Nyt liv til ikonisk perlekæde af vindmøller?

Som et monument over Københavns grønne aspirationer slynger 20 havvindmøller sig i en ikonisk bueform gennem Øresund — og giver fly- og skibspassagerer et klart velkomstsignal om, at vi her i byen skam mener dét der med den grønne omstilling.

Vindmøller varer ikke evigt

Men som leverpostej og selv Rolling Stones har vindmøller også en udløbsdato.

Bevægelige dele som gearkasser og vinger udsættes først for slitage, mens tårn og fundamentet dybt på havets bund med tiden også vil krakelere.

Derfor findes der klare regler fra myndighedernes side for, hvor længe vindmøller får driftstilladelse. Og dén grænse er så småt ved at være nået for den 20 år gamle vindmøllepark i Øresund.

Men kunne vindmøllernes levetid forlænges, kunne København bevare sin PR-venlige vindperlekæde, uden at man eventuelt skulle bygge hele striben op igen fra bunden.

Dét ser det nu ud til, at den kan.

Undersøgelse lover godt

I et nyt pilotprojekt, som undersøger om pensionsklare vindmøllers levetid kan forlænges, ser resultaterne i hvert fald lovende ud.

I analysen som er lavet for HOFOR — Hovedstadsområdets forsyningsselskab — lyder en konservativ vurdering, at man kan få mølleparken til at holde i yderligere 30 år, hvis man udskifter nogle af de teknisk mere sårbare komponenter og løbende vedligeholder møllerne.

Med en mere hyppig inspektion af de særligt kritiske detaljer kan mølletårnenes levetid forlænges med yderligere 10 år, så de i alt vil kunne holde frem til omkring år 2066 i stedet for at skulle sendes på snarlig pension, viser undersøgelsen.

Havmøller ikke forlænget før

Der er derfor potentielt meget byggemateriale og mange omkostninger at spare, hvis HOFOR får lov at renovere den gamle møllepark.

P.t. afventer man myndighedernes godkendelse, og HOFOR håber dernæst at foretage det nødvendige arbejde, så parken kan renoveres og fortsætte med at levere strøm efter 2026, når den nuværende driftstilladelse udløber.

Det er første gang i Danmark, at muligheden for at forlænge levetiden af vindmøller til havs er på tale.

Derfor er reglerne stadig uklare, men HOFOR satser på, at en afgørelse vil gøre det mere attraktivt at istandsætte og forlænge fremfor at bygge helt nye vindmøller.

Dialogen med myndighederne er i gang, og HOFOR håber at kunne begynde arbejdet ved Middelgrunden næste år.

De 20 vindmøller blev opført i 2001. HOFOR ejer halvdelen, mens de øvrige ti ejes af Middelgrundens Vindmøllelaug, der med sine 8.000 andelshavere interessant nok er blandt verdens største vindmølleforeninger.

Møllerne er 105 meter høje og leverer årligt 90 millioner kWh — nok til at forsyne 30.000 københavnske hustande.