Skybrudsplan smukserer staden

Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Og fremtidens trussel om mange flere af de ekstreme skybrud, der sætter København under vand som i juni 2011, kan kaste grønnere gader og nye oaser i byen af sig til københavnerne.

En søstrandpark langs Sankt Jørgens Sø, et grønt kanalbælte ned ad H.C. Andersens Boulevard og midlertidige søer midt på brokvartererne er således blandt forslagene i en ny fælles skybrudsplan fra Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune, der skal klæde Hovedstaden på til fremtidens uvejr.

Skybrudsplanen gennemgår hvordan centrale veje, parker og pladser kan omlægges, så det sikres, at vandet sendes i havnen og ikke i kældrene, når regnmængderne bliver så massive, at kloakkerne giver op, og gadeplanet må tage over.

En politisk prioritering

De første fremlagte planer giver bud på forskellige slags oversvømmelsessikring i byens mest udsatte områder, der ligger i Indre By, Østerbro, Vesterbro og Indre Frederiksberg. Det er nu op til de to kommuners politikere at beslutte sig for, hvor de vil have skybrudsboulevarder, grønne grøfter og åbne kanaler, der alle stjæler plads fra trafikken, og hvor de i stedet vil gå efter usynlige, men meget dyrere underjordiske rørsystemer.

Hvad de vælger, vil få stor betydning for Københavns udseende fremover, og skybrudsplanen skal da også først i offentlig høring. Derefter venter en politisk prioritering, som skybrudsplanens københavnske afsender allerede kridter banen op til:

"Det er for tidligt at lægge sig fast på bestemte løsninger, før københavnerne er kommet til orde. Men jeg vil gå langt for løsninger, der giver københavnerne mest muligt grønt byliv samtidig med, at de sikres mod oversvømmelser. Københavnernes penge skal gå til mere end til dyre rør i undergrunden," siger teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal (SF).

Ladegårdsåen er ikke med

Skybrudssikringen af hele København forventes at strække sig over de næste to-tre årtier og koste op mod fire milliarder kroner.

Netop størrelsen på budgettet skal ses som årsagen til, at en sløjfning af Åboulevarden til fordel for en genopretning af Ladegårdsåen ikke umiddelbart er en del af planen. Et ellers prisbelønnet græsrods-projekt vil lade biler og vand bytte plads, men at bore tunneller til trafikken er så dyrt, at Ladegårdsåens genoplivning alene vil æde halvdelen af skybrudsmilliarderne – ifølge nogle beregninger dem alle og mere til.

Å-muligheden på Åboulevard nævnes som et såkaldt variantforslag, men afskrives igen med ordene: "Varianten ses primært som et trafikprojekt og er derfor ikke belyst nærmere i denne plan."

Her følger nogle af de forslag, der er med, og som vil stå for noget af den mest markante skybruds-smuksering af København:

Bystrand ved Sankt Jørgens Sø

Hvis vandstanden sænkes i Sankt Jørgens Sø, kan den fungere som bassin til opsamling af regnvand fra tage og veje, når skybruddene rammer.

De nye bredere bredder kan så udnyttes til yderst central bystrand og park, resten af tiden når vejret arter sig. Både søens fredning og badevandskvaliteten kan dog stille forhindringer i vejen for det mest omfattende forslag i skybrudsplanen.

Grønt bælte på H.C. Andersens Boulevard

Hovedtrafikåren fører lige ned til havnen, og det kan udnyttes med et bredt grønt bælte, der kan lede Indre Bys regnvand væk under et skybrud.

Kanalbæltet vil samtidig holde kørebanen fri for vand, så trafikken ikke går i stå, og forskønne strækningen til hverdag. Lignende løsninger er i spil på blandt andet Grønningen, Strandboulevarden, Dag Hammarskjölds Allé og Frederiksberg Allé.

Forsinkelsesboulevard på Sønder Boulevard

Sønder Boulevards brede midterrabat kan udnyttes til en såkaldt forsinkelsesboulevard, der langsomt leder vandet videre.

Gasværksvej som skybrudsvej

En skybrudsvej kan på en kontrolleret måde sende regnvand de rigtige steder hen. Vodroffsvej, Gasværksvej og Istedgade vil eksempelvis kunne træde til som åbne kanaler, der forsyner de underjordiske rør, der skal sende vandet videre ud i havnen.

Midlertidig sø i Hans Tavsens Park

Eksisterende parker kan indrettes med forsænkninger, så de ligesom med Sankt Jørgens Sø fungerer som åbne bassiner, når kloaksystemet er mest belastet. Hans Tavsens Parken og Skydebaneparken er oplagte muligheder.