Byens Rum
Sydhavn

KP19: Kongens Enghaves Fremtid

To metrostationer, en ny folkeskole og et nyt boligområde skal bidrage til at binde det 'nye' og det 'gamle' Sydhavn bedre sammen.

Kongens Enghave — også kaldet Sydhavn — er en del af bydelen Vesterbro/Kongens Enghave, men har eget lokaludvalg. Udvalget arbejder for, at Sydhavn bliver en selvstændig bydel i København.

Fotograf:

KK | Magasinet KBH

Engang var Københavns Sydhavn en ræverød højborg. En bydel som Anker Jørgensen foretrak over herskabelige Marienborg.

Den tidligere socialdemokratiske statsminister har da også lagt navn til en lokal plads, der tilmed huser en bronzeskulptur, hvor den populære politiker sidder ned — i øjenhøjde med os alle.

I 2019 er Sydhavns politiske landkort mindre entydigt, og det vidner om den forandring, det gamle arbejderkvarter har gennemgået de sidste 10-15 år.

I ’det nye Sydhavn’ — Sluseholmen og Teglholmen — får blå og lilla partier den største andel af stemmerne, mens beboerne på den anden side af Sydhavnsgade i 'det gamle Sydhavn' primært stemmer rødt og grønt.

Den seks-sporede vej er ikke bare en fysisk barriere, men også en mental, ligesom der er stor forskel på indbyggernes indkomstniveau på hver side af vejen.

Københavns Kommune ønsker at skabe bedre sammenhæng i Sydhavn. Når Sydhavnsmetroen åbner, bliver kvarterne på hver side af Sydhavnsgade bundet sammen under jorden, og over jorden skal nye bygninger og boligområder knytte an til den eksisterende by.

På Stejlepladsen er en helt ny bydel på vej — tegnet med afsæt i det særlige kulturmiljø, der er i området i dag.

Sydhavnsmetroen

Gravearbejdet er godt i gang, og i november 2019 nåede maskinerne bunden til de kommende metrostationer på M4's sydlige linje. Går byggeriet efter planen, åbner Sydhavnsmetroen i 2024.

Stationerne Sluseholmen og Mozarts Plads ligger på hver sin side af travle Sydhavnsgade og vil skabe en underjordisk forbindelse mellem det nye og det gamle Sydhavn.

Og ønsker Sydhavns beboere i fremtiden at tage metroen til Indre By, kan de suse til Københavns Hovedbanegård på kun 6 minutter.

De nye stationer på Cityringen har fået forskellige farver og materialer, så man kan skelne dem fra hinanden. På M4’s fem sydlige stationer får billedkunstnere lov at boltre sig og give de underjordiske rum unikke udtryk.

På Sluseholmen har vi et gråt rum med et futuristisk islæt i vente, mens farverige kompositioner vil pryde væggene under Mozarts Plads. Indtil da kan beboerne opleve billedkunstner Hans E. Madsens lysværk på metrohegnet oppe på pladsen.

Sammenhæng mellem nyt og gammelt

Bedre sammenhæng i Sydhavn er et fokuspunkt i Kommuneplan 2019. På begge sider af Sydhavnsgade skal byplanlæggere, arkitekter og grundejere sørge for, at nye boligområder og bygninger spiller sammen med de omkringliggende kvarterer.

På sydsiden af Sydhavnsgade bliver 60.000 m² industriareal omdannet til et nyt boligområde — Sydhavnsgade-kvarteret. En 500 meter lang række af 6-8 etagers bygninger langs den trafikerede vej vil afskærme boligerne bagtil for trafikstøj og bilos.

Det nye område vil arkitektonisk trække tråde til det gamle Sydhavn, og mellem husene kan beboere i fremtiden møde hinanden i mindre fælles byrum i form af små, bilfri pladser — og i ly af nogle af de 200 nye træer, som vil blive plantet i området.

På den anden side af vejen får 840 elever i fremtiden deres skolegang på en ny folkeskole, hvor de kan se frem til undervisning på lands og til vands. Den nye bygning vil trappe op mod et parkeringshus — der skal danne barriere mod støjen fra Sydhavnsgade — og skolens tagflader er tænkt som et nyt, grønt byrum for hele Sluseholmen.

I dagtimerne kan skolebørn mødes og lege i små 'skolehaver' på taget. Når klokken har ringet ud, vil naboer måske drikke en kop kaffe eller holde fødselsdag på terrasserne. Lokalmiljøet vil også få mulighed for at spille fodbold eller dyrke yoga i skolens idrætssal, der ligger som en krone på p-husets tag.

Hver dag kører 52.000 biler og lastbiler ad indfaldsvejen Sydhavnsgade. Københavns Kommune ønsker at gøre det nemmere for de lokale at krydse denne trafikale barriere uden dog at have konkrete planer i den nye kommuneplan.

Kigger politikere og embedsmænd i kassen med aflagte forslag, vil de finde et idéoplæg til en Sydhavnsbro. Den skulle give fodgængere og cyklister mulighed for at komme over vejen under blomstrende blåregn — og kunne blive et vartegn for bydelen. Men idéen manglede finansiering og blev lagt i skuffen til bedre tider.

Stejlepladsen

Området omkring Bådehavnsgade — og særligt Stejlepladsen — kom i Københavns Kommunes søgelys, efter politikerne skrinlagde planerne om at bygge Ørestad Fælled Kvarter på Amager Fælled.

Men så rejste en ny protest sig. En del af Sydhavnens indbyggere ønskede ikke at afvikle deres lokale fristed, og foreningen 'Fiskerihavnens Venner' indsamlede 17.000 underskrifter mod affredningen af Stejlepladsen. Lige lidt hjalp det — affredet blev den.

Planerne om at udvikle Stejlepladsen fik lokale kræfter til at stable "Sydhavnens Folkemøde" på benene. De ønsker mere indflydelse på byudviklingen af Sydhavn, og som lokalt indspark til Kommuneplan 2019 samlede de fagfolk, politikere og borgere til debatter over en hel dag om Stejlepladsens fremtid.

Et par måneder efter, i efteråret 2019, udskrev udviklingsselskabet By & Havn sammen med pensionsselskabet PFA så en arkitektkonkurrence for områdets helhedsplan. Og det tyder på, at grundejerne har lyttet til de lokale ildsjæle, for valget faldt på en noget anderledes byplan end det store karrébyggeri, der har domineret byudviklingen i de seneste årtier.

Det vindende forslag tager afsæt i det eksisterende, særlige miljø og lægger op til, at boligområdet skal blive en tæt og lav bydel, hvor der er plads til selvbyggere, fællesskaber og forskellighed.

Indbyggerne i de kommende 900 boliger skal bo i huse, der ligger i små klynger. Mellem klyngerne er det håbet, at beboerne vil møde hinanden på kryds og tværs i nye, grønne rum — rum som vil være private, men ikke vil være helt aflukket fra de omkringliggende byrum, som i en normal karrébebyggelse.

Det blå element fylder også en del. Stejlepladsen har vand til tre sider, og i det vindende forslag fører kanaler vandet ind i gaderne og i de små gårdrum mellem husene. Langs kanten til havnen er der gjort plads til et bredt parkbælte, hvor beboerne vil kunne gå ture eller nyde udsigten over vandet i aftensolen.

Forslaget bliver nu videreudviklet og detaljeret, så kommunen kan gå i gang med at lave en lokalplan for området. Det er forventningen, at den er på plads i 2021, hvorefter udviklingen af Stejlepladsen kan begynde.

—