Står nutiden mål med fortidens visioner om fremtiden?

Vi besøger igen visionerne fra 2005, og laver vores egen status over, hvad der er sket med dem siden — og giver vores bud på, hvor de er om 15 år.

Først går turen forbi — og tilbage til — SLA Landskabsarkitekter, der siden 2005 blandt andet har lavet landskab på Amager Bakke, Sankt Kjelds Plads og i området omkring SEB Bank. 

SLA Landskabsarkitekter

Visioner af Stig L. Andersson, 48 år i 2005

#1 | Åboulevarden 2005 og i fremtiden

Når man kører op ad Åboulevarden slår det en, hvor meget vandet mangler mellem husene. Ladegårdsåen, som tidligere flød i vejtracéerne, er nu rørført mange meter under asfalt og komprimeret jord.

Hvad nu hvis bilstrømmen byttede plads med vandstrømmen?

Bilerne bliver ført under boulevarden i oplyste tunneller, og vandet flyder mellem husene — med eet er byrummet stille, vandfyldt — og både og surfere har erstattet larm, os og utrygge passagerer.

Husene får altaner, og familierne kan følge med i vandrummets liv mens morgenkaffen gøres klar. En ny dag begynder. Bydelen får nyt liv, og det er beboerne og indbyggerne der sættes i fokus.

Udelivet er optimeret, og værdistigningen i området får et kulturelt løft — både oplevelserne og økonomisk. Byen bliver rigere.

—

Status 2020

Der har i nu mange år været tale om at fritlægge Ladegårds Å, og i 2017 fremlagde Miljøpunkt Nørrenro et konkret bud på 'Den Grønne Boulevard'

I sit budget for 2021 har Københavns Kommune nu afsat midler til en forundersøgelse af at grave H.C. Andersens Boulevard og Åboulevarden ned.

Samtidig taler regeringen med de to hovedstadskommuner om sammen at bekoste en nedrivning af Bispeengbuen, der også er en del af det stærkt trafikerede gadeforløb fra Nordvest til Langebro.

—

Bud 2035

Det er svært at se et politisk flertal forme sig bag den meget store investering, det vil være at transformere hele strækningen og fritlægge hele Ladegårds Å.

Tilbage i 2016 vurderede man, at en biltunnel under åen — fra Frederikssundsvej til Nørre Farimagsgade — ville koste omkring 10 milliarder kr, eller knap halvdelen af en metrocityring. 

Det er ikke et lille beløb, og Magasinet KBHs bud er, at Bispeengbuen i 2035 er væk og erstattet af en skybrudspark, men at resten af strækningen består som tæt trafikeret bilgade — dog med mindst 50% af bilerne værende elbiler.

#2 | Østerbr0 2005 og i fremtiden

Når man en tidlig morgen ser ud over byens tage står det lysende klart, hvor homogen byen er. En kosmopolitisk by er meget mere mangfoldig og overraskende.

Hvordan kan vi forene ønsket om at skabe en mangfoldig by, hvor vi kan opleve natur samtidig med en bymæssig komfort og være tæt på himlen samtidig med at kunne opleve brokvarternes traditioner?

Det kan vi ved at gå ind i brokvarterernes tætte karréstruktur og supplere med nye boliger ovenpå de eksisterende.

Brokvarteret får tårne og en ny skyline. Det afgørende er, at det nye brokvarter rummer så store herlighedsværdier med de nye boliger, at det bliver en god investering at opføre dem. Indgrebet imødekommer det politiske ønske om, at København skal være kosmopolitisk. 

—

Status 2020

Der er ikke gået fuld Manhattan i Østerbro over de seneste 15 år, men der er dog dukket nogle få nye tårne op i form af bl.a. Zinktårnet og et mindre ungdomsboligtårn på Jagtvej.  

—

Bud 2035

Om 15 år er der ikke bygget tårne ovenpå eksisterende byggerier på Østerbro.

Der findes i dag fortsat en modvilje mod højhuse i den eksisterende bymasse, og i 2035 vil der være kommet nogle få nye tårne til i Nordhavn — ikke mere.    

#3 | Havnestaden 2005, 2010 og 2025

Når man en sen eftermiddag går gennem Havnestaden, ser man tydeligt den nye bys bekvemmeligheder.

Veje, parkeringsarealer og små forpladser til kontorer og boliger afvikler effektivt trafik og transit. Kedsomheden breder sig.

Omgivelserne ser ens ud dag efter dag, og i boligerne er betrækket på Cassina-møblerne blevet slapt. Reolen er fyldt op med livsstilsmagasiner, og køkkenet er endnu engang ombygget for at følge trenden.

Udsigten til parkeringsarealer og havn er blevet triviel — hvad nu hvis man blev overrasket af duftende og frisk kampfer eller måtte stoppe helt op for at høre cikadernes sitrende sang?

Havnestaden har et stort potentiale for forandring. Kedsomhed og vanetænkning forsvinder når de funktionsbestemte og to-dimensionelle udearealer forvandles til oplevelsesrige og tre-dimensionelle rum med overraskelser og udfordringer.

Det karakteristiske ved Metropolen er at den altid er i forandring — den hverken hviler eller stopper op. Hvor hurtigt Havnestaden kan udvikle sig, er et spørgsmål om graden af metropol og vores evne til at se hver eftermiddag som både en gentagelse og en forandring.

—

Status 2020

Der er ikke megen udsigt til, at Havnestaden / Islands Brygge Syd om fem år vil tage sig så frodig ud, som SLA drømte om i 2005.

Områderne langs vandet er fortsat præget af parkeringspladser og relativt sparsom beplantning.

—

Bud 2035

Københavns Kommune har en erklæret mission om at begrønne byen, men området nedprioriteres gentagende ved de årlige budgetforhandlinger — igen i forbindelse med Budget 2021.

Det er desuden svært at se overfladeparkeringen ved boligerne langs havnen forsvinde. Under flere af nybyggerierne længst mod syd på Islands Brygge er der anlagt parkeringskældre, men det vil være dyrt også at gøre dette ved de eksisterede byggerier omkring Bryggebroen. 

Havnestaden vil i 2035 ikke være grønnere, end den er i dag — desværre.