Få første kig på Hovedstadens færdig­byggede letbanetog

Det viser de nye billeder af den kommende letbane fra 'Hovedstadens Letbane'. 

Igennem 2022 har tyske Siemens Mobility hamret og banket for at få det første letbanetog klar, og i slipstrømmen på at toget netop har bestået de såkaldte statiske tests på fabrikken i Serbien, har Hovedstadens Letbane delt de første glimt af de grønne togsæt. 

Valget af den karakteristiske grønne farve er langt fra tilfældigt. Den skal give letbanen en tydelig identitet, der står i klar kontrast til de gule busser, de røde S-tog og den hvide metro. Derudover er farven valgt, så den er let genkendelig og synlig for såvel passagerne som de øvrige trafikanter på vejene.

Hver enkelt letbanetog bliver 37 meter langt og vil få plads til 260 passagerer ad gangen — cirka fire gange så mange, som der kan være i en almindelig bybus. 

Togene er indrettet med fire såkaldte 'flexområder', hvor der er plads til kørestole, barnevogne og cykler, og letbanetoget får indgang i gadehøjde, der vil gøre det nemt for gangbesværede, kørestolsbrugere og barnevogne at komme ind og ud af toget. 

Hovedstadens Letbane har lagt billederne op på sin Facebook-side, og her kommenterer flere brugere, at letbanen ser flot ud, men mindst lige så mange vil gerne vide, hvordan arbejdet egentlig skrider frem, og hvornår de mintgrønne letbanetog kommer på skinner.

Hollandske og tyske søskende   

Og Hovedstadens Letbane har da også været længe undervejs.

Vi skal faktisk helt tilbage til 2011, hvor Transportministeriet, Region Hovedstaden og de 11 deltagende kommuner indgik en samarbejdsaftale om at etablere en letbane, der skulle sikre bedre forbindelser på tværs af hovedstadsregionen.   

Hvor S-togene stod for turene ind og ud af byen, ville letbanens opgave altså være at binde de mange S-togslinjer sammen rundt om byen — og gøre det hurtigere at tage turen fra eksempelvis Ballerup til Brøndby uden først at skulle køre en omvej ind mod byen og skifte tog.

I 2019 satte anlægsarbejdet ind i de 11 kommuner, som letbanen kommer til at køre igennem, og nu står den første letbanevogn altså færdigbygget og klar til de næste tests lidt tættere på Danmark — i Tyskland. 

Bag sig har letbanen allerede en bestået eksamen, hvor vognen er blevet testet i ikke-kørende tilstand. Den viste, at togets døre virker, at toget er vandtæt, at indretningen af førerrummet fungerer samt at ventilation, belysning og informationssystem spiller.

Næste skridt på vejen er de såkaldte dynamiske tests i Tyskland, hvor toget skal ud at køre på rigtige skinner. På den måde sikrer man, at sikkerheden er på plads, når toget senere på året skal testes på dansk jord på Letbanens Kontrol- og vedligeholdelsescenter i Glostrup.

Det er dog ikke helt ukendt isenkræm, der er ved at vende snuden mod Hovedstadsregionen. Selvsamme togmodel af mærket Avenio kører nemlig allerede rundt i hollandske Haag og tyske München.

El til togfolket

Sideløbende med togvognstestene er Hovedstadens Letbane i fuld gang med at gøre klar til de ganske markante kørestrømsmaster, der skal sikre strøm til de eldrevne letbanetog.

Lige nu er det fundamenterne, der bliver arbejdet på, men inden længe vil de høje master rejse sig med 40-50 meters afstand på de lige strækninger. På de kurvede strækninger bliver der helt ned til 8 meters afstand mellem masterne.

Længst fremme med arbejdet er man på ruten mellem Herlev og Glostrup — letbanens såkaldt 'Functional Section' — som bliver den første færdigbyggede sektion af letbanen.

Når dén sektion er færdigbygget, er det meningen, at den skal være hjemsted for blandt andet tests, prøvekørsler og uddannelse af personale.  

Når maste, vogne og skinner forhåbentligt er klar som planlagt i 2025, vil Hovedstadens Letbane få fornøjelsen at køre i sit helt eget, private spor — i modsætning til datidens sporvogne, der skulle dele vejene med cyklister, busser og biler. Dét er kort sagt forskellen på en letbane og en sporvogn.

Letbanen vil kunne køre op til 70 km/t. men vil skyde en gennemsnitsfart på 30 km/t, når stoppene ved rutens 29 stoppesteder er indregnet.

Anlægget af hovedstadens største infrastrukturprojekt kan følges på Letbanens egen hjemmeside.

I nærværende magasin har vi for nyligt dækket, hvorfor letbanen bliver i omegnen af 1 milliard dyrere end først antaget.