Politisk 'nej' til mere ambitiøst mål for reduktion af CO2

Selvom den enkelte københavners CO₂-udledning fra vejtrafikken er faldet med 18 procent i løbet af 2010'erne, så er der i samme periode kommet både flere københavnere og privatbiler til byen.

Derfor er den samlede udledning fra vejene kun faldet med 4 procent, og fra i år og frem forventes bilerne på vejene at være den største kilde til CO₂-udledning i København.

Spørgsmålet er derfor ikke, hvorvidt københavnernes brug af biler fremover skal spille en rolle i arbejdet med at gøre hovedstaden CO₂-neutral inden 2025, men hvor stor den rolle skal være.

Og selvom man kan ane et skift i grønnere retning på rådhuset, er der uenighed blandt partierne, når det kommer til privatbilisme.

I hvert fald led Konservative og Venstre et principielt nederlag på et møde i Teknik- og Miljøudvalget i begyndelsen af juni — et nederlag, der handlede om steder at parkere bilen.

Nej tak til erstatning af P-pladser

Tidligere i år gav Socialdemokratiet i København et valgløfte om at fjerne 1/3 af alle P-pladser på gaden i København inden 2025.

Og selvom Konservative sidste år vendte på en tallerken og meldte ud, at man i K bakkede op om at nedlægge gadeparkeringspladser — og at ældre benzin- og dieselbiler skulle udfases — så krævede partiet samtidig, at hver og én af de nedlagte pladser på gaden skulle erstattes i nye P-huse og -kældre.

Dét krav var der imidlertid ikke opbakning til i det samlede Teknik- og Miljøudvalg.

Alle andre partier end Venstre stemte imod, da forslaget kom på dagsordenen som en forløber for senere forhandling om sidste etape hen mod at gøre byen CO₂-neutral i 2025 — den såkaldte 'Klimaplan'.

Fra 95.000 til 24.000 tons

Også ved debatten om Klimaplanen senere i juni endte der med at være uenighed partierne imellem i forhold til bilens kår i den nære fremtid.

På mødet blev et nyt reduktionsmål for vejtrafikken foreslået:

Hidtil er den årlige CO₂-udledning fra vejene reduceret med 14.000 tons, og for at nå det samlede mål om den CO₂-neutrale hovedstad er den aktuelle målsætning, at der inden 2025 mindst skal forsvinde yderligere 10.000 tons fra vejene.

Set i forhold til tidligere mål er de i alt 24.000 tons billigt sluppet: 

I 2012 — da beslutningen om at gøre hovedstaden CO₂-neutral blev truffet— lød det samlede reduktionsmål for vejtrafikken på 95.000 tons.

Og nogle af rådhusets partier var nu klar til igen at hæve ambitionen for at kunne nå det samlede mål om reduktion af Københavns CO2-udslip.

Både Ø, F, Å og B ønskede at tredoble målet fra 10.000 til 30.000 tons. Men med et stemmeresultat på 5-5 blev forslaget reelt nedstemt og dermed ikke sendt videre til den samlede Borgerrepræsentation til endelig godkendelse.

Imod stemte C, V og A.

Her overraskede måske særligt Socialdemokratiet, da partiet netop er gået til kommunalvalg med et valgprogram, der blandt andet lover 'Sundere og renere trafik med færre biler'.

A: Vi venter

Socialdemokratiet har som det største parti på rådhuset en meget afgørende indflydelse, og derfor vil målene om at få bilerne ad vejene formentlig ikke nå langt uden støtte fra liste A.

Ifølge en af partiets tre repræsentanter i Teknik- og Miljøudvalget, Marcus Vesterager, betyder nej'et til et højere mål dog ikke, at partiets på papiret ambitiøse klimapolitik reelt er en anden.

—

Hvorfor stemte I nej til et minimumsmål på 30.000?

Det gjorde vi, fordi vi mener, det er noget, vi skal ordne ved budgetforhandlingerne (til efteråret, red.) i stedet for at drøfte det i de enkelte udvalg.

Vi kan sagtens sætte mål inden da, men det gør ingen forskel, hvis ikke vi får fundet midlerne, der skal finansiere dem, ved budgetforhandlingerne. Derfor tager vi ikke på forhånd nogen beslutninger om, hvad der skal ind eller ud.

—

Har udmeldingen om, at en reduktion fra vejtrafikken på 10.000 tons er nok til at nå klimaplanens mål, ændret jeres mål for omlægning af vejtrafikken?

Nej. Vi har vedtaget en trafikvision, som udstikker en retning for, hvad man kan gøre i forhold til vejtrafikken, og den har vi stadig en hensigt om at gennemføre.

Den konkrete aftale tager vi til budgetforhandlingerne, og hvis de partier, der gerne vil have en høj ambition fra start af, er med der, så er det mere sandsynligt, at vi lander med en reduktion, som er større end de 10.000 ton.

—

Kan du forstå, hvis nogle synes, det virker paradoksalt, at I går til valg på at skaffe en sundere og renere trafik med færre biler, men nedstemmer et mere ambitiøst mål om reduktion på 30.000 tons fra vejene? Hvorfor ikke være blandt de partier, der sætter et højt ambitionsniveau fra starten af eller stemme blankt i stedet? 

Nej, det kan jeg egentlig ikke. Vi kunne godt sætte nogle konkrete mål i forhold til vejtrafikken nu, men det er ikke det samme som at sige, hvad man skal gøre for at nå derhen.

Det har vi til gengæld gjort i vores vision for trafikområdet. Og det er dén, vi skal forfølge, når vi skal forhandle budget.

—

Har I stadig ambitionen om at nedlægge 1/3 af gadeparkeringspladserne frem til 2025?

Ja, de mål, vi har vedtaget, er stadig dem, vi prøver at få vedtaget. Det gælder for eksempel også udfasning af diesel- og benzinkøretøjer.

—

Hvor ambitiøse Socialdemokratiet og de øvrige partier ender med at være, når der også skal findes penge til at sætte initiativer i gang, vil budgetforhandlingerne i efteråret vise.

Magasinet KBH følger sagerne.