Mange kritiske høringssvar i altan-sag

Dét konstaterer DFs Finn Rudaizky, der undervejs i en netop overstået høringsperiode om fremtidige altanregler er blandt de politikere, der har fået flere henvendelser fra både borgere, organisationer, medlemmer af lokaludvalg og virksomheder.

»Den største anke folk har er, at de i rigtig mange tilfælde reelt forbydes at få en altan ud mod gaden — eller en altan, der er så lille, 60 cm dyb, at der dårligt kan stå et lille cafébord,« siger Rudaizky og fortsætter:

»Andre igen er utilfredse med, at ældre ejendomme slet ikke kan få altaner — ikke engang i mikroskopisk form — fordi de er bygget før et bestemt år. Og så er der andre, som slet ikke forstår hvorfor selv nyere ejendomme kun kan få tilladelse til mikro-altaner, selvom tilsvarende ejendomme opført måske bare 25 år senere har store flotte altaner. Så alt i alt kan jeg ikke få øje på behovet for at forhindre folk i at få altaner,« siger Finn Rudaizky i en kommentar.

'Danmark er ikke et altan-land'

Den høring af nye altanregler, som kommunen netop har gennemført, kom i stand efter at embedsmænene i Teknik- og Miljøforvaltningen havde udarbejdet nye retningslinjer for opsætning af altaner.

De betydeligt strammere regler vil reelt betyde et farvel til muligheden for at opsætte en facadealtan på titusinder af københavnske boliger. Af de mange bygninger opført mellem 1856 og 1920 kan størstedelen i dag få tilladelse til at sætte altan op til gaden. Men med de nye regler vil det kun gælde omkring 5%.   

Et flertal bestående af Socialdemokratiet, Enhedslisten, Alternativet og Radikale valgte i oktober at lade retningslinjerne gå videre til næste fase, som var den netop overståede, såkaldte interessenthøring. Her har særligt interessegrupper fået lov at komme til orde.   

I løbet af høringsperioden er der fremkommet mange synspunkter, fortæller Finn Rudaizky, der også forklarer, at der ikke er mange af dem, der har givet ham et nyt syn på sagen.

»Jeg har meget svært ved at se det fornuftige i argumenter som, at ’Danmark ikke er et altan-land’ eller ’folk skal bare gå ned i gården’. Skulle det være noget, som man som politiker skal lave regler efter? Hvis folk i en ejendom bliver enige om altaner, hvorfor skal jeg som politiker så forbyde dem et?,» spørger Finn Rudaizky.

Han har i høringsperioden ikke fået en eneste henvendelse fra borgere eller andre, som har sagt, at det et rigtig godt forslag, der ligger på bordet.

»Normalt i en høringsperiode er der både for og imod. Her er det ret massivt imod det forslag som ligger,« forklarer Rudaizky og fortsætter:

»Så er der nogle, der har nogle detaljer omkring en større variation i de altaner, som sættes op og den slags. Det kan jeg godt følge. Det tror jeg i øvrigt mest af alt handler om, at forvaltningen har givet godkendelse til nogle bestemte typer, og så søger firmaerne om de typer, fordi de ved, at det er dem forvaltningen godkender. Så der kan vi godt gøre noget. Men det er at løsne reglerne. Ikke at stramme dem,« siger Finn Rudaizky.

Forvaltningen skal nu tage høringssvarene til efterretning, og et endeligt forslag vil derefter komme til politisk behandling.

Magasinet KBH følger sagen.