pixel

Hvornår kommer de nye byrum i Middelalder­byen?

Nedlæggelsen af P-pladser er i fuld gang — men den politiske udsigt til den ambitiøse omdannelse af Middelalder­byen er mere statisk.

byrumsforsøg middelalderbyen

Middelalderbyen er i fuld gang med at blive transformeret — og så allligevel ikke.

I juli startede nedlæggelsen af i alt 600 P-pladser, der skal skabe mere ro og mere plads til andet end biler i den gamle kerne af byen.

Nedlæggelsen er stadig i fuld gang og er i øjeblikket ved at blive gennemført i den sydlige del af Middelalderbyen. I de nordlige og østlige dele — omkring f.eks. Kultorvet og Nikolaj Kirke — er man færdig.   

Men i september kunne vi fortælle, at der trods igangsættelsen ikke blev afsat penge på næste års budget til at indrette de nye, såkaldte 'flagskibsbyrum', som er en hjørnesten i den store plan for skabelsen af en ny bykerne i København.

Ved dén lejlighed sagde Christopher Røhl fra De Radikale kort sagt, at projekterne er dyre, og at det derfor ikke var lykkedes at finde penge til dem i denne omgang.

Men hvordan ser fremtidsudsigterne ud? Og hvad er det, der skal laves? 

I en serie på fire artikler kigger vi de kommende uger nærmere på projektet. Først med en politisk rundspørge — og senere præsenterer vi tre af de konkrete delprojekter med nye visualiseringer, som Magasinet KBH har lavet sammen med Jaja Arkitekter. 

"Kaotisk at komme rundt i"

»Projekterne koster mellem 40 og 60 millioner kroner på en presset anlægsramme,« sagde Christopher Røhl til Magasinet KBH i september om de i alt ni del-projekter, der skal omdanne markante byrum i Middelalderbyen til noget ganske andet, end det vi kender i dag.

Dét beløb var altså for svært at sluge politisk. Og en frisk rundspørge blandt partierne bag forliget om næste års budget i Københavns Kommune peger ikke umiddelbart på, at man er klar til at sætte gang i de store planer om forskønnelse i 2026 i stedet.

Hos Socialdemokratiet siger Marcus Vesterager, at man bakker op om planerne, men samtidig konstaterer han tørt, at "det samtidig er store projekter, som bliver til på baggrund af en politisk forhandling, der er begrænset af økonomi og måltal."

Han forventer dog, at byrumsprojekterne igen bliver et tema til næste års forhandlinger — og ved fremtidige forhandlinger — uden at han vil sige noget om, hvorvidt Socialdemokratiet vil prioritere dem.

Vesterager tilføjer, at han i hvert fald ikke forventer, at der bliver afsat penge til alle projekterne på én gang, hvis man på et tidspunkt prioriterer at få sat forvandlingen i gang.

Enhedslisten er som det eneste parti ikke vendt tilbage med svar på vores spørgsmål. Men fra SF medgiver Astrid Aller, at "Middelalderbyen er kaotisk at komme rundt i" og siger, at det generelt er "vigtigt for SF at vi får en by der er grønnere og rarere at være i".

Heller ikke Aller vil dog sige noget konkret om, hvorvidt hendes parti vil prioritere sagen til næste år — eller de kommende år.

Hos Venstre er svaret en del mere klart — men vil nok ikke vække begejstring hos tilhængere af omdannelsen af Middelalderbyen.

Louise Theilade Thomsen skriver til Magasinet KBH:

"Venstre har fra start gjort det klart, at projektet i Middelalderbyen ikke er et projekt, der er vokset i vores baghave. Vi har ikke haft et ønske om at prioritere det i budgetforhandlingerne, da vi mener, der er andre ting, som er vigtigere for København."

Og hun tilføjer om de øvrige partiers prioriteringer:

"Det er selvfølgelig ærgerligt, at andre partier har prioriteret at nedlægge P-pladser i Middelalderbyen, men efterfølgende ikke har prioriteret flagskibsprojekterne, når de sad ved forhandlingsbordet."

Thomsen skriver, at Venstre dog er glade for, at der "trods alt" blev afsat penge til midlertidige projekter, "så der f.eks. kan komme bænke op eller lignende". 

I et nyt svar til Magasinet KBH fra De Radikales Christopher Røhl er der dog et spinkelt håb at spore, hvis man går og venter på nye flagskibe: 

"For os i Radikale Venstre er det vigtigere, at vi finder en løsning med midlertidige byrum i Middelalderbyen, så vi sikrer alle de tidligere parkeringsarealer bliver brugt hensigtsmæssigt fremfor at finansiere enkelte flagskibe. Men vi vil også gerne arbejde for at flagskibene finansieres i de kommende forhandlinger." 

Penge til P-pladser?

De midlertidige byrum som både Røhl og Thomsen nævner, skal efter planen rulles ud nogle af de steder, hvor der er blevet fjernet P-pladser. Hvad der skal ske, er ikke på tegnebrættet endnu, men Venstre siger, at man udover bænkene også gerne ser mere udeservering på det frigjorte areal — og Radikale peger særligt på muligheden for samarbejde med lokale erhvervsdrivende og ejerforeninger om ny brug af pladsen.

Christopher Røhl uddyber de Radikales holdning: 

"[For] Radikale Venstre er det vigtigere at finde pengene til midlertidige byrum i hele den gamle bykerne, så de tomme parkeringspladser ikke bare bliver erstattet med et stållandskab af cykelstativer, men vi også får aktiveret alle byrummene."     

Men er der blevet prioriteret skævt?

Da der blev fordelt midler ved budgetforhandlingerne i september, blev der afsat 40 mio. kroner årligt til at leje godt 2.100 P-pladser til byens bilejere med beboerlicens.

Samtidig vil der blive nedlagt godt 500 pladser på gaderne, så netto ender København altså med små 1.600 flere parkeringspladser, betalt af skatteyderne.

En læser var i en kommentar til artiklen i september godt utilfreds med dét faktum, når det blev sammenholdt med, at der altså ikke blev fundet noget penge til at lave nye bryum i Middelalderbyen:

"[Ved] de samme forhandlinger valgte [partierne] at bruge 40 millioner på at leje parkeringspladser til 2.000 heldige bilejere fra Østerbro," skrev læseren og fortsatte: 

"Så i stedet for et nyt byrum, som alle kan bruge, bruger de vores skattekroner på at glæde 0,3% af befolkningen og bringe endnu flere biler ind i byen. Hvordan er dette ikke en større nyhed? Hvordan kan folk ikke være mere oprørte over dette?" spurgte læseren retorisk.

Magasinet KBH bad partierne bag budgetaftalen om en reaktion på dette synspunkt — men kun Radikale og Venstre ville kaste sig ud i et svar på dette potentielt stridbare spørgsmål:

Venstre siger:    

"For [os] er det vigtigt med en by i balance, hvor der er plads til mange forskellige borgere, herunder dem der har brug for en bil. Derfor synes jeg, det er fair, at vi forsøger at finde nye P-pladser til erstatning for dem, vi nedlægger."

Reelt blev der altså lejet betydeligt flere pladser, end der blev nedlagt. Men De Radikale bakker op om at tage hensyn til bilisterne:  

"Det er [...] også vigtigt for os, at man stadig kan bo i byen, mens man har et behov for en bil. Derfor har det også været vigtigt at finde parkeringspladserne andre steder," siger Røhl, der tilføjer:

"Vi havde gerne set, at beboerlicenserne som følge af den nye bedre service med flere pladser også var blevet dyrere, men det var der desværre ikke opbakning til."

Inden længe præsenterer Magasinet KBH altså nye visualiseringer af planerne for tre byrum i Københavns indre.

I mellemtiden kan man læse nærmere om de ni flagskibsprojekter herunder — projekter der alle har modtaget stor opbakning i vores små afstemninger på hver artikel.  


Se alle ni 'flagskibsprojekter' her:

A: Nørregade / Domkirken

B: Skindergade / Gammeltorv

C: Nikolaj Kirke / Lille Kongensgade 

D: 'Stræderne'

E: Vandkunsten / Rådhusstræde / Løngangstræde

F: Krystalgade / Landemærket

G: Pilestræde

H: Frederikshoms Kanal

I: Ny Kongensgade / Ny Vestergade

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling