Byens næste, nye kvarter melder sin ankomst

Ikke desto mindre er byggeriet nu i fuld gang. Og måske ikke overraskende er der i mellemtiden fundet yderligere plads til yderligere byudvikling på et stort areal mod vest.

Udviklingen langs 'Bådehavnsgade Vest' vil dog formentlig være lidt mindre kontroversiel end det var tilfældet på den lidt mere idyliske nabo ud mod vandet.

På den anden side af Bådehavnsgade ligger nemlig i dag et knap så spændende erhvervsområde med store lagerhaller, et byggemarked og en masse uudnyttet asfalt mellem Fiskerihavnen og naturområdet Sydhavnstippen.

Tre kvarterer med grønt på tværs

Nu er lidt af sløret løftet for, hvad der er i vente i det nye kvarter.

Den såkaldte 'startredegørelse' for området på størrelse med 23 fodboldbaner er nemlig klar til at blive vedtaget politisk. Redegørelsen sætter gang i den proces, der skal munde ud i en egentlig lokalplan for området.

Og i dén kan man læse, at udviklingsselskabet By & Havn sammen med de lokale grundejere ønsker at lave et byområde med to opdelende, grønne kiler slået ind i sig — og dermed at danne tre del-kvarterer inde i det større kvarter.

I alt vil der blive plads til i omegnen af 2.500 nye boliger.

Mens nabokvarteret på Stejlepladsen bliver karakteriseret af farverigt byggeri i lidt mindre skala som hilsen til fiskerlejet, vil arkitekturen her på den anden side af Bådehavnsgade sende en lidt mere rå hilsen til kvarterets erhvervskarakter.

Planen er, at op mod 70% af nybyggeriet skal have de skrånende shed- og vingetage, som man kender det fra ældre industribygninger. Og dem er der et par stykker af herude i Sydhavn. 

Hver af de tre del-kvarterer får en samlende plads med åbne og aktive stueetager, der gerne skal tiltrække mindre, kreative erhverv til bydelen og skabe noget liv i byrummene. En svømmehal er også en del af de første planer.

Foran boligerne skal der indrettes små, grønne arealer ud til det offentlige rum i de såkaldte 'kantzoner', som kan blødgøre overgangen fra det private til det offentlige — men som også kan ende med at skabe nogle lidt mere forstadslignende, og mindre urbane, byrum.   

Et par eksisterende huse i området bliver bevaret og integreret med den nye by. Det drejer sig blandt andet om værksteds- og kontorfællesskabet Trifolium opført i 1967, som engang var et mejeri, Citroëns hovedkvarter fra 1966 og det BIG-tegnede Sydhavn Genbrugscenter, der kun er fem år gammelt.

Det er den allestedsnærværende tegnestue Cobe, der har tegnet masterplanen for det nye kvarter.

Ikke bilfrit, men ...

Det nye kvarter bliver ikke bilfrit, men bilernes adgang begrænses ved blot at have én cirkulær vejrute i hver af de tre kvarterer. Med andre ord laver man 'trafikøer' fra scratch: Man kan køre ind og ud af et område i sin bil, men ikke mellem områderne. Og derved skulle biltrafikken gerne blive holdt i snor.

Parkeringen vil overvejende foregå i to nye P-huse — formentlig med udadvendte funktioner i stueetagerne, som skal være med til at skabe byliv.

En stiforbindelse på tværs skal binde Stejlepladsen og Tippen sammen med det nye område, mens en cykelsti skal forbinde det med resten af Sydhavn nord for de togskinner, som udgør en barriere mod resten af byen. I det videre arbejde skal det undersøges, hvor en ny gang- og cykelbro over jernbanen — måske — skal opføres. Broer koster som bekendt penge, så dette er endnu ikke endeligt besluttet.

Det store, grønne område på Tippen ligger klods op ad det nye kvarter, og to grønne "kiler" skal trække naturen fra Tippen ind i kvarteret og gøre overgangen fra by til natur mindre massiv og mere flydende. Det er også en del af planen at plante mindst 550 nye træer i områdets nye parker, gårdrum og gader.

Embedsværket anbefaler politikerne, at de sætter en makshøjde på 21 meter og fem etager, hvilket er noget lavere end de 30 meter, som udviklerne selv stiler efter.

Mod Tippen, Fiskerhavnen og Sydløbsvej anbefales det, at kvarteret trapper ned til tre etager for at tage hensyn til de særlige naturkvaliteter i området.

I den videre process skal det blandt andet undersøges, om der er plads til mere bynatur og biodiversitet i området og hvordan der bedst kan komme udadvendte funktioner og et kreativt miljø ind i det. 

Når startredegørelsen som forventet vedtages denne juni, vil arbejdet med en egentlig lokalplan gå i gang — en plan som senere kommer en tur ud i offentlig høring, så alle kan kommentere. 

Først mod slutningen af næste år kan vi forvente den færdige lokalplan for området, som herefter så småt kan realiseres.