Placering af 4 nye P-kældre udpeget

Sådan kan man opsummere den beslutning, som et politisk flertal i sommer stod bag i forbindelse med principaftalen for Københavns Kommunes budget for 2024 og 25.

Her blev det besluttet at erstatte en del gadeparkering i brokvarterene for i stedet at give bedre plads til byliv.

Men skulle man få den idé, at det betyder færre biler og mindre bilparkering, må man tro om. P-pladserne forsvinder nemlig ikke, men skal ifølge planen erstattes 1:1 i nye parkeringshuse.

Fire nye P-kældre

Nu har Teknik- og Miljøforvaltningen på Københavns Rådhus screenet mulighederne for, hvor man kan placere nye P-huse i de tættte brokvarterer.

Og ud af 15 udpegede lokationer har forvaltningen kogt budene ned til fire grunde, hvor det er muligt at anlægge parkering med plads til mindst 250 bilpladser.

Lokationerne skal siden indgå i en egentlig foranalyse, som politikerne skal forholde sig til næste år.

Det drejer sig om Gunnar Nu Hansens Plads på Østerbro, Otto Krabbes Plads på Vesterbro, Borups Plads på Nørrebro og Skotlands Plads på Amager.

Hvert parkeringshus eller -kælder får plads til minimum 250 parkerede biler, som erstatning for de P-pladser i kvarteret, som i stedet kan indrettes til nye formål.

På Gunnar Nu Hansens Plads blev det eksempelvis vurderet, at en parkeringskælder gav god mulighed for at reducere den nuværende overfladeparkering, så byrummet omkring pladsen kan få et kvalitetsløft.

Her kan et aflangt, underjordisk parkeringsanlæg i to niveauer skabe plads, når mange bilister vil sætte bilen ved arrangementer i Parken og Fælledparken. Og samtidig kan en række P-pladser ved Østerbro Svømmehal sløjfes.

På Borups Plads er der i dag både udeservering, opholdsmuligheder og byinventar. Til gengæld er der også meget asfalt og hele tre omkredsende veje — hvoraf Borups Allé i dag fremstår overdimensioneret i forhold til trafikken.

Her peges der på et anlæg i tre niveauer under jorden med indkørsel fra Stefansgade, som vil strække sig under pladsen og de tilstødende vejarealer.

På Vesterbro var de to fredelige pladser Otto Krabbes Plads og Litauens Plads i tæt opløb om at skulle give husly til bydelens biler.

Da skoleelever tilknyttet Oehlenschlægersgades Skole flittigt benytter Litauens Plads, blev det dog i sidste ende Otto Krabbes Plads, der blev vurderet bedst egnet på Vesterbo.

Og på Skotlands Plads på Amager er pladsen så god, at et underjordisk parkeringsanlæg på op til hele 500 pladser kan rykke ind. Omkring pladsen er der i dag høj belægning på P-pladserne — og lokationen er samtidig tæt på shoppinggaden Amagerbrogade.

Imens er P-anlæg på Jagtvej, Prags Boulevard, Holmen, Baldersgade og syv andre steder fravagt i denne omgang — blandt andet grundet de nuværende byrumskvaliteter, for trang plads eller at stedet lå dårligt i forhold til at dække det lokale parkeringsbehov.

De fire bedste bud skal altså nu indgå i en større foranalyse, som politikerne skal tage stilling til, når der næste år skal forhandles om byens budget for 2025.

Hvor meget skal parkering fylde?

Bilerne fylder meget i de københavnske gader, og at reducere bilparkeringen har længe været et standpunkt, de politiske partier har fundet en vis enighed omkring.

Til gengæld har spørgmålet om, hvad der så skal ske med bilerne, splittet partierne.

Op til kommunalvalget i 2021 lød det fra Socialdemokraterne, at man ønskede at fjerne en tredjedel af de københavnske parkeringspladser på gadeplan — svarende til 42.000 styk — inden udgangen af 2025.

Dengang lød det fra partiet, at kun et vist omfang af pladserne kunne erstattes i parkeringshuse og -kældre — uden at det var uddybet, hvad "et vist omfang" betød.

De Konservative var som udgangspunkt med på den idé, men ville erstatte samtlige fjernede pladser med nye pladser over eller under jorden i parkeringsanlæg. Og den øvelse kan hurtig blive dyr.

Tilbage I 2016 undersøgte kommunen, hvad det vil kræve at lave nye, underjordiske parkeringsanlæg, og her fandt man frem til at konventionelle P-anlæg koster mellem 0,6 og 1,5 million kroner per parkeringsplads.

I et "konventionelt" kælderanlæg kører man selv ind og ud ad ramper. En plads i et anlæg med elevator til bilerne er lidt billigere med en pris på mellem 0,7 og 1,1 million.

Det betyder, at den "billige" løsning lander på en samlet regning på omkring 42 milliarder, hvis samtlige 42.000 pladser skulle erstattes.

Da politikerne senere blev opmærksomme på dét, forstummede snakken om, hvordan parkeringspladser i dét omfang kan erstattes.

Måske 1.000, og ikke 42.000

Overborgmester Sophie Hæstorp (S) opgav få måneder efter kommunalvalget Socialdemokratiets eget løfte om nedlæggelse af de 42.000 pladser inden 2025. Og sidste år aftalte hendes parti og resten af flertallet altså, at enhver fjernet P-plads fra gaden som udgangspunkt skal erstattes 1:1 i P-hus eller kælder.

Et "vist omfang" var blevet til "enhver", og da P-kældre altså er dyre at lave, er der kun udsigt til, at en brøkdel af de 42.000 pladser forsvinder fra gaden — og ikke inden 2025, da P-anlæg tager år at bygge.

Samtidig bevæger byen sig altså nu ikke mod færre P-pladser totalt set, som meget ellers har tydet på de senere år.

Aftalen havde muligvis set anderledes ud, hvis rådhusets største parti, Enhedslisten, var inviteret med til forhandlingerne. Men om den holder i længere tid er også usikkert. Principaftalen sætter nemlig kun kursen for byens budget i 2024 og 2025 og for den mere strategiske 'kommuneplan', som skal forhandles på plads næste år.

Her og nu er aftalen dog altså udmøntet i fire mulige placeringer af nye parkeringskældre — som i kraft deres størrelse kan frigøre minimum 1.000 P-pladser i brokvarterene til nye byrum.