Nyt byggeri ved Bispeeng­buen skal skærme og lave genvej

Og med god grund. Området ligger ganske vist lige på grænsen mellem folkerige Frederiksberg og Nordvest, men det er afskåret fra en stor del af den omkringliggende by af både S-togshøjbanen og Bispeengbuens brølende biltrafik.

De grønne alléer i det nærliggende Fuglebakkekvarter er måske nok lige rundt om hjørnet, men her i ingenmandslandet langs den stærkt trafikerede indfaldsvej føles de meget langt væk.

Men nu er der mere liv og bedre forbindelser på vej til dette lidt forsømte hjørne af Frederiksberg.

En privat ejendomsudvikler ønsker nemlig at opføre et nyt boligbyggeri på en nuværende erhvervsgrund i området.

Passage gennem stueetagen

Planerne omfatter både et nyt, grønt område langs byggeriets sydside og en ny fodgænger- og cykelsti, der via en passage gennem byggeriets stueetage vil forbinde Fuglebakkevej med Bispeengen — og med den fremtidige grønne forbindelse, der skal anlægges i forbindelse med en eventuel kommende ‘halvering’ af Bispeengbuen.

Grunden, hvor det planlagte boligbyggeri skal opføres, ligger lige dér, hvor S-togshøjbanen og Bispeengbuen mødes og hvor Fuglebakkevej stopper brat. I dag ligger her en lav lagerbygning fra slutningen af 1980’erne, der skal rives ned for at give plads til nybyggeriet.

Fra tre til otte etager

Grunden flankeres mod vest af et grønt område med byhaver og mod øst af boligbyggeriet Engbakken fra 2017 med den karakteristiske glasfacade i grønlige nuancer.

Begge naboer vil få indflydelse på uformningen af nybyggeriet her ved enden af Fuglebakkevej. Byggeriet vil således trappe op fra blot tre etages højde mod byhaven til otte etager mod tilsvarende høje Engbakken. Samtidig vil projektets grønne område blive koblet sammen med byhaven, som dermed bliver ‘trukket frem’ foran nybyggeriet.

Vi har tidligere beskrevet projektet i skitseform, men politikerne skulle i denne uge tage stilling til en ny lokalplan for området, der sætter langt flere detaljer på udformningen af nybyggeriet.

Fællesskab i fokus

Byggeriet skal rumme i alt 143 boliger, heraf 30 almene, og de skal være målrettet borgere, der er interesseret i mere fællesskabsorienterede boformer. Konkret betyder dét, at lejlighederne internt i byggeriet organiseres i ‘klynger’ omkring fælles faciliteter som terrasser og opholdsrom. Der lægges også op til, at beboerne kan deles om for eksempel støvsugere, værktøj og andre ting, som man ikke bruger hver dag.

Lejlighedernes størrelser vil variere mellem 40 og 97 kvadratmeter — og en stor del af dem forsynes med egen altan eller en lille privat forhave.

Boligblok med variation

Overordnet skal byggeriet opføres som en traditionel ‘boligblok’, der lægger sig i forlængelse af nabobyggeriet Engbakken, men byggegrundens udformning betyder, at bygningens grundplan kommer til at slå et lille 'knæk'.

Sammen med den faldende bygningshøjde og diverse spring i facadens forløb og udtryk betyder dét, at byggeriet kommer til at fremstå mindre blokagtigt og monotont.

På byggeriets nordside ud mod Bispeengbuen vil facaden dog komme til at fremstå en anelse mere stringent — men stadig med altaner til boligerne.

Hvor meget man reelt vil sidde og nydde aftenkaffen med udsigten til trafikken på Bispeengbuen er nok et lidt åbent spørgsmål. Men forholdene kan i hvert fald i nogen grad ændre sig, hvis Bispeengbuens ene halvdel om nogle år rives ned og erstattes af både et parkstrøg og en fritlægning af Ladegårdsåen. 

Facaden vil primært blive beklædt med rødlige mursten med detaljer som afrundede hjørner og variation i fugefarver. Vinduespartierne og altanerne i stål vil få en mosgrøn farve, og der lægges derudover op til en høj grad af begrønning af facaden.

Sammenstillingen af mursten, stålelementer og grønne planter skal fungere som en hilsen til det omkringliggende områdes meget blandede karakter med både boligkarréer, grønne villahaver og industribyggerier som det nærliggende Novonesis-kompleks og Jacobsens Hvide Fabrik.

Passage til Nørrebro og Nordvest

På toppen af dele af byggeriet vil der blive anlagt taghaver med orangerier, mens fællesfunktioner, der skal benyttes af alle beboere, placeres i stueetagen.

Stueetagen vil desuden blive præget af den passage, der skal sikre, at fodgængere og cyklister kan få nem adgang til Bispeengen — der ikke er en eng men den vej, som løber i terræn-niveau langs Bispeengbuen, lige nord for det kommende byggeri.

I dag er hele nærområdet reelt afskåret fra Bispeengen, og man skal derfor ud på lidt af en omvej, hvis man vil krydse Bispeengbuen over til Nørrebro. Faktisk kræver det en tur på adskillige hundrede meter via Borups Allé og Nordre Fasanvej.

Med passagen gennem det kommende byggeri får områdets beboere en ny genvej — og på længere sigt også nemmere adgang til det nye grønne område, der efter planen skal anlægges, når (og hvis) planerne om at nedlægge halvdelen af Bispeengbuen en dag bliver realiseret.

Hvis staten vælger at støtte økonomisk med et betydeligt beløb, eksisterer stadig den mulighed, at hele Bispeengbuen føres under jorden i en tunnel — og så kan de kommende boliger pludselig få et ganske anderledes nærmiljø end i dag. 

Mere ro til hele kvarteret

På grund af nærheden til den nutidige udgave af Bispeengbuen og jernbanen vil byggeriets nordside dog uanset fremtidsdrømmene blive udstyret med alskens støjdæmpende tiltag.

Samtidig vil byggeriet i sig selv fungere som et støjdæmpende tiltag, der vil sikre mere fred og ro ikke bare i bygningens egne grønne områder, men i hele det bagvedliggende kvarter.

Hvis byggeriet skal blive en realitet kræver det en ny lokalplan for området.

Den blev i denne uge fremlagt for politikerne i Frederiksberg Kommune, som i første omgang valgte at udsætte sagen, så de kunne besigtige grunden, inden de endeligt træffer en afgørelse.

Bliver byggeriet godkendt, skal det også en tur ud i offentlig høring, inden en endelig plan kan åbne for bulldozere og kraner på Fuglebakkevej.