Fredning kræver ujævne brosten — beboere vil have noget andet

Det er en af de klassiske konfliktlinjer i enhver diskussion om arkitektur og byudvikling. Og ofte vil linjen være trukket mellem på den ene side fagfolk og feinschmeckere, der foretrækker det funktionelle og prunkløse, mens “manden på gaden” længes efter det mere klassiske og pyntede.

Men det kan også være omvendt. 

Et aktuelt eksempel på dét finder vi i det fredede Nyboder-kvarter i Indre By, hvor vejbelægningen i tre gader skal genoprettes.

Her vil Slots- og Kulturstyrelsen have en historisk korrekt — men relativt ujævn — fortovsbelægning med kløvede, slidte chaussesten, mens både lokaludvalget og mange borgere plæderer for en mere gangvenlig løsning med lange, smalle og plane bordursten.

På tide med genopfriskning

De tre gader — Haregade, Hjertensfrydsgade og Elsdyrsgade — har hidtil været indrettet i en pragmatisk hybridstil, der kombinerer det historiske med det praktiske. 

Kørebanen har været indrettet som for 200 år siden med rendesten og brostensbelægning, mens fortovene har været belagt med de lidt mere moderne “københavnerfliser”, der — som vi tidligere har beskrevet — dukkede op i gadebilledet i forbindelse med kloakeringen fra 1880’erne og frem.

Men nu er gadebelægningen i de tre gader så nedslidt, at det er på tide med en genopfriskning, og i den forbindelse har Københavns Kommune haft udlagt fire forskellige “testfelter” med mulige fortovsbelægninger, så lokale beboere har kunnet se og afprøve dem i virkeligheden og efterfølgende give deres besyv med.

Løsningerne omfattede blandt andet en belægning, der minder om den nuværende — med københavnerfliser omkranset af chaussesten, samt en belægning med chaussesten og aflange bordursten i granit.

Derudover kunne de lokale se to variationer over belægninger kun med chaussésten – en med nye, mere jævnt huggede “fortovssten” og én med kløvede, brugte chaussésten.

Og det er altså sidstnævnte løsning, som ifølge områdets forvalter, Slots- og Kulturstyrelsen, er den eneste acceptable i forhold til fredningen.

Lokale foretrækker bordursten

Dermed er det også den løsning, som embedsværket i Københavns Kommune anbefaler til politikerne i Teknik- og Miljøforvaltningen, som skal tage stilling til sagen på deres kommende møde.

Men den anbefaling går altså stik imod, hvad både Indre By Lokaludvalg og mange lokale beboere foretrækker.

Lokaludvalget medgiver i et høringssvar til kommunen, at de nuværende betonfliser ikke er den rigtige løsning i forhold til det historiske miljø. I stedet foretrækker udvalget løsningen med bordursten, da de “passer til omgivelserne” og samtidig giver et fast og jævnt underlag til gangbesværede, kørestolsbrugere og så videre. 

Dykker man ned høringssvarene fra de lokale beboere er billedet stort set det samme. Nogle få foretrækker brostensbelagte fortove på grund af det æstetiske udtryk, og enkelte andre sætter gangkomfort højest og beder om at få bevaret den nuværende løsning med betonfliser.

Men langt, langt størstedelen af svarene peger på løsningen med bordursten som det ideelle kompromis.

“... jeg synes klart, at bordursten er at foretrække – den perfekte mellemting mellem passende stil og praktik,” skriver en beboer i Hjertensfrydgade, mens en beboer i nærliggende Adelgade skriver:

“... selvom bordursten har historiske vingeslag, er de stadig praktiske for såvel barnevogne som rullekufferter.”

Imod gældende praksis

Både en løsning med bordursten og med rene chaussésten går iøvrigt imod den gældende praksis for genopretning af fortove i København. Her er det sædvane at omlægge fortovene til klassiske københavnerfortove med to rækker betonfliser adskilt af en “ledelinje” eller “løber” af chaussésten. 

Der kan dog gøres undtagelser i områder med særlig arkitektonisk eller historisk karakter — som i Nyboder.

Alt peger altså på, at beboerne i de tre gader kan se frem til mere historisk korrekte, men mindre gangvenlige fortove fremover.

Politikerne kan dog vælge helt at omgå Slots- og Kulturstyrelsen ved at vælge en løsning, der svarer til den nuværende med en eller to rækker københavnerfliser. I så tilfælde kan projektet nemlig betragtes som almindelig vedligeholdelse fremfor genopretning og skal dermed ikke godkendes af styrelsen.

Men heller ikke med denne løsning vil man altså kunne tilfredsstille ønskerne fra det store flertal af de lokale.

Dyrere end ventet

Uanset hvilken løsning, politikerne vælger, vil det blive en dyr omgang at få de tre gader genopfrisket. 

Under projekteringen har kommunen opdaget, at der i praksis kun er jord under brostenene på vejbanen i kvarteret. Derfor skal der etableres et nyt lag under vejen, hvilket gør det væsentligt dyrere end forventet.

Der var på forhånd afsat knap 15 millioner kroner til projektet, men med det ekstra arbejde skal der forventligt bruges yderligere små 30 millioner kroner.

Dermed løber genopretningen af de tre Nyboder-gader op i godt 43 millioner kroner — næsten det samme beløb, som det ville koste at udføre det kuldsejlede flagskibsprojekt, der skulle omdanne Vestergade, Skindergade og Gammeltorv i Indre By.

Politikerne i Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til sagen på et møde den 25. november. Uanset om de vælger at følge Slots- og Kulturstyrelsens krav eller blot at sætte gang i en vedligeholdelse, forventes projektet at kunne gå i gang næste år og blive afsluttet i 2026.

Beboere betaget af brosten

Det er i øvrigt ikke første gang, at gadeblægning har været på dagsordenen i området omkring Nyboder. Som tidligere beskrevet udløste det lokale protester, da kommunen tilbage i 2021 ville lægge ny asfalt i Gernersgade, der ligger på kanten af det fredede kvarter.

Da den gamle asfalt var skrællet af, blev den tidligere brostensbelægning nemlig blotlagt, og gadens beboere blev så betagede af brostenene, at de blokerede kommunens arbejdere, da de kom for at lægge asfalten på igen.

Sagen førte til, at flere vejprojekter blev sat i bero, mens man fra kommunens side overvejede “alternative løsninger”.

I sidste ende faldt valget dog på den nemme og billige løsning, og i dag er asfalten tilbage i Gernersgade.

De karakteristiske gule rækkehuse i Nyboder-kvarteret blev opført på foranledning af kong Christian IV i 1631, og de blev oprindelig brugt som tjenesteboliger for først Flådens og senere hele Forsvarets personnel. 

Bygningerne har været fredet siden 1918, men i 2022 blev fredningen udvidet til også at omfatte gaderne mellem bygningerne.

Det er fortsat Forsvaret, der ejer bygningerne.