Mange savner model af byen anno 1530 — kan den vende tilbage?
Flere tilløb har været taget, men den er stadig gemt væk — Hvad skal der til for, at Københavns Museums modelby vender tilbage?
For flere generationer af københavnere var modelbyen foran Københavns Museum en lige så integreret del af Vesterbro som Gajol-manden ved Vesterport og kastanjetræet på Enghave Plads.
Men ganske som det er tilfældet med både Gajol-mand og kastanje er modelbyen i dag bare et minde.
Modellen viste, hvordan København kunne have set ud omkring år 1530 — men i 2013 blev den pillet ned for at gøre plads til en udstilling om bynatur.
Kort efter pakkede Københavns Museum hele samlingen ned for at flytte til nye lokaler i Stormgade. Og her har museet fået opstillet en ny, interaktiv og indendørs københavnermodel — og har ikke kunnet finde plads til den gamle model.
Mindet om, og kærligheden til, den charmerende modelby lever dog hos mange videre, selvom den ikke har set dagens lys i over ti år.
Senest har man i Indre By Lokaludvalg drøftet et forslag om at få middelaldermodellen opstillet på Sankt Pauls Plads i Nyboder. En idé, der blev mødt med både velvilje og en smule skepsis.
Projektet er siden blevet sat på hold — men er der andre muligheder for at få København i mini-format anno 1530 ud i byrummet igen?
Borgmester gik ind i sagen
Tilbage i 2020 stod Alternativets daværende kultur- og fritidsborgmester, Franciska Rosenkilde, for det hidtil mest markante forsøg på at få modelbyen hentet ud fra museets magasiner.
Sammen med partikollegaen Kim Hjerrild foreslog hun, at kommunen undersøgte mulighederne for en genopstilling et eller andet sted i København.
»Den fortæller om en fælles kulturarv, så jeg vil synes, at det er rigtig fint at få den frem fra gemmerne og restaureret, så den kan glæde både københavnere og gæster i byen,« sagde Franciska Rosenkilde dengang til Berlingske.
Rosenkilde drømte personligt om at få modellen opstillet i Rådhushaven — den lille småhemmelige have, der gemmer sig i Københavns Rådhus’ indre gårdrum.
»Haven er åben for alle, og den ligger tæt på det nye københavnermuseum. Men det kan sagtens være, at det ville give god mening andre steder,« sagde hun til avisen.
Politikerne stemte dengang for, at kommunens embedsværk skulle gå i gang med at undersøge mulighederne.
Men da der nogle måneder senere kom et konkret udspil, som blev forhandlet, da der skulle lægges budget for 2021, blev muligheden forbigået.
Kultur- og Fritidsforvaltningen oplyser, at embedsværket ved dén lejlighed i 2020 fremlagde en lidt større løsning, hvor man brugte tre millioner kroner på at lave en helt ny model i mere vejrbestandige materialer — og derudover afsatte 80.000 kr. til årligt vedligehold.
Men det valgte politikerne altså ikke at prioritere, da der blev fordelt midler til brug i byen i 2021 — og siden er der ikke sket noget i sagen politisk.
Keramik kræver vedligehold
Det er da heller ikke helt ligetil at få genopstillet modellen.
Københavns Museum bekræfter ganske vist, at miniaturebygningerne stadig eksisterer, at de fleste er i rimelig stand, og at man har de originale støbeforme, så de bygninger, der er beskadiget, kan blive genskabt.
Fra museets side har man ikke nogen planer om at hente modellen ud af magasinerne, men museumschef Marie-Louise Jakobsen bekræfter overfor Magasinet KBH, at det absolut er en mulighed.
Det kræver dog, at nogen byder ind med en konkret plan og finansiering af den.
Det handler nemlig ikke bare om at finde et sted, hvor der er plads til modelbyen.
Der skal også afsættes penge og tid til i første omgang at reparere og genskabe de modelhuse, der er blevet beskadiget — og på længere sigt til løbende at vedligeholde modellen.
De enkelte bygninger er nemlig lavet af keramik og dermed relativt skrøbelige i mødet med såvel natteliv og vandaler som vind og vejr.
Optimalt skal alle de små bygninger opbevares indendøre i de kolde måneder, og modelbyen skal under alle omstændigheder løbende vaskes og fejes, ligesom nyopståede skader skal udbredres.
Altsammen er det selvfølgelig noget, der vil kræve et budget af en vis størrelse hvert eneste år.
Hvis man afsætter et lidt større engangsbeløb til at lave en ny, mere hårdfør, model, kan man dog altså ifølge tidligere beregninger holde udgiften til vedligehold i snor.
Men ingen penge er afsat — hverken til den ene eller den anden løsning.
Hvor skal den stå?
Når det gælder en eventuel placering af den opmagasinerede version af modelbyen, har Københavns Museum dog kun to krav:
Den skal opstilles et sted, hvor den er i relativ sikkerhed for hærværk og tyveri — altså bag et hegn eller et sted, der kan lukkes af for natten. Og den skal (naturligvis) opstilles inden for Københavns Kommune.
Dermed er begge de lokaliteter, der tidligere har været oppe at vende — Rådhushaven og Sankt Pauls Plads — valide muligheder.
Det samme gælder formentlig Dantes Plads over for Ny Carlsberg Glyptotek, tæt på Københavns Museum. Dén placering blev nævnt af et medlem af Indre By Lokaludvalg, som mente, at det ville være et mere passende hjem for modelbyen end Sankt Pauls Plads i Nyboder.
Herfra kunne vi indskyde, at en optimal placering måske ville være et sted i selve den middelalderby, som modellen forsøger at afbilde.
Det kunne for eksempel være i et hjørne af Bibliotekshaven på Slotsholmen. Eller det kunne være på den nordlige del af Nikolaj Plads ved Nikolaj Kunsthal.
Eller hvad med et af de relativt ubrugte — og indhegnede — områder omkring en af Indre Bys kirker? For eksempel ved Helligåndskirken på Strøget eller Sankt Petri Kirke i Pisserenden?
Alle disse teoretiske placeringer kommer dog selvfølgelig med deres egne, indbyggede udfordringer i form af for eksempel grundejere, der skal give tilladelse, og eventuelle fredningsbestemmelser, der skal overholdes.
Hvis man i stedet laver en ny og mere modstandsdygtig model — som foreslået af forvaltningen i 2020 — vil muligheden for at opsætte den på en plads uden afspærring dog potentielt kunne komme i spil.
Kunne f.eks. Kultorvet — eller måske den omdannede udgave af Vandkunsten — blive hjem for en ny, hårdfør model af København i 1500-tallet?
Dragebassin kom ud af magasin
Hvis den gamle udgave i stedet hives frem fra gemmerne, vil det ikke være første gang, at længe bortgemt byinventar igen er kommet til ære og værdighed.
Dragespringvandet på Rådhuspladsen måtte for eksempel fra 1954 til 2023 undvære sit store, runde bassin, der blev taget ned for at gøre plads til flere vejbaner på H.C. Andersens Boulevard.
Bassinet stod i en årrække på Brønshøj Torv men var fra 2001 opmagasineret, indtil dét i 2023 endelig blev genforenet med resten af springvandet i en ny inkarnation midt på Rådhuspladsen.
Fra Klampenborg til Vesterbro
Københavns Museums modelby blev oprindelig udarbejdet af præsten Steen Andersen og keramikeren Jørgen Balslev i 1940’erne, og den blev i første omgang blandt andet udstillet i en have i Klampenborg og ad flere omgange udlånt til Tivoli.
Men efter at det daværende Københavns Bymuseum flyttede fra rådhuset til 'Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskabs Palæ' på Vesterbrogade i 1956, blev modelbyen permanent opstillet på pladsen foran museet.
Modellen blev senere udvidet og vedligeholdt af keramikeren Ulla Gravesen. Og så sent som i 2007 blev den faktisk renoveret efter en bevilling på 700.000 kroner fra Københavns Kommune.
Indtil modellen blev taget ned i 2013 var den angiveligt Skandinaviens ældste, udendørs bymodel.
Få adgang som medlem eller abonnent
Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.
Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.
Allerede medlem? Log ind her!
kommentarer