilsammen knap 370.000 husstande. 

De to områder i Øresund har været udset som potentielle hjemsteder for vindmøller i ti år, men først de sidste halvandet års tid er der kommet rigtig fart i turbinerne.

Sidst i 2019 igangsatte Hovedstadens Forsyningsselskab — HOFOR — den miljøvurdering, der skal bane vejen for de to parker. 

Og mens undersøgelserne står på, har HOFOR netop indgået en aftale med Ørsted om, at det 50,1%-statsejede elselskab skal aftage strømmen fra det største af de to nye felter, Aflandshage.

En realisering af dén aftale kræver naturligvis, at projektet får de endelige godkendelser af myndighederne, men miljøvurderingen skal formentlig støde på meget store knaster for, at det ikke kommer til at ske i sidste ende.

Brikker i C02-neutralitet

HOFOR har længe drømt om anlægsstart på vindmøllerne i 2023, og dén plan holder man fast i, da man forventer, at resultaterne af miljøundersøgelsen kan komme ud i den obligatoriske, offentlige høring her til sommer. 

Forløber det hele som håbet, kan de to vindmølleparker sende strøm ind til København inden udgangen af 2024, og dermed inden 'skæbnåret' 2025, hvor København har et erklæret — og internationalt meget kommunikeret — mål om at blive planetens første, såkaldte "CO2-neutrale hovedstad".

Dét vil ikke betyde, at København ikke vil udlede noget CO2 efter 2025, selvfølgelig.

Der er mange måder at definere CO2-neutralitet på — f.eks. kan man med de fleste regnemetoder rent teknisk kompensere for CO2-udledning ved at opkøbe CO2-kvoter andre steder i verden — eller modregne sine egen produktion af grøn energi.

Indtægterne fra opkøb af kvoter går f.eks. til, at modtagerne kan plante eller bevare skove, der binder CO2 og dermed kompenserer for udledning i f.eks. København — i teorien i hvert fald. Der er blevet stillet mange spørgsmålstegn ved den globale 'kulstof-handel' som er sprunget op som en konsekvens af kvote-systemet.

Men uanset regnemetoden, så vil vindmølleparkerne i Øresund være to essentielle brikker, hvis det københavnske CO2-puslespil skal gå bare nogenlunde op i 2025. Med en så stor, grøn elproduktion vil de have en betydelig indvirkning på Københavns samlede regnskab.

Førende grøn

De to parker er ikke alene udset til at sende strøm ind til byens husstande via de undersøiske kabler, der skal trækkes ind til to nye landstationer ved henholdvis Amagerværket og Avedøreværket.

De er også tiltænkt en mulig rolle i den ambitiøse plan om at bygge et stort anlæg i København til produktion af bæredygtig brint som fremtidigt brændstof til busser, lastbiler, fly og skibe som f.eks. brint-drevet færgedrift mellem København og Oslo.                 

Brinten skal produceres ved hjælp af elektrolyse, der kræver strøm. Med bæredygtig el fra Øresund vil hele processen kunne gøres 'grøn' og ifølge parterne bag brint-ambitionerne spille en hovedrolle i at gøre København og Danmark førende inden for grøn energi.  

I alt er der planer om at opstille mere end 100 vindmøller på de to felter. De vil være op til 220 meter høje — næsten dobbelt så høje som Københavns nu højeste bygning, Pasteurs Tårn i Carlsberg Byen.

Magasinet KBH følger udviklingen.