Middelalder­byen bliver (næsten) bilfri — om lang tid

Ordene kommer ikke fra en new urbanism-forkæmper, der vil have byens biler væk og mere plads til fodgængere, men derimod fra embedsmændene i Københavns Kommune i en sag om udeservering.

Færdsel til fods i Københavns indre foregår ifølge de neutrale embedsmænd ikke blot ofte på kørebanen — men oftest.

På rådhusets kontorer er man altså godt klar over, hvordan forholdene er i Middelalderbyen — i København "inden for voldene".

Her er der i dag både biltrafik og cirka 1.100 P-pladser på de smalle gader og stræder — men der er nu også politisk støtte til den omfattende 'Byrums- og trafikplan', som blev færdiggjort tidligere på året.

Planen i sin helhed vil forvandle store dele af byens gamle hjerte og skabe betydeligt mere plads til gående, cyklende og grønne pletter.

Men der kan vise sig at være endog meget langt fra de gode intentioner til implementeringen af de byrumsvenlige planer.

Ingenting i 30 år

Det er 30 år siden, at Københavns Kommune sidst stod bag en større omlægning af en gade i Middelalderbyen. Det var da Læderstræde og Kompagnistræde, under den samlede betegnelse 'Strædet', blev til en såkaldt 'sivegade' parallelt med Strøget.

Siden er Københavns folketal vokset med mere end 200.000, og byen er på helt anden vis blevet en europæisk metropol, der tiltrækker arbejdskraft og turister fra et stort opland. Dét giver sig også udslag i betydeligt mere trafik til fods i byens hjerte, der er et naturligt samlingspunkt for både by og omegn.

Og ifølge kommunens egne embedsmænd betyder det altså, at trafik til fods oftest foregår på kørebanen.

Blandt andet derfor har der flere gange været tilløb til en mere omfattende omlægning af Middelalderbyen, så der ville blive bedre plads til byliv og transport til fods og på cykel. Og man kunne tro, at det ville være en prioritet på rådhuset, når nu man er klar over, at der ikke er plads nok til byens gående med den nuværende indretning af gaderne.

Tankerne er dog aldrig kommet længere end til idéstadiet — før altså her i 2022, hvor den færdige 'Byrums- og trafikplan for Middelalderbyen' ligger klar på bordet, og hvor de københavnske politikere har afsat de første penge til at komme i gang med arbejdet. Det skete i september, da de fleste af rådhusets politiske partier blev enige om byens budget for 2023.

Man skal dog ikke være specielt god til hovedregning for at se, at der er langt fra ambitionerne i planen til en reel finansiering af dem.

De københavnske politikere afsatte i september 16,3 mio. kroner, der skal anvendes de kommende fire år — startende med 1,6 mio. kroner i 2023.

Det lyder ikke af så meget, og det er det heller ikke.

Hvis man kigger på den samlede plan for Middelalderbyen med omlægninger og nye byrum, så vil et rimeligt overslag være, at der skal 500 mio. kroner til for at finansiere den, så det afsatte beløb udgør cirka 3%.

Ifølge et notat fra budgetforhandlingerne — notat TM295 — skal de 3% bruges til det såkaldte 'Initiativ 1', der nedlægger 600 P-pladser, flytter- og etablerer cykelparkering, ændrer ensretninger og kommunikerer forandringerne til byens beboere.

Men tager dét virkelig fire år at gøre dét? Og hvad med alle de andre initiativer, der skal etablere nye byrum i Middelalderbyen? Hvornår kan man forvente, at der sker noget med dem?

Vi sender spørgsmålene videre til Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning (TMF), der nu står for arbejdet med at implementere planerne.

Først synligt i 2024

Det mest nærliggende spørgsmål er, hvad der kommer til at ske næste år, hvor de første 1,6 mio. kroner er øremærket til at komme i gang med arbejdet. TMF svarer:

"I 2023 vil Teknik- og Miljøforvaltningen [...] få tilknyttet en rådgiver, som skal udarbejde et projektforslag for de løsninger, som der er afsat midler til [...]. Byrums- og Trafikplanen for Middelalderbyen beskriver løsningerne, men der er behov for at få udarbejdet et projektforslag, som sikrer, at projektet er bygbart i henhold til den ønskede kvalitet og økonomi."

Byrums- og Trafikplanen indeholder kun overslag på udgifterne til de forskellige initiativer, så i 2023 vil kommunen altså gå mere i detaljer, før man går i gang med arbejdet. TMF fortsætter:

"Derudover skal projektet behandles af en række relevante myndigheder på området. Politiet skal fx give tilladelse til de trafikale ændringer i gaderne, ligesom det kan være nødvendigt at inddrage beredskabet i at tage stilling til adgangsveje for beredskabskøretøjer og lignende."

Det hele skal udmunde i et konkretiseret forslag, som så skal til politisk behandling:

" Projektforslaget bliver forventeligt forelagt politikerne i en indstilling i slutningen af 2023. Hvis projektforslaget godkendes politisk, frigives de resterende anlægsmidler. Derefter igangsætter forvaltningen færdigprojektering, hvorefter [en entreprenør] kan anlægge projektet."

De "resterende anlægsmidler" er de 14,7 mio. kroner, der er tilbage af bevillingen fra september, når de 1,6 er brugt næste år. Og de skal dække de første forandringer i gaderne. Nedlæggelsen af de 600 P-pladser — mere end halvdelen af alle pladserne på gaden i Middelalderbyen — er programsat til 2024.

TMF skriver til Magasinet KBH:

"I 2024 vil de forskellige initiativer [...] blive anlagt, herunder nedlæggelse af 600 parkeringspladser, flytning af ca. 700 eksisterende cykelparkeringspladser, etablering af 1.000 nye cykelparkeringspladser — samt ekstra pladser til ladcykler, ændringer af ensretninger, tilladelse af cykling mod ensretning med mere."

Men i notatet står også, at man først formelt vil ibrugtage projektet i oktober 2026. Vil nogle delprojekter være klar tidligere, vil Magasinet KBH vide.

"Der vil være en løbende ibrugtagning af delprojekterne. Der er på nuværende tidspunkt ikke afklaret hvilke projekter, som bliver ibrugtaget først. I forbindelse med den politiske indstilling i slutningen af 2023 vil der indgå en rækkefølgeplan for udførelse af delprojekterne."

Hvorfår så lang tid?

Men hvorfor vil det tage næsten fire år fra start til man kan ibrugtage det hele? Det kan synes som ret simple projekter — f.eks. vendinger af ensretning og tilladelse til cykling mod ensretningen.

Parterne bag Københavns Kommunes budget for 2023 blev enige om, at der skal tilbydes erstatningspladser til Middelalderbyens beboere samtidig med, at 600 P-pladser på gaden forsvinder. Og at de nye pladser så vidt muligt skal tilbydes samtidig med, at de eksisterende nedlægges.

Men det vil ikke være et forhindring for at nedlægge P-pladserne hurtigt, for allerede fra 2023 har man i Københavns Kommune købt sig adgang til 580 erstatnings-pladser i P-huset under Israels Plads.

Så hvorfor kan man ikke sløjfe 580 pladser fra Middelalderbyen allerede fra januar 2023?

TMF svarer:

"Når kommunen omlægger veje, er der en lang række love, regler, der skal overholdes [...]. Derudover er der mange andre hensyn, der skal balanceres for at sikre, at de endelige løsninger i Middelalderbyen har den ønskede kvalitet og tager mest muligt hensyn til borgere og erhvervsdrivende — det kan fx være æstetiske hensyn i byrummet, koordinering med andre gravearbejder, information om byggeprojekterne mv. Der er mange gader i Middelalderbyen, og derfor kræver disse processer endnu længere tid, end hvis der var tale om omlægning af en enkelt gade."

Derfor vil man altså nu først finde en ekstern rådgiver, der kan lave et mere specificeret projekt, som blandt andre politiet skal godkende. Dernæst skal løsningerne endeligt godkendes politisk i slutningen af 2023, før selve arbejdet kan sendes i offentligt udbud og gennemføres.

En halv milliard?

De 16,3 mio. kroner til brug de kommende år udgør altså blot cirka 3% af de samlede udgifter til at skabe nye byrum i Middelalderbyen. Og de dækker primært nedlæggelse af en række P-pladser til biler og en omlægning af P-pladser til cykler — et arbejde der altså skal stå på helt frem til efteåret 2026.

Så hvad med alle de ambitiøse planer for at skabe nye byrum i Middelalderbyen — herunder de særlige 'Flagskibsprojekter' med alt fra gå- og sivegader til nye pladser og begrønning?

Embedsmændenens svar er ligeså klart, som det efterlader spørgsmålet helt åbent:

"Gennemførelse af de øvrige tiltag i byrums- og trafikplan for Middelalderbyen vil afhænge af, at Borgerrepræsentationen afsætter finansiering i kommende budgetforlig."

Kan Borgerrepræsentationen finde de penge? Og i givet fald hvornår?

Det er spørgsmål, der ikke kan besvares endnu, men politikerne afsætter midler til anlægsprojekter to gange om året — ved den årlige budgetlægning i september og ved den såkaldte 'overførselssag' hvert forår, hvor ubrugte midler fra året før fordeles ud til nye tiltag.

Det er dog ikke småpenge, der skal findes hos de københavnske skatteydere, hvis hele Middelalderbyen skal fremstå som et nyrenoveret og fodgængervenligt bycentrum med mere grønt og færre biler.

Det første af de såkaldte 'Flagskibsprojekter' er en omlægning af Nørregade og området omkring Vor Frue kirke, og her er prisseddelen for arbejdet anslået til at lande på små 70 mio. kroner.

Til sammenligning kostede det 90 mio. kroner at bygge Lille Langebro — og skatteyderne bidrog med knap 50 mio. kr. til sommerens Tour de France-start.

Og omdannelsen af Nørregade er blot ét blandt i alt ni flagskibsprojekter — og dertil kommer flere, mere spredte, ændringer rundt omkring i Middelalderbyen.

Derfor lyder et realistisk overslag på den samlede regning altså på noget nær en halv milliard kroner.

Er man blandt de knap 80% af Magasinet KBHs læsere der ønsker sig en gåvenlig bykerne — eller blandt de mange positive respondenter til Københavns Kommunes høring om planerne — bliver man måske lidt slukøret ved udsigten til udgifterne. For hvor realistisk lyder det hele med dén pris?

Men så kan man finde håb i tilfældet Langebro.

Da det i 2020 stod klart, at Langebro havde behov for en renovering, fik man fra politisk side med meget kort varsel afsat godt 36 mio. kroner til det mest akutte — og få måneder senere yderligere 258 mio. kroner til den mere gennemgribende del af arbejdet.

Det er naturligvis en post, der vil kunne mærkes på de kommunale budgetter. Men det er også en sag, der vidner om, at meget handler om politisk prioritering.

Magasinet KBH følger udviklingen i Middelalderbyen tæt.