Står nutiden mål med fortidens visioner om fremtiden?

Vi besøger igen visionerne fra 2005, og laver vores egen status over, hvad der er sket med dem siden — og giver vores bud på, hvor de er om 15 år.

Her i anden runde går turen forbi — og tilbage til — Jonas Rune Sangberg, der har været partner på tegnestuen Polyform, men siden gik solo med Sangberg Arkitekter.

Han har blandt andet arbejdet med Købmagergades belægning, haven foran Statens Museum for Kunst og Kronen i Vanløse — og fremlagt en vision om at bygge nye holme ud i Øresund, flere år inden planerne om Lynetteholmen materialiserede sig.

Jonas Rune Sangberg

Visioner af Jonas Rune Sangberg, 28 år i 2005

#1 | Sejl Operaen væk

Spænd Operaen efter fire store bugserbåde (helst før den er rustet helt op) og sejl den ud i Nordsøen og ombyg den til boreplatform. For kære hr. Møller; nogle gange skal man holde sig til det man er bedst til.

—

Status 2020

Operaen er ikke blevet til en boreplatform og står samme sted som i 2005. 

Til gengæld vil den inden længe få et grønt islæt i form af Operaparken, som snart vil vokse frem lige ved siden af. 

—

Bud 2035

Man kan altid drømme, men Operaen ligger formentlig også på sin plads om 15 år.

Til gengæld skyder Magasinet KBH på, at den i 2035 har fået nye naboer på begge de to små øer ved siden af sig: 

Operaparken vil være et veletableret udflugtssted på Sydøen, og på Nordøen vil et relativt lavt nybyggeri være kommet til, bygget henover — eller måske ned i — den gamle våddok som et centralt og dramatisk element. 

Funktion? Måske et nyt udstillingssted eller sportscenter, der kan supplere svømmebadet på Papirøen — kombineret med nye boliger, selvfølgelig.

#2 | Lav en ny bypark på baneterrænet

Forvandl Baneterrænet ved Vesterbro til en gigantisk postindustriel bypark. 

—

Status 2020

Baneterrænet er stadig sig selv her 15 år senere, selv om Vesterbro Lokaludvalg undervejs har fremlagt deres bud på en bypark præcis samme sted, Vestre Remisepark.

Men området er nu udset som et kommende byudviklingsområde under navnet Jernbanebyen.  

Arbejdet med at lave konkrete planer er gået i gang, og byggestart kan forventes i 2022 eller 2023.

—

Bud 2035

Magasinet KBH vover her lidt optimisme og forudser, at en lille del af Sangbergs vision vil være gået i opfyldelse om 15 år.

Et betydeligt, mentalt skifte er undervejs rent politisk i disse år. Den massive kritik af dårlige byrum, kedsommelig arkitektur og manglen på grønt er ved at bundfælde sig, der hvor beslutningerne tages — ikke mindst i de politiske udvalg, hvor man ganske langsomt er ved at opdage, at man rent faktisk kan gøre noget ved udviklingen.

Desuden skal Jernbanebyen ikke udvikles af By & Havn, der har profitskabelse til afbetaling på metrogælden som en central målsætning. Det er DSB Ejendommme der ejer arealet og som skal udvikle det sammen med statens ejendomsselskab Freja og Københavns Kommune.   

Magasinet KBH tror derfor, at Jernbanebyen bliver anderledes — med mere varieret arkitektur udviklet i mindre bidder end de enorme byggefelter vi ser i dag, og med grønnere byrum end vi ellers har set det i de nye bydele. 

#3 | Byg 100 højhuse

Drop al diskussion om hvorvidt der skal være højhuse i Middelalderbyen og byg i stedet 100 nye boligtårne i resten af København. Derved vil byen få en skyline der er en storby værdig. 

—

Status 2020

100 tårne er København langt fra nået op på endnu, men siden 2005 er noget af modstanden mod højhuse blødt op — primært uden for de eksisterende bydele.

Flere høje huse er vokset frem på blandt andt Grønttorvet i Valby og langs Amagers østkyst, men Carlsberg er gået højest med ni nye tårne — anført af Pasteurs Tårn der forventes færdigt i 2022 og med sine 120 meter bliver Københavns højeste etageejendom, på højde med Herlev Hospital. 

—

Bud 2035

Med fortsat dalende modstand mod højhuse i de nye bydele ser vi flere af dem vokse frem de steder, hvor man kan forvente mindst folkelig modstand — særligt i Nordhavn, og på sigt også på Refshaleøen og Lynetteholm. Men dog ikke i det antal Sangberg drømte om i 2005. 

I områder, der er mere følsomme på grund af deres historik, ser vi en mental grænse på omkring seks etager, der kun sjældent vil blive brudt. Det vil især gøre sig gældende, når nyt byggeri sker helt tæt på eksisterende, lavere by.