Københavns Lufthavn fejrer 100 år midt i kæmpe udvidelse

Ikke blot fylder lufthavnen mere på landkortet end hele Frederiksberg Kommune. Den er også en af landets største arbejdspladser med omkring 17.000 ansatte og har et årligt passagertal på op mod 30 millioner mennesker, svarende til cirka fem gange den danske befolkning.

Og ikke nok med det. Med den igangværende udvidelse af Terminal 3 vil lufthavnen om få år kunne betjene op til 40 millioner mennesker om året — rundt regnet hvad der svarer den samlede polske befolkning.

Men det hele begyndte under noget mere ydmyge kår.

I april i år er det 100 år siden, at den første lufthavnsterminal i form af en relativt spartansk træbygning blev indviet i Kastrup.

Dengang var landingsbanen blot en mark, og græsset blev holdt nede af en flok får, som måtte gennes væk, når flyene skulle lande og lette.

De beskedne kår var dog stadig mere end nok til at tiltrække et stort antal københavnere, for hvem lufthavnen — og ikke mindst flyene — blev en ny attraktion i byen.

En ottendedel af Amager

I 1939 blev træbygningen udskiftet med Vilhelm Lauritzens siden fredede terminalbygning, der i dag kun bruges til arrangementer og særlige gæster.

Kort efter — under besættelsen — fik lufthavnen rigtige landingsbaner, og i dag er det samlede lufthavnsområde knopskudt til at fylde over en ottendedel af Amagers samlede areal.

Når lufthavnen i april i år kan fejre 100 års fødselsdag, sker det midt i byggeriet af en af de hidtil største udvidelser gennem tiden.

Som tidligere beskrevet skal udvidelsen af Terminal 3 bringe den årlige passagerkapacitet op fra de nuværende 30 millioner om året til 40 millioner.

Udvidelsen vil lægge 60.000 kvadratmeter til lufthavnens samlede etageareal — lidt mere end otte fodboldbaner — og omfatter desuden omdannelsen af et 15.000 kvadratmeter stort, eksisterende område mellem 'finger' B og C.

Tilsammen vil det resultere i et nyt, stort passagerområde, som blandt andet omfatter et 270 meter langt vinduesparti ud mod startbanerne og en 25 meter høj, indre gårdhave, der skærer sig ned gennem bygningen og henter dagslys ind i terminalen og hele vejen ned i bagageudleveringsområdet i stuetagen.

Udvidelsen vil gøre det eksisterende passagerområde mellem finger B og C i alt 60 meter bredere.

Plads og lys til rejsende

Et stort søjlefrit dæk vil opdele selve terminalområdet i to niveauer, og det hele vil blive overdækket af et bølget loft, der i dagtimerne skal give mindelser om skyer og om natten vil agere stjernehimmel med hundreder af små lys.

Ud over mere albuerum og lys til passagererne vil terminaludvidelsen også give plads til over 30 nye butikker og spisesteder — og nede i stueetagen vil bagageudleveringen blive udvidet til dobbelt størrelse og få yderligere fem bagagebånd.

Allernederst vil der desuden blive etableret en kælderetage med plads til en ny central, hvor der skal sorteres bagage på et 2,5 kilometer langt bagageanlæg.

Det er lufthavnens hofarkitekt, Vilhelm Lauritzen Arkitekter, som har slået stregerne til terminaludvidelsen, der efter planen skal stå færdig i 2028 — 103 år efter den beskedne begyndelse på græsmarken.

Kritiseret stationsudvidelse

Mens arbejdet med at udvide Terminal 3 allerede har stået på i årevis, er arbejdet netop begyndt på den kommende udvidelse af lufthavnens regional- og fjerntogsstation,

Den nye stationsudvidelse, der blandt andet skal sikre, at lufthavnen kan følge med den forventede stigning i togtrafikken, når Femern-forbindelsen åbner, er allerede inden byggestart blevet mødt med kritik og skepsis fra blandt andre Magasinet KBH’s læsere.

Til forskel fra den eksisterende lufthavnsstation bygges udvidelsen uden økonomisk støtte fra Københavns Lufthavne.

Bygherren, Sund & Bælt, har blandt andet derfor valgt en skrabet løsning med uoverdækkede perroner, hvilket — ifølge kritikerne — langtfra er optimalt, når man tager det ofte ustabile danske vejr i betragtning.

Købt af staten for kæmpebeløb

I starten af december blev Københavns Lufthavn overtaget af den danske stat, der betalte 31 milliarder kroner for blandt andet pensionsselskabet ATP’s aktier. Dermed voksede statens aktieandel i lufthavnen fra 39,2 til 98,6 procent.

Det er planen, at statens aktieandel over tid skal nedbringes til 50,1 procent.

Købet skete blandt andet for at undgå, at aktiemajoriteten endte hos en kontroversiel australsk kapitalfond. Efterfølgende er der dog blevet rejst kritik af købsprisens størrelse, som vurderes som alt for høj i forhold til lufthavnens størrelse.

Men det understreger i virkeligheden bare, hvad vi skrev i begyndelsen: Alt er stort, når det gælder Københavns Lufthavn. Også prisskiltet.