KP19: Brønshøj-Husums fremtid

I de seneste år har Brønshøj-Husum fået flere nye kulturbygninger. Det gamle vandtårn er blevet en ny destination med udstillinger og koncerter, mens Brønshøj Kirke udvidede med et nyt sognehus sidste år. Københavns Kommune er også ved at opføre en ny bygning med gymnastiksal og auditorier på Bellahøj Skole, så skolen kan tage imod flere børn ved udgangen af 2020.

Bydelens godt 45.000 indbyggere bor i alt fra villaer og rækkehuse til kolonihaver og karrébebyggelser. Og i de kommende år vil den få plads til flere beboere, når nye boliger skyder op i Bystævneparken og Tingbjerg.

I fremtiden får indbyggerne måske også mulighed for at tage med letbane til Indre By eller den anden vej til Gladsaxe. 

Tingbjerg

Tilbage i 1950’erne tegnede Københavns måske mest indflydelsesrige byplanlægger, Steen Eiler Rasmussen, Tingbjerg som en idealby efter engelsk forbillede — med kirke, skoler, butiksstrøg, sunde boliger og skøn natur.

Virkeligheden levede dog ikke helt op til idealerne, og med tiden røg området på skiftende regeringers ghettoliste. I 2018 blev Tingbjerg sågar udnævnt til en såkaldt ’hård ghetto’, og det var med til at sætte skub i flere omvæltninger i området frem mod 2030.

Udviklingen var dog på dette tidspunkt allerede i gang. I 2015 lavede Københavns Kommune og boligselskaberne SAB og FSB en byudviklingsstrategi, som søger at gøre Tingbjerg til en levende og attraktiv familieby.

Sidste år åbnede et nyt bibliotek og kulturhus, og Lille Torv på det frygtede butiksstrøg Ruten får også en makeover. Et stort supermarked med rækkehuse på taget varsler nye tider med mange nye ejerboliger på vej til området.

Hvor Københavns Kommune ellers gerne kræver, at en fjerdedel af boligerne i nye bydele er almene, er strategien omvendt i udviklingen af kommunens udsatte boligområder. Her fortætter man med private boliger, hvor det er muligt.

Derfor bliver der de kommende år bygget 1.000 private boliger i Tingbjerg: ejerlejligheder i etagebyggeri og nye rækkehuse i kanten af området. I 2o25 skal de stå klar, og Københavns Kommune forventer, at tilflytterne vil have et uddannelses- og indkomstniveau, der kan medvirke til, at Tingbjerg ryger af ghettolisten.

De mange nye bolier er dog ikke nok til at nedbringe antallet af almene familieboliger til 40 procent, som er et af de krav, som regeringen stiller til de såkaldt hårde ghettoer. Derfor planlægger kommunen og boligselskaberne at bygge endnu flere private boliger frem til 2030, mens en del af de nuværende almene familieboliger bliver lavet om til ungdomsboliger og ældreboliger.

En mere detaljeret lokalplan for området er på vej. 

Bystævneparken

Bystævneparken, der ligger sydvest for Tingbjerg i ly af fortidsmindet Vestvolden, er også en del af byudviklingstrategien fra 2015. 

På blot fire år blev området opført ned til mindste detalje. I 1973 stod 'byen' klar til at tage imod 800 beboere — særligt pensionister og plejepatienter, der tæt på boligen kunne gå på cafeteria eller i banken, låne bøger på biblioteket eller blive klippet hos den lokale frisør.

I 2022 vil Københavns Kommune åbne et nyt plejecenter i Tingbjerg. Det er planen, at en del af Bystævneparkens ældre beboere flytter over i de nye faciliteter på den anden side af volden.

Store dele af Bystævneparken bliver derefter revet ned, og byen vil genopstå som en spritny familieby — designet efter en helhedsplan der har fået navnet ByStævneMødet.  

Kvarterets kommende familier vil møde hinanden i stævnemødets hjerterum — i midten af byen. Det var også her, at den oprindelige landsbys centrum lå, og hvor landsbyens bønder samlede sig i 'bystævner' for at træffe beslutninger om fælles anliggender. I fremtiden vil det være 'byens' nye folkeskole der samler beboerne, når de bringer poderne til og fra skole eller gymnastik. 

De nye beboere vil flytte ind i rækkehuse og lejligheder i bygninger op til 11 etager. I alt vil i omegnen af 650 nye, private boliger byde velkommen til familier, mens 250 nye plejeboliger vil huse ældre københavnere. 

Hvor Bystævneparkens græsplæner i dag lever et stille, tætklippet liv, er det håbet, at de nye grønne rum imellem alle de nye boliger bliver til samlingspunkter. 

Den allerede vedtagede helhedsplan er grundlaget for den kommende lokalplan, der vil gå mere i detaljer. I den kommunale kalender er der sat kryds ved 2022 for byggestart, og de første beboere kan forventeligt flytte ind fire år senere.

Kollektiv trafik

Når forældre med barnevogne — og børnehaver på tur — i dag skal på besøg uden for Brønshøj-Husum, foregår det ofte med bus. Men Københavns Kommune er i fuld gang med at undersøge, om en letbane ad Frederikssundsvej kan forbinde bydelen på bedre vis.

Planerne er omdiskuterede, og ikke alle stemmer i. Bekymringen for at en letbane vil skære bydelens livsnerve over i to, har fået flere borgergrupper til at protestere, og flere — også politiske partier på rådhuset — plæderer i stedet for en metroforbindelse under jorden.

For nuværende har et politisk flertal på rådhuset dog valgt at arbejde videre med at undersøge mulighederne for en letbane.

Man forestiller sig, at linjeføringen dækker 5C'erens lange stræk fra Nørrebro Station til Husum, hvorfra letbanen drejer østpå gennem Bystævneparken og Tingbjerg og derfra tøffer videre mod Gladsaxe.

Ender letbanen med at blive realiseret, har Borgerrepræsentationen tidligere vedtaget, at man vil arbejde hen mod, at den senere kan blive ført videre til Nørreport Station — formentlig ad Nørrebrogade.

Uanset om man vælger letbane eller metro, er intentionen, at bedre trafikforhold også skal lokke flere til at købe de nye boliger i Tingbjerg og Bystævneparken. I år og næste år bruger Københavns Kommune også 13 mio. kroner på at gøre det nemmere for cyklister at komme rundt internt i de to områder.

—

Læs om din bydel 2020-24

Amager Vest · Amager Øst · Bispebjerg · Brønshøj-Husum · Christianshavn · Indre By · Kongens Enghave · Nørrebro · Valby · Vanløse · Vesterbro · Østerbro