Disse byudviklings­projekter får glæde af kommunalt overskud

En meget stor del af de 580 millioner kroner, der skulle fordeles i denne omgang, gik til hjælpepakker, der blandt andet skal afbøde virkningerne af coronakrisen for københavnske restauranter og hoteller, hjælpe ensomme ældre og socialt udsatte samt skaffe mere plads til kommunens børn.

Men politikerne fandt også penge til en god håndfuld sager af den slags, vi er mest interesserede i her på Magasinet KBH: Sager med varig, fysisk betydning for byens rum.

Tre nye stoppesteder til havnebussen

Som vi tidligere har berettet her på kanalen, blev budgettet for den planlagte anlæggelse af fire nye stoppesteder til de nye elektriske havnebusser 15,5 millioner kroner større end ventet, og planen var netop at finde de ekstra penge på sidste års overskud.

Politikerne endte dog med kun at afsætte 9,2 millioner kroner til nye stoppesteder ved henholdsvis Nordhavn, Islands Brygge Syd og Enghave Brygge. Beslutningen om at finansiere det fjerde planlagte stoppested — ved Langelinie — blev udsat til der er klarhed om en kommende renovering af Langelinie Kaj.

Strøm til krydstogtskibe

Politikerne diskuterede endnu en sag med betydning for Langelinie, nemlig en længe ønsket etablering af landstrømsanlæg til de mange krydstogtskibe, der i de senere år er lagt til kaj i København, og som forurener voldsomt, når de har dieselmotorerne kørende for at producere deres egen elektricitet. 

Coronaepidemien kommer muligvis til at lægge en dæmper på krydstogtsturismen i en lang periode, men partierne blev alligvel enige om at afsætte midler til en kommunal medfinansering af landstrømsanlæg ved Langelinie og i Nordhavn i budgettet for enten 2021 eller 2022.

Penge til plan for Bispeengbuen

Endnu et gammelt ønske blev trukket op af mølposen, da partierne besluttede at afsætte 1,5 millioner kroner til et idéoplæg til, hvad der skal ske med området omkring Bispeengbuen, hvis den forkætrede vejbro rives ned.

Frederiksberg Kommune afsætter et tilsvarende beløb til idéoplægget, der skal give kommunerne et fælles beslutningsgrundlag for det omdiskuterede område. 

Det kommer du helt sikkert til at læse mere om her på Magasinet KBH i fremtiden.

Tidligere museum taget af markedet

En anden sag, det bliver spændende at følge, er den videre skæbne for det tidligere bymuseum på Vesterbro.

Det smukke, fredede palæ på Vesterbrogade 59 blev oprindelig bygget som klubhus for Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab, og fra 1953 til 2015 husede det Københavns Bymuseum (senere Københavns Museum). Men da museet rykkede til en ny adresse i Stormgade, blev det kommunalt ejede palæ sat til salg.

I mange øjne svarede det dog til at sælge ud af arvesølvet, og mest markant har kultur- og fritidsborgmesteren været kritisk over for salget.

Som følge af debatten blev bygningen tilbage i marts taget af markedet igen, og i forbindelse med overleveringssagen besluttede partierne formelt at sætte salget i bero i resten af 2020. Frem mod budgettet for 2021 skal det afklares, om palæet kan bruges til kommunale formål — for eksempel et længe savnet musikhus for akustisk musik.

Bygningen trænger efter mere end 60 år som museum til en kærlig hånd, og renoveringen står angiveligt i 100 millioner kroner.

Lys ved Bryggebroen

Politikerne fandt også penge til en noget mindre bekostelig, men for mange københavnere langt vigtigere, sag, nemlig etablering af belysning på arealet mellem Cykelslangen og Bryggebroen.

Der bliver afsat 300.000 kroner til at kaste lys over strækningen, der med Bryggebroens over 20.000 daglige cyklister kan være et lidt utrygt område for fodgængere — ikke mindst når mørket falder på.

Bløde værdier på Nyholm

Endelig blev der i forbindelse med overførselssagen taget nogle overordnede beslutninger om fremtiden for Nyholm, når Søværnet rømmer den historiske marinestation efter mere end 300 år.

Den kunstige ø huser et væld af historiske, militære bygninger og anlæg — blandt andet den ikoniske mastekran fra 1729 og batteriet Sixtus.

Der er enighed blandt partierne om, at udviklingen af Nyholm skal fokusere på områdets kulturelle og rekreative værdier, at udviklingen skal ske i tæt samarbejde med staten, og at kommunen skal inddrage borgere, foreninger og lokale ildsjæle i processen.

Partierne ønsker også, at der bliver plads til kommunale institutioner, for eksempel et plejehjem, på den sydlige del af Nyholm.

Eller sagt på en anden måde: Nyholm bliver næppe et stort tag-selv-bord for private udviklere.