Old School: Østerports historie

Men området omkring Østerport Station har ikke altid været lige populært. Faktisk overvejede man en overgang helt at lukke Øster Port, fordi der alligevel ikke rigtig var noget at komme efter ude på den anden side af volden, som porten ledte igennem.

Og anno 2019 er det stadig ikke alt omkring Østerport, der er lige yndet blandt københavnerne. 

Tag med på en tur op på Københavns gamle Øster Vold og ned igen til — mener nogle — århundredets grimmeste byggeri. 

1100-tallet

Mange påfund kan Christian 4. tage æren for, men et voldanlæg omkring København er ikke et af dem. Allerede i middelalderen var byen nemlig om­krans­et af en jordvold der strakte sig fra nutid­ens Gothersgade i øst til Vester Voldgade i vest.

Så Københavns første Østre Port lå ved Kongens Nytorv — langt fra dagens Østerport Station.

1647

Christian 4.s hæsblæsende udbygning af byen betyder et nyt, bedre og bredere voldanlæg der løber langs den nuværende jernbanelinje mellem Østerport og Nørreport. Resterne af det findes stadig i dag — i form Botanisk Have og Østre Anlæg.

Med i projektet er en ny Østerport gennem volden. Den anlægges ca. 200 meter syd for, hvor togstationen ligger i dag.

1659

Den nye port står sin prøve, da svensken stormer København en iskold februarnat i 1659. En ikke uforberedt hær af civile og militære københavnere står klar på volden med kanoner, morgenstjerner og kogende tjære, og broderfolket lider et sviende nederlag. Østerport slipper med skrækken.

1711

Østerport flyttes i starten af 1700-tallet en smule, så vejen gennem voldanlægget er mere direkte. 

Porten, der senere skal blive trafikåre for borgere på vej til deres landsteder mod nord, har i 1711 den mindre glamourøse rolle som fragtvej for de døde under den store pestepidemi, der koster en tredjedel af byens befolkning livet.

1755

Det store udland begynder at bygge forstæder, og København vil være med. Byggeforbudet i området uden for volden lempes, og staten lokker med præmier til byggelystne borgere.

På området uden for Østerport opføres der dog kun spredte bebyggelser, og her forbliver ganske roligt. Igennem Vesterport og Nørreport er der trafik frem og tilbage dagen lang, men ved Østerport går køerne og græsser.

Der er kort sagt ikke så meget at komme efter på den anden side af Østervold. Strandvejen er en sandet, hullet vej, som kun fiskerne bruger. Skal københavnerne til Helsingør, rejser de over Hillerød.

Starten af 1800-tallet ville have været et fint tidspunkt at opsnappe en billig byggegrund på — til en senere strandvejsvilla.     

Kortvarigt kommer der lidt uønsket aktivitet i området, da englænderne under bombardementet i 1807 udnytter de få, nye huse uden for Øster Vold som skjold.

1850

Københavnerne er efterhånden godt trætte af at bo i en overbefolket ’urtepotte’, og kraftige liberalistiske vinde begynder at blæse over byen.

Handelen sættes fri, Øresundstolden afskaffes og snart indhenter fremskridtet også de gamle byporte. 

1857

Som den sidste af byens fire porte må Østerport lade livet, og tilbage står kun et hul med kælenavnet Østerports Gab.

På grund af sin lidt isolerede beliggenhed i byen får en del af den nordligste Østervold langs Øster Voldgade lov at stå — til glæde for det promenerende borgerskab.

1897

Det gamle Østervold-område får sin helt egen jernbanestation, Københavns Østbanegaard. Dermed er den faktisk 14 år ældre end Københavns nuværende hovedbanegård.

Banegården er endestation for kystbanen og har ingen forbindelse ind til centrum.

Det var egentlig planen, at bygningen skulle være midlertidig, men det er den selvsamme, vi kan se i dag — nu i ikke helt så landlige omgivelser.

På grund af sin placering tæt på den hedengange byport skifter stationen i 1934 navn til Østerport.

1913

I 1913 må det sidste stykke Østervold vige pladsen for boulevardbanen mellem Hovedbanegården og Østerport.

Med de nye jerbaneskinner skæres forbindelsen mellem Nyboder og det grønne Østre Anlæg over, hvilket de lokale ikke er så glade for.

Som et plaster på såret bygger DSB en gangbro fra Stokhusgade til Østre Anlæg — men den sprænges væk i 1984 for at gøre plads til nye elledninger. 

2007

Østerport kan passager-statistisk ikke konkurrere med kollegaen Nørreport, men er alligevel et af byens helt store trafikknudepunkter.

I 2007 står Oslo Plads foran stationen nyrenoveret, og den brede Dag Hammarskjölds Allé giver området en vidde der står i skærende kontrast til det gamle Nyboder-kvarter. 

2019

Et begivenhedsrigt år for Østerport.

Efter en gennemgribende renovation åbner den 122 år gamle station igen den 19. september — ført tilbage til sit oprindelige udtryk fra det 19. århundrede. Teknik og installationer er gemt af vejen, der er lagt nyt gulv, malet med de oprindelige farver og meget mere.

Blot 10 dage senere åbner Østerport sin metrostation. Hvor der før græssede køer, passerer Københavns nye cityring nu under jorden. 

Den nye nabo til stationen er der dog mindre begejstring for. Sammen med 'Blox' tager 'Østerport II' nok prisen for det 21. århundredes mindst populære nytilkomne i det københavns gadebillede.

Et 'parkeringshus fra DDR' bliver det kaldt, og i maj 2019 kårer Berlingske bygningen til Københavns grimmeste, endnu inden den står færdig.

Her i Magasinet KBH kalder den nye stadsarkitekt Østerport II for 'et rumskib der er landet' og 'et byggeri, der er meget, meget dårligt tilpasset den historiske og smukke bygning, det skal ligge ved siden af.'