Renæssance til brosten i København?

Under den gamle, slidte asfalt stødte man på de oprindelige brosten, som de fleste gader i København var belagt med før automobilens indtog.

Brostenene blev hevet op af jorden og kørt til opmagasinering. Og så begyndte balladen.

Hverken beboere i Nyboder eller Indre By Lokaludvalg mente nemlig, at det var en god idé bare at lægge ny asfalt på gaden, når de blottede brosten nu havde givet mulighed for at give gaden sin oprindelige karakter tilbage.

Det ville være mere fornuftigt at bevare brostenene — både af historiske, miljømæssige og klimamæssige hensyn — lød det fra beboerne.

Da de orangeklædte fra Københavns Kommune dukkede op igen i maj for at fortsætte arbejdet, blev de derfor mødt af en ring af utilfredse beboere, der blokerede gaden for både arbejderne og deres maskiner.

Barrikader og bannere påmalet "Giv os brostenene tilbage" havde overtaget indkørslen til den smalle, enstrettede Gernersgade.

Dyrere end asfaltering

Nu tyder det på, at protesterne virkede.

På et møde i Københavns Kommunes Teknik- og Miljøudvalg har byens folkevalgte nemlig besluttet, at asfalteringen i Gernersgade skal sættes i bero, "indtil alternative løsninger er undersøgt" — hvilket kan oversættes til, at man vil arbejde hen mod en løsning, så brostenene kan komme tilbage.

Beslutningen kom oven på på et forslag fra Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti, der "hurtigst muligt" ønskede en plan for genlægning af brosten i Gernersgade, hvis økonomien kunne holde.

Genlægning af de gamle brosten bliver af kommunen vurderet som dyrere end asfaltering, da der i højere grad er tale om manuelt arbejde.

På Gernersgade vil genlægning af de gamle brosten koste omtrent dobbelt så meget for den halvdel af vejen, der var udset til at få fornyet sin asfalt.

Vælger man at blotlægge de gamle brosten på hele gaden, kan prisen blive op til fire gange så høj.

Flere brosten i Nyboder

Under asfalten gemmer ikke blot Gernersgade, men flere andre af gaderne i området på byens oprindelige brosten. 

Disse brosten er rektangulære og ikke at forveksle med de nyere, lidt mindre og kvadratiske sten, som man ser mange steder i byen i dag — også kaldet chaussésten. 

Genopretning på fuldt blus

Begge typer sten kan man måske komme til at se flere af i bybilledet fremover.  

Københavns Kommune er netop i disse år i gang med at indhente flere års efterslæb på vedligeholdelse af byens veje — et efterslæb der betyder, at flere gader decideret skal genoprettes.

Samtidig har kommunen vedtaget en 1:1-løsning, hvor en renoveringsmoden vej i vid udstrækning skal rekonstrueres på samme måde, som før renoveringen.

Men som Gernersgade-kontroversen viser, mener flere, at iveren for at lægge ny asfalt clasher med alternativer som at genfinde noget af byens historiske særpræg.

Ved mødet i Teknik- og Miljøudvalget blev det også drøftet, at man skulle undersøge muligheden for, at alle de øvrige gader i Nyboder får brostensbelæning, når man nu alligevel er i gang med at genoprette byens gadebelægning.

Nyboder dækker et område på næsten to kvadratkilometer, så det er ikke få brosten, der vil skulle på plads til fordel for asfalt, hvis dén tanke ender med at blive realiseret.

Og med det fornyede, politiske fokus er det måske en tendens man kan forestille sig blive spredt til andre dele af byen.

Er brosten back in business?

Før bilernes indtog var brosten normalen i København. I dag er stenene hyggelige og giver associationer til tider med hestevogne, kolera og enevældige konger.

De er naturligt hastighedsbegrænsende og fungerer — modsat asfalt — som direkte vandledere til undergrunden.

Men rare at cykle eller rulleskøjte på er de ikke, og bilister er heller ikke glade for dem.

Men hvis biltrafikken alligevel er ved at blive mere eller mindre afviklet i den ældste del af byen, hvad så? 

Københavns Kommune arbejder netop i disse år på at få biltrafiken væk fra Indre By, så gaderummet kan gives tilbage til gående og cyklende.

Denne sommer er fem eksperimenter i gang, og til næste år vil en egentlig handlingsplan for en permanent reduktion af Middelalderbyens biltrafik blive lagt frem.

Brostensgader kan gøres cykelvenlige ved at lægge planslebne sten i gadens kanter, så vil udbredt brug af brosten blive en del af genopretningen af gaderne i byens hjerte, når biltrafikken skal reduceres?  

Stenene er hastighedsdæmpende, understøtter de små gaders oprindelige arkitektur og er generelt populære blandt både lokale og turister på jagt efter fotogen historik.

Teknik- og Miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL) har tidligere udtalt, at lignende ønsker fra Elmegade og Stefansgades beboere om at genetablere brosten, der blev blotlagt ved vejarbejde, har gjort hende opmærksom på mulighederne.

Med beslutningen i Teknik- og Miljøudvalget om at se på alternativer til asfalt i Gernersgade ser den politiske opbakning i første omgang ud til at være klar til mere brolægning i Nyboder.

Her og nu er asfalteringen af Gernersgade indstillet, mens kommunen arbejder videre med et konkret udspil til gadens fremtid. En del af gaden vil dog blive asfalteret midlertidigt, for at undgå eventuelle regnvandsskader, mens man lægger planer for brostenens mulige renæssance.