Hyldestkvad til Enghave Plads
Metroen tager den gamle kastanje - men Vesterbro-historierne lever videre i ny bog
”Hun havde hvide strømper på, som gik til lige under knæet, med kvaster på. Så sagde jeg til mig selv: 'Der, hvor hun stiger af, der stiger jeg også af'. Og så var det så genialt, at hun steg af på Enghave Plads, hvor jeg boede.”
’Ode til Kastanjen’
af Louise Albers og Stina Mott
Bidragsydere: Sys Bjerre, Gordon Inc., Johan Olsen, Line Knutzon, Henrik List m.fl.
Pris: 199,- i byens boghandlere
Sådan begynder de to veninder og vesterbrobeboere Louise Albers og Stina Mott deres hyldestkvad til Vesterbros ældste træ, kastanjen, som har boet på Enghave Plads i 114 år inden metrobyggeriet til næste år kapper de gamle rødder.
Sammen har de til bogen 'Ode til kastanjen' samlet en række personlige beretninger fra en flok mere eller mindre skæve skikkelser, som har levet omkring – og en enkelt sågar under - kastanjen.
Ud over de personlige beretninger bringer bogen også en række nye digte og illustrationer, som fortolker den særlige stemning, som gennem tiden har fået folk til at vende tilbage til Enghave Plads.
Er du også en værre asfaltromantiker, kan du glæde dig til at møde Pølsemanden Alex: ”Det er en livsstil at være pølsemand. Ligesom at være sømand og langtidschauffør”, skateren Thomas: ”Det er akkurat som suttetræet i Frederiksberg Have. Bare mere street” og præsten Mette: ”Engang var det sådan, at man på Vesterbro ikke behøvede at trække maven ind og tvære sorgen væk fra øjnene.”
Du har hurtigt slugt de 161 sider, men så længe det varer, er det rigtig hyggelig læsning.
Flere gode citater fra bogen...
”Det allervigtigste var, at bisættelsen kom til at ligge klokken 11, for klokken 13 havde vennerne drukket frokost, og så kunne de ikke huske hvem, der var død. Så fik de et chok, hver gang døren gik op: ”Nej, Gud er det ikke dig, der er død!”
Præst i Kristi Kirken Mette om at planlægge bisættelser af pladsens misbrugere.
”En dag var den her grønlandske kvinde blevet rigtig fuld og frygtelig ulidelig. Derfor blev hun smidt i springvandet. Det viste sig så, at hun havde en lille hvid mus i lommen, som virkelig måtte kæmpe for sit liv, da den røg med kvinden i springvandet. Den lå dernede og svømmede rundt, og det varede ikke længe, før der var en hel flok henne for at redde musen.”
René, som bor under Kastanjetræet med ”verdens dårligste vagthund”, rottweileren Einstein, fortæller om sin særlige forkærlighed for dyr.
"Jeg kan godt lide, at der er benzin-os i børnehøjde!”,
Maria, kaffedrikker og mor, om hvorfor, hun bliver på Vesterbro
”Enghave Plads repræsenterer noget af det gamle Vesterbro, hvorimod Sønder Boulevard mere står for det nye. På Sønder Boulevard er der lidt mere jysk, og der er flere barnevogne. På Enghave Plads er der stadig lidt knaldhætter...”
DJ’en David om hvorfor Enghave Plads er så cool.
”Så siger jeg pludselig til Ole: ’Nu har jeg fået for meget natur. Nu skal jeg hjem til Vesterbro’ ”.
Beboeren Britta føler længslen efter Vesterbro, når sommeren bringer hende ud i kolonihaven på Amager.