Når København sin CO2-neutralitet i 2025?

Et så ambitiøst mål kræver mange delmål. Fordelt på fire kategorier; energiforbrug, energiproduktion, mobilitet samt Københavns Kommune som virksomhed, skal delmålene samlet set gerne få hovedstaden op på hundrede procents reduktion målt fra referenceåret 2010.

I et nyt notat fra kommunens embedsfolk under navnet 'Roadmap 2021-25' er den foreløbige plan for at nå den sidste del nu lagt frem.

Notatet skal både give politikerne en idé om, hvor langt man generelt er nået — og søsætte nye anbefalinger, der vil være nødvendige at lytte til for at nå i mål.

Bøvl med Co2-indfangning

Ser man isoleret på de enkelte delmål, går det nogenlunde.

Siden 2010 har kommunen reduceret sin samlede CO2-udledning med 65 procent, og de fleste af de enkelte initiativer ser hver især ud til at indfri deres forventede mål i 2025.

Men ser man samlet på alle bestræbelserne for at nå målet, er der dog nogle alarmklokker, der ringer.

Hele 86 procent af den samlede, forventede reduktion i CO2 skal nemlig hentes fra energiproduktionen, som uheldigvis også er den kategori, der har allermest at indhente.

Et nøgleord her er carbon capture — indfangning af CO2 — en forholdsvis ny teknologi til at indfange og lagre CO2 som flydende materiale, der siden kan genanvendes til industrielle formål.

På Amager Ressource Center er man med blandt andre DTU og Rambøl i gang med at forberede teknologien til et fuldskalaanlæg, der i fremtiden skal indfange ikke mindre end 391.000 tons årlig CO2 fra Amager Bakkes udledninger.

Til sammenligning giver det næststørste CO2-besparende initiativ på kommunens liste, etablering af nye havvindemølleparker i Øresund, "blot" 82.ooo tons CO2-besparelse på bundlinjen — altså rundt regnet en femtedel.

Ingen penge til Amager Bakke

En stor del af kommunens ambition om at nå målet i 2025 er med andre ord spændt bag Amager Bakke-projektet, som — lidt plat sagt — går noget op ad bakke.

I 2021 afslog EU's Innovationsfond Amager Ressource Centers ansøgning om støtte til anlægget, og en eventuel ny mulighed for støtte kan først afklares mod slutningen af i år. Dét kan forsinke hele projektet, som derfor risikerer først at stå klar efter 2025.

Sker dét, vil hele kommunens CO2-mål være i stor fare.

"Det kan betyde, at København ikke bliver CO2-neutral i 2025. Afhængigt af afklaringen af finansieringsmuligheder skal Teknik- og Miljøudvalget muligvis tage stilling til konsekvenser for kommunens mål om at blive CO2-neutral i 2025", lyder det i notatet.

Oprindeligt var det derudover planen, at anlægget skulle fange en endnu større mængde CO2, men på baggrund af erfaringerne fra et pilotprojekt, er den forventede andel nu også noget mindre.

Meget mere vind på vej

Bedre står det til, når det kommer til vinden — og især den på havet.

HOFOR's største vindmølleprojekt Aflandshage Havvindmøllepark vil, når den indvies i 2025, levere grøn energi til mindst 300.000 gennemsnitlige danske husstande.

Den lidt mindre vindpark Nordre Flint — som kan levere grøn strøm til op til 150.000 husstande — er til gengæld forsinket, og kan måske først indvies efter 2025.

I alt vil de to havvindmølleparker stå for en årlig CO2-reduktion på 82.000 tons, mens yderligere 22.000 tons skal hentes ind fra nye vindmøller på landjorden.

To procent mere sol

Ser man på energiforbruget, var målet, at solceller på byens tagareal skulle bidrage med én procent af det samlede energiforbrug. Det er siden blevet opjusteret til tre procent af elforbruget i 2025. Dét vil sammen med andre tiltag i den såkaldrte 'solcellehandlingsplan' spare kommunen for 3.000 tons CO2 om året.

I kommunens bestræbelser på at skære det overflødige CO2 fra, indgår kommunen som arbejdsplads naturligvis også.

Her er den største post energirenovering af kommunens ejendomme som estimeret kan spare op mod 1.700 tons årlig CO2. Her mangler man dog en finansiering på 400 millioner kroner.

Uanset om man man kan finde midlerne, og få dem anvendt inden for den gældende anlægsramme, vil kommunens egen CO2-reduktion dog kun komme til at stå for ét procent af den samlede reduktion i byen.

Flere el-biler og trafik-øer

Ude på vejene er der rum for at indhente 12 procent af den samlede reduktion frem mod 2025.

Blandt de tiltag, der er kommet til siden sidst, er hastighedsbegrænsninger på udvalgte veje, reservation af flere P-pladser til elbiler og oprettelsen af såkaldte "trafik-øer" i brokvarterene, hvor et afgrænset, mindre område, lukkes helt af for gennemkørende trafik.

I 2025 er det desuden planen, at alle byens busser — inklusiv dem på vandet — skal være drevet af grønne energikilder. Dette initiativ er fuldt finansieret og forventes at inkassere en CO2-reduktion på 16.500 tons. På vandet er udskiftningen allerede sket.

Blandt de trafik-forslag, som endnu mangler finansiering, finder vi nye initiativer for udbredelse af delebiler, som i fremtiden er tiltænkt en betydeligt større rolle i en by med lavere bilejerskab.

Det er også på den ufinansierede liste at nedlægge mange flere P-pladser til fossile biler og at skabe bedre plads til cykelstier og fortove på flere regionalveje — og her også at sænke fartgrænsen fra 60 til 50 km/t.

Her nævnes Tagensvej som et eksempel, hvor man årligt kunne spare 3.000 tons CO2 ved at omdanne vejen til ét spor i hver retning og med mere plads til dem til fods og på cykel.

Skal de 12 procent af den samlede CO2-besparelse hentes på trafikområdet, er der behov for snarlig finansiering af flere initiativer.

Kreativ matematik? 

Uanset om København når sit samlede mål i 2025 eller ej, er det værd at nævne, at CO2-neutralitet kan opnås på flere forskellige måder, afhængigt af hvordan man definerer begrebet — og andre metoder kan komme på bordet, hvis det begynder at stramme endnu mere til tættere på 2025.

Man kan i dag teknisk set kompensere for sin egen udledning af CO2 ved at opkøbe CO2-kvoter andre steder i verden, plante skov andetsteds eller modregne egen produktion af grøn energi.

I præcist hvilket omfang disse lidt mere mere kreative regnemetoder vil blive bragt i spil, har vi til gode at se — men de er til dels allerede introduceret. Foreningen Noah har tidligere kritiseret Københavns Kommune for, at man reelt ikke kan tale om CO2-neutralitet, når man blot modregner grønne tiltag i en ellers fortsat 'sort' energiverden.